Koncerter

Way Out West 2015: Future Islands, 13.08.15, Linné, Gøteborg

Skrevet af Simon Freiesleben

På Way Out West var det blevet tid til at finde ud af, om det amerikanske synthpoporkester Future Islands, med den robuste dansetrold Samuel T. Herring i front, var mere end et Youtube-fænomen.

Fotos: Annika Berglund / Way Out West

Først og fremmest skal det siges, at dette var min første koncertoplevelse med amerikanske Future Islands. Synthpopbandet har i et lille årti turneret og knoklet derudaf i relativ anonymitet, men brød for alvor igennem sidste år, efter de spillede på Letterman Show, af alle steder. Med den robuste dansetrold Samuel T. Herring i front blev bandet fra den ene dag til den anden et regulært internetfænomen, godt hjulpet på vej af Herrings hæmningsløse gorilladans. Når et band bliver kendte på en Youtube-dansevideo, så er det sjældent et godt tegn, men bandet har trods alt opbygget et ry som et solidt liveband gennem flere år, og de gode anmeldelser af deres koncerter blev ved med at tikke ind. Derfor var jeg nysgerrig, da jeg gik ind til koncerten på Way Out Wests scene Linné. Er Future Islands mere end blot et Youtube-fænomen med nogle sjove dansetrin?

Koncerten kom en smule skævt fra start, da Herrings på pladen så voluminøse stemmeorgan næsten druknede i 80’er-synths. Men tager man “glasset-er-halvt-fyldt”-brillerne på, så indebar det den sidegevinst, at man ikke lagde mærke til de mere infantilt platte kærlighedsrim, der udgør store dele af Future Islands’ tekstkatalog. I stedet fik vi en teatralsk og energisk optræden, hvor det fra første øjeblik stod klart, at Herring er limen, der binder bandets liveoptræden sammen. Han bevæger sig med en nærmest dyrisk aggression rundt på scenen, mens han laver grimasser i ét væk. Det var tydeligt, at Future Islands er en publikumsfavorit, da hvert eneste nye dance move, Herring rystede ud af ærmet, resulterede i nye jubelbrøl fra det storsvedende publikum. Man kunne snildt forestille sig et Future Islands-danse-bankospil, hvor cirkelspark, vriden på gulvet, slag på brystet, flå-struben-ud-mimik og headbanging ville udgøre en fuld plade.

Halvvejs inde i koncerten var der en lydmand, der fik den gode idé at skrue op for Herrings mikrofon, og pludselig gik han klart igennem. Tak for det! Omtrent samtidig fyrede bandet op for den glimrende “Balance”, der fik publikum til at vugge med til beatet. Det er ganske enkelt umuligt at stå stille til en Future Islands-koncert, og publikum overgav sig med hud og hår til bandets dansevenlige rytmer. Bandet var velspillende i al deres anonymitet og overlod al blæret og publikumskontakten til Herring, der så ud til at nyde det i fulde drag. Med sit firskårne hulemandslook får man nærmest en følelse af, at han er født et par årtusinder for sent, når han ter sig som en anden shaman, der fører an, mens stammen hypnotiseret danser om bålet og hujer.

Den nye single “The Chase” faldt i god jord og vakte jubel blandt publikum. Samtidig gav den et velundt pusterum til lige akkurat at få pulsen ned på et acceptabelt niveau i det glohede telt, inden megahittet “Seasons (Waiting on You) sendte publikum i ekstase. Alt i alt, så var det en underholdende og tight koncert, der varede små 50 minutter. Fik jeg så svar på mit indledende spørgsmål? Er Future Islands mere end et Youtube-fænomen? Hvis jeg skal være ærlig, så ved jeg det ikke rigtig. Men jeg er egentlig også lidt ligeglad, efter at have set dem live. For er der i virkeligheden noget som helst galt i at være fjollede og karikerede, når det er så pokkers underholdende og dansevenligt, som Future Islands er?

★★★★½☆

Deltag i debat