Koncerter

Click Festival 2015: CTM, 16.05.15, Kulturværftet, Helsingør

CTM. Foto: Nina Mouritzen
Skrevet af Alex Nørregaard

Cæcilie Trier Mørch, en computer og en pianist indfandt sig i Hal 14 for at levere ét langt nummer. Det var ikke just nogen interessant oplevelse.

CTM. Foto: Nina Mouritzen

CTM. Foto: Nina Mouritzen

CTMs optræden var en kortvarig og noget overraskende fornøjelse, som slog fast, at intet på Click rigtig var til at regne med. Der var dukket flere mennesker op og således godt fyldt foran den store scene i Hal 14, hvor Cæcilie Trier Mørch indfandt sig. Forud for koncerten havde en klaverstemmer brugt en pæn portion tid på at få klaveret til at lyde rigtigt, men det kom aldrig for alvor i brug.

CTM leverede ét langt nummer, der blev indledt med et tryk på play-knappen på en medbragt computer. Et mystisk miks af zen, spansk guitar, vandskvulp og synth. Imens sad pianisten og fægtede hen over klaveret uden at slå en eneste tone an. På mange måder milevidt fra lyduniverset og fornemmelsen på ep’en Variations. Og dog.

Cæcilie Trier Mørchs lidt hæse, men store vokal stod dog stadig stærkt, ikke mindst når computermusikken nu og da fortonede sig, og pianisten rent faktisk spillede. Der var momenter af pop, men hele oplevelsen var underligt opklippet og sammensat og klædt i dystre og mekaniske gevandter. Undervejs kom der en lille bølge af tung bas, en tikkende motorlyd og smølfestemmer, hvoraf sidstnævnte del var det mest forstyrrende indslag.

En tom følelse indfandt sig allerede inden musikken tonede ud, og CTM takkede af, og efterfølgende fulgte spørgsmålet: »Var dét det?«. Undertoners fotograf Daniel Nielsen stod også noget undrende tilbage – »Jeg nåede sgu ikke engang at tage ét eneste billede.« Og selvfølgelig, fristes man til at sige, kunne en optræden være så kort, fordi det skete i Click-regi. Men selv i den sammenhæng var det desværre dybt uinteressant.

★☆☆☆☆☆

Om skribenten

Alex Nørregaard

Skribent

Biografi:
Ærligt talt, så sagde musik mig ikke synderligt meget før omkring 7. klasse. Det handlede i stedet mest om fodbold, hvorfor radioen også var tunet ind på P3 i weekenden, hvor Ulrik Jensen guidede lytteren igennem sportsresultater og musik i "Sport på 3'eren". Det var her, at jeg for første gang stiftede bekendtskab med Depeche Mode, og jeg var solgt med det samme. Herefter fulgte bl.a. The Human League, og langsomt blev horisonten udvidet - ikke mindst takket være min bonusfar, som udfordrede med alt fra Explosions in the Sky over New Order til My Bloody Valentine. I dag fylder pladesamlingen godt og tæller en lang række forskellige kunstnere, hvoraf især The National må siges at betyde noget ganske særligt.

10 favoritalbums:
The Blue Nile: Hats (1989)
Cocteau Twins: Heaven or Las Vegas (1990)
The Cure: Disintegration (1989)
Depeche Mode: Violator (1990)
Destroyer: Kaputt (2011)
Explosions in the Sky: The Earth Is Not a Cold Dead Place (2003)
Majical Cloudz: Are You Alone? (2015)
Mark Kozelek & Jimmy LaValle: Perils from the Sea (2013)
The National: Boxer (2007)
Wild Beasts: Smother (2011)

Skriv et svar