Koncerter

Roskilde Festival 2015: Honningbarna, 01.07.15, Pavilion

Skrevet af Martin Colerick

Honningbarna stod for højenergi-ladet norsk folkefest onsdag aften. Pavilions tag løftede sig, og kontakten til publikum var total.

Honningbarna foto Stian Andersen - 4-800px

På Pavillon klokken lidt i 22.00 onsdag aften heppede alle på Norge. Prinserne af Sarajevo a.k.a. Honningbarna inviterede op til dans på festivalens mindste scene. I lidt over 45 minutter blev den stadig større norske fanskare og andre Pharrell-trætte publikummer revet rundt af Honningbarna.  Totalt kompromisløst og uden en eneste tanke på morgendagens blå mærker, fik Pavillon en lektion i nordisk punk-folk-fest. Iklædt skjorte og pullover, som en næsten artig college-studerende ung knøs, erobrede forsanger Edvard Valbard fuldstændig den lille og tætte Pavillon-scene.

Der var selvfølgelig et stort overtag af norske jenter og gutter, men vi andre ikke-indviede, gik absolut ikke forgæves. Helt uden nogen form for fine fornemmelser, fik vi nordisk-punk uden “side-jobs”. Der blev rodet godt i alle skuffer, men under “Nye blanke” løftede pavillon-låget sig alligevel mere end sædvanligt. Kontakten var fuldbyrdet, og alle ville se og opleve de norske helte. Selv når Edvards ellers lidt overflødige cello fik frit rum, var der plads til råb og klap. Et hvert band bør ønske sig et hjemmebane publikum som Honningbarnas. Når det er sagt, er bandet absolut mere end hæderlige musikere, men deres fremtoning og intensitet er alt andet lige deres varemærke.

Energien hos Honningbarna er noget alle bands bør misunde. De har en helt eminent kontakt med, hvad der tilsyneladende er et fast kernepublikum. Som en mindre organisme, formår koncerten, set fra centrum af en norsk kaotisk mosh-pit, at løfte sig til en fælles total-oplevelse. Når man oven i hatten får bandmedlemmer kravlende alle steder alle tider, højt og lavt, så er man sgu solgt. Hvis bare Edvard Valbard gad smide sin Cello, og hellige sig hvervet som forsanger, så ville det have været episk. Men det gad han ikke.

Der gik lidt for meget fælles norsk jam-jam i den til sidst, men jeg er mere end glad for at jeg valgte Honningbarna og ikke Pharrell.

★★★★★☆

Deltag i debat