Koncerter

Roskilde Festival 2015: Kronos Quartet, 03.07.15, Avalon

For dem, der, ligesom denne anmelder, havde læst i festivalens program, at Kronos Quartet ville spille en hyldestkoncert til Terry Riley og glædede sig til netop at høre hans kompositioner, var strygerkvartettens koncert på Avalon desværre en skuffelse.

Kronos photographed in San Francisco, CA March 26, 2013©Jay BlakesbergDet var med mørke rande under øjnene, at folk stimlede sammen under Arenas teltdug fredag klokken 12 for at se Kronos Quartet på Roskilde Festival. Alligevel havde buddet om det prominente ensemble samlet nok mennesker til næsten at fylde det store telt. Dem, der ligesom denne anmelder, havde læst i festivalens program, at kvartetten ville spille en hyldestkoncert til den avantgarde klassisk/elektroniske komponist Terry Riley og glædede sig til netop at høre hans kompositioner, blev imidlertid skuffede. For udover et enkelt nummer, virkede kvartetten mere interesserede i alle andre komponister end netop Riley.

Med en hektisk flimren kunne koncertens intronummer til at starte med sagtens lyde som en tidlig minimalistisk komposition a la Terry Riley, selvom det var svært at identificere den. Da violinernes harmonier brød ud i countrysk storladenhed, mens celloen klappede en fæl skomagerbas til, gik det med gru op for de fremmødte Riley-fans, at kvartetten spillede et cover af The Whos ”Baba O’Riley” (deraf hyldesten til komponisten…). Og siden det jo desværre også er kvartettens genremæssige altomfavnelse, de er kendt for, kunne man måske have forventet det. Misforstå mig ikke; jeg er stor tilhænger af genreblandinger og nedbrydelse af muren imellem høj- og lavkultur, men det skal være innovativt og spændende. Og at en strygekvartet spiller covers af rockhistoriens største hits er simpelthen for banalt. Så da ensemblet som ekstranummer spillede en plat fortolkning af Jimi Hendrixes ”Purple Haze”, havde jeg ikke mere tålmodighed.

Men der var også lyspunkter udover den ene Terry Riley-komposition ”One Earth, One People, One Love”, der desværre led under invaderende bas fra en nærliggende scene, spillede Kronos Quartet også Bryce Dessner-kompositionen ”Aheym” som er skrevet til kvartetten. Med sin hidsige synkoperede rytme og smittende drive fik nummeret publikum til at bryde ud i pift og tilråb, som kun gæster på Roskilde Festival kan gøre det, når en strygerkvartet spiller.

Koncertens højdepunkt udgjordes af en smuk og fantasifuld komposition af den canadiske komponist Nicole Lizée, med æteriske, bølgende strygerharmonier, hektiske løb på celloen og uhyggeligt flakkende violiner kunne instrumenterne demonstrerer deres alsidige ekspressivitet. Da musikerne både tog stylofon, omnichord, grammofonplade og lyssensitiv Thingamagoop i brug, kom det muterende nummers eventyrlig mystik virkelig til udtryk.

På trods af innovative tiltag og glædelige gensyn, var koncerten desværre præget at flest nedture, og jeg kommer næppe til at tage til flere koncerter med Kronos Quartet uden at være bekendt med programmet i forvejen.

★★★☆☆☆

Deltag i debat