Nyheder

Internationale musiklegender på Jazzhouse

Skrevet af Sebastian Wittrock

Fra den 5. til den 8. november kommer nogle af musikhistoriens største, men ikke nødvendigvis mest kendte, koryfæer til København. artFREQ takes over Jazzhouse hedder programmet, der med mottoet ”radical high culture” vil hive den internationale musicscene ind på Niels Hemmingsens Gade 10.

art

Fra den 5. til den 8. november kommer nogle af musikhistoriens største, men ikke nødvendigvis mest kendte, koryfæer til København. artFREQ takes over Jazzhouse hedder programmet, der med mottoet ”radical high culture” vil hive den internationale musicscene ind på Niels Hemmingsens Gade 10. Jazzhouse og koncertarrangørerne artFREQ har offentliggjort, hvad der skal ske på de to første aftener.

Den 5. november vil den radikale højkultur tage sig ud som efterkrigstidens tyske krautrock. En dobbeltkoncert med Hans-Joachim Roedelius (Cluster, Harmonia) og Michael Rother (Neu!, Harmonia, Kraftwerk) tager os tilbage til 70’ernes Vesttyskland. Michael Rother vil sammen med musikerne Hans Lampe og Franz Bargmann spille alle de gamle klassikere fra Neu!-tiden foruden musik fra Harmonia og udvalgt solomateriale. Og før det vil Hans-Joachim Roedelius spille en ambient solokoncert med eget materiale.

Da Michael Rother i 1971 forlod Kraftwerk og startede Neu!, senere også Harmonia sammen med Roedelius og Dieter Moebius, kan man vist roligt sige, at han skrev musikhistorie for anden gang. Selvom krautrocken aldrig slog bredt igennem dengang, er der i dag ingen tvivl om, hvilken betydning den sidenhen har haft. Ikke mindst navne som David Bowie, Brian Eno og Iggy Pop skylder en hel del til den repetetative, tyske rock.

D. 6. november står den på kompromisløs no-wave. Der er tale om endnu en dobbeltkoncert, denne gang med den legendariske saxofonist James Chance og den koreanske cellist Okkyung Lee. Sammen med de franske musikere i Les Contortions spiller James Chance en voldsom blanding af punk, jazz og funk. Okkyung Lee vil præsentere sin impulsive, utæmmede og avantgardistiske cellomusik, der med sine støjede elementer netop trækker linjer tilbage til no-wave-scenen.

James Chance var en nøglefigur i New Yorks musikalske undergrund i løbet af 70’erne. Med en punket pessimisme forkastede han tidens new wave-musik og alt, der lugtede af kommercielle interesser. No-wave-bevægelsen fik ikke alene betydning for senere avantgarde-musik, men også for film, visuel kunst og performance.

Programmet for de øvrige to aftener vil blive annonceret inden for de næste par dage.

Deltag i debat