Koncerter

Roskilde Festival 2015: Joanna Gruesome, 04.07.15, Pavilion

Skrevet af Martin Colerick

Det walisiske punkrockband Joanna Gruesome har for nylig udskiftet en forsanger med to andre, og bandet lod ikke til at være klar til at spille koncert på Roskilde. Det blev da også kun til 26 minutter.

Joanna Gruesome-800px

Da Perfect Pussy annoncerede deres afbud til årets Roskilde Festival, var det godt, walisiske Joanna Gruesome stadig var på plakaten. Begge bands kommer fra en lille, men voksende DIY- og punkrock-scene, hvor der er fokus på de gode melodier og skrigende vokaler. Desværre leverede Joanna Gruesome ikke en god koncert på Pavilion.

De havde lidt oddsene imod sig, idet de for cirka en måned siden måtte vinke farvel til deres forsanger Alanna Mcardle, som på grund af mentale problemer ikke længere kunne hellige sig punk-rocken. I stedet havde Joanna Gruesome fået Kate Stonestreet og Roxy Brennan med i front. At have hele to nye bandmedlemmer med, og endda som frontfigurer, er selvfølgelig en udfordring. Men det må man som band forsøge at løfte, og det gjorde Joanne Gruesome desværre ikke. Særligt forsanger Stonestreet virkede mærkeligt fraværende og havde en nærmest undskyldende attitude under store dele af koncerten. Om det skyldtes nervøsitet eller en manglende tro på, at de kunne løfte opgaven, er svært at sige. Den spinkle pige, med kort hår og et lidt sart, men smukt ydre, virkede ikke rigtig som om hun ville det. Der må forventes lidt mere engagement, også selvom man er ny og en erstatning. Helt galt gik det i vokalharmonierne, hvor de to piger ofte slet ikke ramte tonen. De ellers melodiøse og ret fine numre fik et lidt misforstået udtryk, og den følsomhed, der ligger gemt under bandets støjende passager blev fuldstændig tabt på jorden.

Bandet har ellers været kendt for energiske liveoptrædener, hvor der blev gået til stålet i en feministisk hårdtslående pop-støj-punk. Og der var da også elementer af det i dag, særligt afslutningsnummeret ”Sugarcrush” rummer det, som kendetegner bandet og den scene, de er en del af. En lille sukkersød popperle pakket ind i støj og smaddertrommer. Her fik vi også, for første gang og alt for sent, en langt mere indlevende Stonestreet, der faktisk viste, at hun kan sit kram. Helt ude på scenekanten, storskrigende og med brændende øjne, kom der lidt af den vildskab den lille publikumsskare havde ventet på.

Men så var koncerten slut. Efter kun otte numre og 26 minutter forsvandt waliserne igen fra scenen. Jeg er ikke helt sikker på, at de var som band var klar til at give koncert med to nye i front. Det virkede i hvert fald ikke som om de selv troede på det.

★★☆☆☆☆

Deltag i debat