Artikler

Roskilde Festival 2015: Hey Elbow – »Alice Boman, Nils Frahm og Bob Hund«

Hey Elbow spiller på Roskilde Rising tirsdag den 30. juni kl. 20

Som optakt til Roskilde Festival 2015 giver vi blandt andet spalteplads til de mindre navne på årets plakat, og vi har talt med udvalgte Rising-aktuelle kunstnere om det midlertidige indtog af musik og mennesker på Dyrskuepladsen. Kom tættere på svenske Hey Elbow her.

Hey Elbow spiller på Roskilde Rising tirsdag den 30. juni kl. 20

Hey Elbow spiller på Roskilde Rising tirsdag den 30. juni kl. 20

Sommeren er over os, og det betyder rasende meget livemusik til folket. Festivaldanmark ruller store og små musikkanoner ud og skyder dem ud af de enorme højtalersystemer til vores store begejstring her på redaktionen. Efter den omfattende dækning af Northside fortsætter vi vores festivaldækning på Roskilde. Som optakt giver vi blandt andet spalteplads til de mindre navne på årets plakat, og vi har talt med udvalgte Rising-aktuelle kunstnere om det midlertidige indtog af musik og mennesker på Dyrskuepladsen.

I blandt rækken af spændende skandinaviske artister, der optræder på Roskilde Festivals Rising-scene, finder man Malmö-bosatte Hey Elbow. Trioen, som består af Julia Ringdahl, Ellen Petersson og Liam Amner, startede med at spille sammen i 2013. Til trods for, at gruppen har taget navn efter en kitchet aerobic-øvelse, er der ikke meget disco over svenskernes udtryk. Med singlen Blanca og numre som Matilde har gruppen skabt en lyd, der er lige så melodisk og storladen som den er melankolsk og drømmende. Gruppens debutalbum har blandt andet fået positiv omtale på den indflydelsesrige radiostation BBC 6 Radio, og på tirsdag kl 20.00 spiller de altså på Roskilde Festival som en del af Rising-programmet. Inden turen for alvor går til Roskilde, fik vi en kort snak med Liam fra gruppen. 

Har nogen af jer været på Roskilde Festival før? Og hvordan vil I beskrive jeres forhold til festivalen?

»Jeg har været der for lang tid siden. Det var tilbage i ’04. Det var en stor oplevelse at se så stor en festival med alle de camps, madboder og scener. Dengang var jeg nok lidt for ung til at planlægge opholdet på festivalen, men jeg klarede mig okay til trods for regnen.«

Hvad er jeres mest mindeværdie oplevelse fra festivalen?

»Koncerter i solskin og koncerter i ekstrem regn med Iggy Pop, Pixies, Meshuggah og Fatboy Silm. Den rare, varme og afslappede stemning i camp-områderne og stisystemerne, som folk benyttede til at transportere deres øl til, hvorend de boede i camp.«

Planlægger I at blive på festivalen efter jeres koncert, eller har I for travlt med at spille koncerter i Europa og Skandinavien i de dage?

»Vi bliver på festivalen! Vi skal bo i området for artister, og så skal vi ellers bare se en masse koncerter. Vi ser meget frem til det!«

Når det kommer til jeres koncert på festivalen, hvad ser I så mest frem til?

»Da Roskilde Festival er så stor en festival, vil der forhåbentlig være et større publikum til vores koncert, end hvad vi sædvanligvis oplever. Vi ser meget fremt til at spille for de mennesker.«

Har I forberedt noget særligt til koncerten? 

»De fleste af forberedelserne har været normale. Men vi vil spille et nummer, som vi ikke har spillet i lang tid. Og så vil vi også medbringe et kor.«

Hvilke tanker gør I jer i forhold til at blive betragtet som et “Rising Act” på en stor dansk festival?

»At blive betragtet som et upcomming band er selvfølgelig et tegn på, at de ting som vi foretager os, får os til at vokse som band. Og det faktum, at det er en dansk festival, betyder, at det er noget, som foregår uden for vores kreds af venner og familie.«

Kan I beskrive jeres lyd med kun tre ord?

»Stor, intensiv, direkte.«

Hvis I kaster et blik på festivalprogrammet, kan I så give tre anbefalinger?

»Vi anbefaler: Alice Boman, Nils Frahm og Bob Hund«

Om skribenten

Joachim Kahr Rasmussen

Biografi:
Min musikalske dannelse blev skyldet ud med regnvandet, der trængte gennem min families garagetag, en sommerdag i mine allerførste leveår. Her stod et af mine forældres sidste vidnesbyrd om et liv på den anden side af ligusterhækkene opmagasineret; en stor pladesamling, der nåede ud i alle afkroge af den alternative musiks verdenskort. Tilbage stod en fad bunke af cd'er med artister som Aqua, Madonna og Michael Jackson - en bunke, som jeg siden har set tilbage på, som mit musikalske ground zero. Herfra er horisonten blevet udvidet skridt for skridt: først var der Eminem, der med sit Slim Shady-alias effektivt fik slået benene væk under både mig og mine venner, og siden var der Red Hot Chili Peppers, der åbnede mine øjne for musik frembragt ved håndkraft.

Det var i forbindelse med fascinationen af sidstnævnte, at jeg i 2007 deltog i min første Roskilde Festival. Anthony Kiedis og resten af slænget fra LA var mit utvetydige formål med festivalen, men da jeg efter fire dage i mudder endnu engang kunne vende hjemad, var disse kun én oplevelse blandt utroligt mange andre, og sidenhen er min musikalske opvækst udelukkende fortsat.

 

Fem favoritalbums:
My Bloody Valentine: Loveless
The Strokes: Is This It?
Palace Music: Viva Last Blues
Mother Sparrow: Have a Heart
Sonic Youth: Goo

Skriv et svar

boeger