Koncerter

Way Out West 2015: Todd Terje & the Olsens, 15.08.15, Dungen, Gøteborg

Norske Todd Terje balancerede mellem det kiksede og det kitchede, da han spillede foran et solbrillebærende publikum på Way Out Wests elektroniske scene.

Fotos: Olle Kirchmeier / Way Out West

Jeg har længe haft svært ved at placere nordmanden Todd Terjes musik, for på den ene side synes jeg, at hans musik er utroligt kikset, og på den anden side bliver det kiksede sommetider til retrocool kitch. Albummet It’s Album Time (2014) veksler konstant mellem at være tåkrummende irriterende og formidabelt svingende. Det var også tilfældet for Terjes koncert på Way Out West, hvor han havde medbragt backingbandet The Olsens.

Spilletidspunktet var klokken 15 på den Red Bull-sponserede Dungen-scene, der er placeret i et idyllisk hjørne af Way Out West-pladsen og dedikeret til den elektroniske musik. Man følte nærmest, man gik ind i en anden verden, når man forlod rockland og bevægede sig ind i Dungen-området. Folk drak hvidvin og nikkede med hovedet til den elektroniske musik, mens de gemte deres øjne bag nogle smarte solbriller, selvom det var overskyet.

At forvente den helt store fest så tidligt på dagen ville være naivt, men alligevel var publikum gavmilde med deres applaus til de fire nordmænd, der delte scenen med et Red Bull-køleskab. Terje stod primært bag sin bærbare computer og spillede lejlighedsvist keyboard. Det med computeren, der klarer det hele for en, hører jo ligesom genren til. Mere positivt var det, at backingbandet bestod af en trommeslager, en perkussionist og en altmuligmand, der håndterede vibrafon, saxofon, tværfløjte, steel-guitar, basguitar og almindelig elguitar. Det farvede musikken ganske glimrende, og de håndspillede elementer er altså bare klart at foretrække frem for lyde i en computer. Kald mig bare en rockist, men det lyder altså bedst, når det er håndspillet.

Sammen kom Todd Terje & the Olsens rundt i mange musikalske afkroge, hvor de spillede alt fra anonym bryllupsmusik, pornofunk, lounge jazz (af den slags man hører i elevatorer), latin og synthbåren 80’er-disco. Det hele summede af en dejlig ironisk stemning, der klædte Terjes solide overskæg. Man kunne næsten se TV-serien for sig: den cool politibetjent, der drikker kaffe og bærer Avaitor-solbriller, når han ikke fanger forbrydere. Det var ganske vist ikke HBO-kvalitet, men det havde sin egen charme.

Som koncerten skred frem, lod publikum sig rive mere og mere med af musikken. Den største forløsning kom ved koncertens sidste nummer, ”Inspector Norse”, der vakte en begejstret genklang hos publikum, der nu reelt set foretog sig det, man kalder at danse. Det var koncertens højdepunkt, da det også er Terjes bedste sang. Desværre skulle det vise sig, at de glimrende musikere i The Olsens nu blot var blevet backingmusikere for Terjes bærbare. Det virkede dog ikke til at genere det solbrillebærende publikum, der nu både kunne se smarte ud og danse på samme tid.

★★★★☆☆

Deltag i debat