Koncerter

Alt-J, 12.06.15, NorthSide Festival, Aarhus

Foto: Anna Tarp Klode/NorthSide
Skrevet af Peter Krogh

Siden britiske Alt-J sidst gæstede NorthSide, som debuterende sensation i 2013, har de fået mere mod og determination, Med det formåede trioen her i 2015 at give en nærmest magisk koncert.

Foto: Anna Tarp Klode/NorthSide

Foto: Anna Tarp Klode/NorthSide

Sidst Alt-J spillede i Ådalen på Northside Festival i 2013 åbnede himlens sluser sig, og det på daværende tidspunkt fremadstormende orkester lod sig ikke synderligt bemærke med de syndflodsagtige tilstande i det aarhusianske. Siden er Alt-J blevet reduceret til en trio, har udgivet deres andet album, This Is All Yours, til fortjente anmelderroser, der nærmest overhalede de fine ord som deres debut fik hægtet på sig – og deres popularitet er stukket af mod nye højder.

Derfor var det med glæde – og et håb om en lige så fin oplevelse som sidst – at se Alt-J dukke op på 2015-plakaten. Denne gang blev bandet mødt af mildere stemte vejrguder og, at dømme på modtagelsen fredag kl. 21.45, hvor en del af festivalens publikum havde valgt Alt-J frem for samtidigt programsatte FKA twigs, så er bandets popularitet vokset.

Med en nedadgående sol til højre for scenen, oven på en regulær sommerdag i Ådalen, gik Alt-J på scenen og lagde stærkt ud med ”Hunger of the Pine”. Nummeret er, med sit Miley Cyrus-sample som omdrejningspunkt og omkvæd, et af de mest dragende og intense numre på bandets seneste album. Netop det at spille ud med et af de stærkeste kort, er et klassisk festivalkneb for mange orkestre. Det er de færreste, der har modet til at spille 7-8 nye sange tilsat få gamle hits.

Alt-J havde den tilgang til de små 70 minutter, de havde til rådighed; de leverede deres stærkeste musikalske kort fra begge deres hidtidige album – til stor begejstring for publikum, der endda afprøvede lidt fællessang. Dog var dét med at klappe i begejstret i takt ikke en af det aarhusianske publikums stærkeste sider. Da forsanger Joe Newman på et tidspunkt sang solo, uden en eneste form for instrumentering, klappede publikum taktfast med, dog med det resultat, at Newman grinende måtte opgive at fuldføre – takket være publikum kunne han slet ikke finde melodien.

Vi fik en sprudlende udgave af ”Left Hand Free”, der med sit gyngende beat måske nok er the odd one out i trioens voksende katalog, men som på en sær måde alligevel passer ind. Vi fik, naturligvis, ”Matilda” og ”Fitszpleasure” fra debutalbummet – numre som i livesammenhæng vokser sig endnu mere nærværende, og det er måske i virkeligheden dét, der er sket med Alt-J siden sidst. De er ganske enkelt, og nok meget naturligt, modnet musikalsk – hvilket giver en større sikkerhed, men heldigvis også modet til at lade den skæve tone få plads fra tid til anden.

Alt-J havde måske nok et dedikeret publikum foran sig i Ådalen denne smukke fredag aften, men endnu ikke så dedikerede, at de evner at holde mund gennem de stille passager i numrene. Uden at lyde som en alt for sur gammel mand og med respekten for, at en lang sommerdag på en festival medfører indtag af væsker, der ikke gør det lettere at styre ordstrømme, når de opstår, så løftes pegefingeren egentlig blot for at gøre opmærksom på noget af det helt unikke, Alt-J kan med deres kompositioner. I bandets ret unikke sangopbygning er der nemlig også plads til pauserne – hvor der ikke spilles, men hvor de abrupte ophold er en lige så stor del af sammenhængen, som de knaldhårde trommeslag eller smukke guitarrundgange, der binder det hele sammen.

Efter en kort, intens koncert – hvor det visuelle bagtæppe også var med til at bære sangene hjem og fragte dem ud til øjne og ører – sluttede bandet med deres første egentlige hit, ”Breezeblocks”, til begejstret modtagelse. Sidst, Alt-J spillede på NorthSide, var de en regulær overraskelse, som de stod der i regnen og indfangede et betaget publikum. NorthSides første aften anno 2015 var det et mere determineret band, der havde et større mod og udstrålede mere selvtillid. Det sidste er helt på sin plads, Alt-J kan i den grad bære det – med sådanne sange, med sådanne stemmer og med sådan et tight og dragende sæt, så var Alt-J nærmest magiske den aften i Ådalen.

★★★★★☆

Deltag i debat