Koncerter

Way Out West 2015: Sunn O))), 14.08.15, Folkteatern, Gøteborg

Som koncerten skred frem, ventede Undertoners anmelder til sidst bare på, at de annoncerede tre kvarter ville slutte. Til hans skuffelse havde det mildest talt støjende amerikanske orkester Sunn O))) mistet tidsfornemmelsen.

Fotos: Olof Ringmar / Way Out West

Amerikanske Sunn O))) er stille og roligt blevet et mytisk kultband, der med sine kompromisløse liveshows har fået en større og større fanskare, så de nu normalt opleves på spillesteder som Den Grå Hal eller DR Koncerthuset. Rygtet om deres transcenderende lydhypnose ledte mig hen mod Gøteborgs intime Folkteatern, og allerede da jeg trådte ind i salen, blev det klart, at denne koncert ville blive noget helt specielt.

Den store sal i Folkteatern kan nemlig rumme omkring 200 publikummer, og scenen er vel ikke større end Lille Vegas. Alligevel havde Sunn O))) demonstrativt slæbt intet mindre end 12 enorme forstærkerracks ind på den lille scene. Der var altså flere forstærkerwatt på den scene, end til de fleste koncerter på Orange Scene, hvor der er plads til 300 gange så mange publikummer. Man kunne derfor med rette forvente, at det ville blive højt, hvilket heller ikke skulle vise sig at være en underdrivelse.

Som koncerten nærmede sig, blev rummet fyldt med røg, så man praktisk talt ikke kunne se to meter frem, og da bandet trådte ind på den sparsomt belyste scene, blev det også klart, at det synlige ikke var så vigtigt til den her koncert. Man kunne i og for sig sagtens have oplevet koncerten som døv, for hurtigt viste det sig, at der ikke rigtigt var noget at lytte efter.

I en lille time fremførte de fire kutteklædte amerikanere en lang monoton drone uden væsentlige variationer. I starten var det utroligt betagende at opleve deres ekstreme kompromisløshed og mærke det ekstreme lydtryk vibrere i hele kroppen, men for mit vedkommende aftog den begejstring hurtigt og blev erstattet af en demonstrativ træthed, da koncerten først startede klokken tre om natten, og en lang festivaldag i forvejen havde gjort grumme ting ved min krop.

I front for gruppen stod Attila Csihar, der messede noget uforståelig, der sikkert handlede om død, drager og byldepest. Den slags hører hjemme blandt rollespillerne i Hareskoven og ikke på en seriøs musikfestival. Kutterne, de var iklædt, var platte, og man ønskede, at de middelalderlige elementer blev fjernet, så man kunne tage Sunn O))) bare en lille smule seriøst. Vi andre er altså kommet over fascinationen for våben lavet af liggeunderlag og gaffatape for længst.

Som koncerten skred frem, ventede jeg til sidst bare på, at de annoncerede tre kvarter ville være overstået, og min skuffelse var derfor stor, da det viste sig, at Sunn O))) havde mistet tidsfornemmelsen. For hvert minut, de overskred spilleplanen, håbede jeg mere og mere, at nogen ville slukke for strømmen. Lyden var så høj, at jeg havde boret mine ørepropper så langt, de kunne bores ind i mine ører, uden at det var helt tilstrækkeligt, og da koncerten endelig sluttede, kunne jeg dårligt høre publikums applaus, der blev afskærmet af mine uundværlige juletræer. Så drastisk havde jeg simpelthen beskyttet min hørelse imod varige følgesygdomme af en forfærdelig koncert med et band, der er blevet hypet på grund af en interessant musikalsk idé, der aldrig burde være blevet fremført.

★★☆☆☆☆

4 kommentarer

  • Kære Perry/Undertoner

    Jeg tillader mig hermed at kommentere jeres ret mangelfulde anmeldelse af Sunn O)))-koncerten på Folkteatern i frobindelse Way Out West-festivalen i Göteborg.

    Er det ikke normalt, at anmeldere skal sætte sig ind i tingene, INDEN de tager til koncert med dette eller hint band?

    Her er i hvert fald et eksempel på en anmelder, der ikke har gjort det. Kan komme i tanker om et par andre anmeldelser gennem tiden, der har været helt ved siden af – men jeg tror faktisk, at denne tager prisen som en af de mest mangelfulde anmeldelser, jeg har læst.

    Perry MacLeod Jensen (PMJ) sætter sig jo ikke ind i det udtryk og de virkemidler, som Sunn O))) har og anvender. Alene det faktum, at han ikke ved, hvorfor bandet bærer kutter er jo lidt pinligt. Sunn O))) har gjort dette siden år 2000, hvor de oplevede en aggression mod dem som band til en koncert i England – de ville gerne trække sig tilbage fra scene-fronten og lade lyden være udtrykket. Men det vigtigste for bandet er ikke at fremstå som ego-trippere på scenen – kutterne hjælper med at anonymisere bandet i forhold til publikum.

    PMJ får sørme også nedgjort både fans, band og rollespilsentusiaster til gennem sin harceleren. Det synes jeg egentlig heller ikke, hører en seriøs anmeldelse til – det er unødvendigt.

    Og så undrer det mig betragteligt, at PMJ ikke kan klare lydtrykket, som jo i den grad er blevet et varemærke for Sunn O))). I øvrigt havde jeg slet ikke brug for ørepropper til koncerten – det høje lydtryk lå slet ikke i hverken diskant eller mellemtonen, det lå i lydtrykket og den ubegribelige mængde bas, der væltede udover scenen. Det er jo netop essensen af Sunn O)))’s lydunivers, at det er så højt, at man næsten “ånder en frekvens” (som bandet selv bruger som et slags motto). Sunn O))) ER en sonisk lydmur, der langsomt men sikkert bevæger sig gennem publikum – og her er Sunn O))) helt unikke.

    Jeg accepterer ubetinget retten til at skrive anmeldelser og ligeledes mene hvad som helst om albummet, koncerten eller hvad det nu er, man anmelder. Men jeg vil til gengæld også have lov til at tage til genmæle, når en anmelder ikke gør sit arbejde ordentligt. Selv samme koncert er i hvert fald en af de bedste koncertoplevelser, jeg nogensinde har haft. Og jeg er ret sikker på, at de andre Sunn O)))-fans, der stod sammen med mig helt oppe foran, er mere enige med mig end med den kære anmelder. Jeg snakkede også med et par englændere efter koncerten, der ikke i forvejen kendte Sunn O))) og de havde også haft en fantastisk oplevelse.

    Man bruger nogle gange udtrykket, at det var en “ud-af-kroppen-oplevelse” – med Sunn O))) fik man en “ind-i-kroppen-oplevelse”, der fik alle de indre organer til at juble!

    Koncerten var fantastisk af mange af netop de grunde, som PMJ fremhæver – det er ret og slet tolkningen af udtrykket, kunsten og stemningen, der ikke virker gennemarbejdet og forstået.

    Jeg gætter og håber på, at Perry fra Undertoner har haft en god Ellie Goulding koncert dagen efter på Way Out West.

  • – Det havde været en lang dag forinden med masser af musik, så jeg var virkelig træt til den koncert.
    – Jeg kunne ikke høre, hvad forsangeren sang, men under alle omstændigheder hørte teksterne ikke til på en seriøs musikfestival.
    – Sunn O))) er kendt for, at det enorme lydtryk er en essentiel del af oplevelsen af bandet. Desværre ødelagde det enorme lydtryk min oplevelse af bandet, fordi jeg var så træt.

    **

  • Kære Martin,

    Først og fremmest tak for din kommentar. Dernæst er jeg glad på dine vegne, da det lyder som om, at du har haft en glimrende koncertoplevelse, og jeg ville vitterligt ønske, at det var mig, der havde en så god oplevelse. Jeg håber nemlig altid, at de koncerter, jeg skal anmelde, er helt og aldeles formidable. Det er jo netop på grund af kærligheden til musik, at jeg rejser hele vejen fra København til Gøteborg for at se en masse forhåbentlig gode koncerter. Koncerten med Sunn O))) var en af de koncerter, jeg havde glædet mig mest til at se på festivalen, efter at så mange har beskrevet det, som den oplevelse du beskriver.

    Det var første gang, jeg så Sunn O))), og det er tydeligt, at du har et større kendskab til Sunn O))) end jeg. Jeg synes dog ikke, at en omfattende biografisk viden om artisten er en forudsætning for at kunne vurdere deres koncert. I mine anmeldelser vil jeg langt hellere fokusere på den oplevelse, jeg har under koncerten, end hvorfor bandet gør, som de gør. Så er det i og for sig underordnet, hvor godt jeg kender bandet, så længe at jeg går ind til koncerten med et åbent sind.

    Når jeg er så kritisk af bandets brug af kutter, er det fordi, jeg syntes, at det gav nogle forkerte associationer, der i mine øjne ikke gavnede min musikalske oplevelse. Med min personlige baggrund kommer jeg til at tænke på noget middelalderligt, når jeg ser et band bære kutter, og ikke, at Sunn O))) havde en dårlig koncertoplevelse i England for 15 år siden.

    Anmeldelsen er som sagt et udtryk for min egen personlige oplevelse af koncerten. Derfor er det ikke nødvendigvis sandt, når jeg skriver, at Attile Csihar »[…]messede noget uforståelig, der sikkert handlede om død, drager og byldepest.« Til gengæld er det sandt, at det var sådan, jeg oplevede det, og det er det, jeg forsøgte at formidle i min anmeldelse.

    Jeg er ked af det, hvis du som fan føler dig nedgjort af at læse min anmeldelse. Selvom jeg ikke selv vedlægger en anmeldelse større autoritet end, at det er et udtryk for en subjektiv oplevelse, kan jeg selv blive noget så gal, hvis en koncert, jeg synes har været formidabel, bliver tilsvinet af en anmelder. For eksempel blev jeg godt gal, da jeg læste, at den svenske Gaffa-anmelder havde givet Becks koncert på Way Out West sølle to stjerner, og jeg havde en følelse af, at anmelderen ikke havde forstået Beck. Du kan passende læse min harceleren som om, at jeg bare ikke har forstået det, og at jeg udstiller mig selv som en latterlig bedrevidende type uden respekt for fans, band og rollespilsentusiaster, og at jeg på den måde indirekte nedgør mig selv. Det skal du som læser være ganske velkommen til, og jeg synes heller ikke selv, at det er et særligt sympatisk karaktertræk at nedgøre andre.

    I forhold til volumen er jeg ganske påpasselig efter en ekstrem høj koncert med A Place to Bury Strangers på Loppen i 2010, hvor jeg vitterligt var bange for, at den ekstreme tinitus, jeg havde fået efter koncerten, ville være permanent. APTBS er et andet eksempel på et band, der er berygtet (og elsket) for deres høje volumen, og man kunne sige, at det er en klokkeklar fejl, at de to gange jeg efterfølgende har hørt dem, har det været med ørepropper, men jeg er altså utroligt glad for min hørelse, der også er følsom overfor de dybe frekvenser. Ørepropperne burde dog ikke ændre på, hvorvidt man kan mærke lydtrykket i de indre organer. Under Sunn O)))-koncerten fik jeg gentagne gange, noget der mindede om kvalme, og det føltes som om, at lydbølgerne tog kvælertag på mig. Det er naturligvis en unik oplevelse, for det har jeg aldrig oplevet før til en koncert. Jeg syntes bare ikke, at det var nok til at gøre det til en god koncertoplevelse for mig.

    Afsluttende vis vil jeg påpege, at jeg desværre ikke nåede at se Ellie Goulding-koncert, da vi på det tidspunkt var vendt tilbage til vores lejlighed for at få noget mad inden, vi skulle se Ride. Jeg synes ellers at ”Burn” er en ganske fin sang. Til gengæld synes jeg, at koncerterne med Chic og Patti Smith dagen efter Sunn O)) var rigtig gode.

    MVH
    Perry MacLeod Jensen

  • Hej Perry

    Tak for din kommentar og dine uddybning af din oplevelse.

    Det er klart, at en biografisk indsigt i band/artist ikke er en forudsætning – oplevelsen er ubetinget det vigtigste, men så bør du måske overveje, hvorvidt det overhovedet er værd at kritisere de elementer, som du gør det? Du kan måske forholde dig undrende overfor kutterne og erkende, at du ikke forstår dem. Men din kritik går jo ret langt. Det er desuden ikke deres oplevelse i forbindelse med koncerten i England, der er den vægtigste begrundelse for, at de bærer kutterne, det er anonymiseringen af dem selv som “rock-stjerner”, der er afgørende her netop også i kraft af, at de har gæstemusikere med. De kan bedre koncentrere sig om musikken i stedet for deres fremtoning på scene – noget som mange andre band godt kunne lære noget af.

    Jeg opdagede selv Sunn O))) på Roskilde i 2005 – kendte dem godt i forvejen, men der skete noget helt særligt, da jeg hørte dem live! Jeg var solgt! Så jeg blev faktisk fanget af netop oplevelsen og ikke deres “wierd-ness”. Sunn O))) ER musik, selvom det også kan anskues som lydkunst og avantgarde-performance af lyde. Sunn O))) præsenterer dette SOM musik og ergo ER det musik.

    Jeg føler mig heldigvis ikke nedgjort, men det var din formulering der forsøgte at gøre alle tre elementer lidt latterlige – dette ved jeg heldigvis godt ikke er sandt og det efterlader nok mere dig, som den der står tilbage mens alle tre instanser kigger på og med et smil ryster lidt på hovedet, som du også selv er inde på =)

    Jeg har hørt Sunn O))) 4 gange nu og det er bestemt noget af det vildeste, jeg har været med til i form af lydtryk. Jeg har også hørt APTBS, hvilket også var højt (og godt!!). Men det værste er jo hvis det både er højt OG dårligt. Dette var ikke tilfældet på Folkteatern, her var lyden god og kontrolleret – det er MEGET afgørende her. Det er jo først i forvrængningen, at vi for alvor smadrer vores hørelse.

    Jeg var selv vidne til Patti, Ellie og Ride. Patti var vild og det var fedt at være med i en mini-revolution på pladsen, dette til trods for, at vi gik om i det forfærdelige VIP-område efterfølgende for at spise lækker mad…

    Ellie er jo bare Ellie og en regulær hyldevare, der leverer ubetinget til det danselystne publikum (inkl. mig selv).

    Ride kendte jeg ikke i forvejen og for en uindviet var det noget kedeligt og reaktionlært, man stod lidt og tænkte på Slowdive-koncerten på Roskilde sidste år og længtes. Men jeg er HELT overbevist om, at fans af Ride var helt i ekstase, det kunne jeg se og der var da momenter af lækkerier hist og her.

    Min helt store overraskelse på WOW var ubetinget Pet Shop Boys, hold da op en fest, et sceneshow og en performance. Det var den vildeste fest, jeg har været med til i lang tid.

    Men tilbage til Sunn O))), så er dette (ikke kun fordi, jeg er mere enig) en “bedre” anmeldelse af Sunn O))) (det var godt nok i Koncerthuset, men alligevel): http://devilution.dk/anmeldelser/koncertanmeldelser/den-terapeutiske-skaersild

    Nå men tak for dialogen – det er mig alligevel lidt spændende, at du kan have en så anderledes oplevelse af noget, der i min optik er et fænomen, der netop i oplevelsen vinder og sejrer.

Deltag i debat