Morgenlyset er først lige brudt frem over København denne onsdag morgen, da Lars Kjelfred tager imod mig på Københavns Hovedbibliotek. Her er han musikbibliotekar, og denne morgen – ligesom alle andre onsdag morgener – inviterer biblioteket københavnerne til morgensang. Det er Lars, der har taget initiativ til morgensangen, for det er sådan, man er musikbibliotekar i dag.
»Vi udlåner næsten ingen musik i dag. Til gengæld laver vi nogle unikke arrangementer,« fortæller Lars, mens han kigger over mod de sparsomme CD-rækker, der snart bliver endnu kortere. »Jeg tog initiativ til at arrangere fællessang, fordi jeg savnede, at man greb højskolesangbogen og sang sammen. Det er noget, man gjorde, da jeg gik på efterskole, men som har været forsvundet. Derfor besluttede jeg mig for at teste, om der er andre, der har det på samme måde ved at tage initiativ til det her morgensangsarrangement. De 20 minutter, man bruger på at komme og synge, er den fedeste investering for ens arbejdsdag. Vi er alle så glade, når vi går herfra igen.«
For Lars skaber musik en form for kontinuitet i hans liv. »Jeg elsker en sang som ”I østen stiger solen op”. Helt fra min barndom, er jeg blevet virkelig glad, når jeg har sunget den. Den danner nærmest en rød tråd i mit liv, fordi jeg er lige så glad for at synge den nu som, da jeg var otte år gammel.«
Fællessang er dog langt fra det eneste, Lars arrangerer på Hovedbiblioteket. Han har arrangeret releasekoncert med Undertoner-favoritten Bisse, artist talks med artister som Ariel Pink, Thurston Moore (Sonic Youth), Peter Hook (Joy Division & New Order), singer-songwriteren Linda Perhacs, Karl Bartos (Kraftwerk) og Alen Wilder (Depeche Mode), og til december kan man opleve det alternative julearrangementet Syg Jul.
Musikformidling drevet af hjerteblod
Ifølge Lars, ville han selv tage til alle disse arrangementer. »Jeg kan arrangere, hvad der passer mig,« siger han. »Alt, jeg laver som bibliotekar, er farvet af, hvad, jeg synes, er godt. Hvis det var en anden, der var musikbibliotekar herinde, vil der heller ikke blive lavet artist talk med Thurston Moore, men jeg er sikker på, at bibliotekets musikformidling bliver bedre, når den er drevet af vores hjerteblod. Jeg har for eksempel været Depeche Mode-fan siden, jeg var dreng, så jeg er enormt taknemmelig over at få lov til at arrangere en artist talk med Alen Wilder, der var med i Depeche Mode.«
Lars erkender, at al musik ikke bliver repræsenteret, men »heldigvis har jeg en virkelig bred smag, så derfor kommer der mange forskellige arrangementer herinde. København er dog en lille by, og vi behøver ikke at favne det hele herinde. På Frederiksberg Bibliotek laver de for eksempel arrangementer med den bredere rock i samarbejde med Gaffa. Vi skal give byen noget, den ikke har i forvejen. Det betyder, at vi heller ikke skal konkurrere med byens eksisterende spillesteder. I stedet laver vi samarbejder med de andre i byen. Det gjorde vi for eksempel, da Linda Perhacs kom her til en artist talk inden, hun skal spille på Jazzhouse.«
I starten var Lars overrasket over, at der kom så mange mennesker til bibliotekets artist talks, men han synes, det er nogle rigtig gode arrangementer.
»Du kan jo få lov til at opleve en helt som Thurston Moore snakke om no wave-musik inden, han spiller koncert på Store Vega. Det giver en helt speciel oplevelse.«
Undergrund for alle
For Lars er det vigtigt ikke kun at præsentere store navne som guitarikonet Thurston Moore. Han vil ligeså gerne trække noget frem i lyset fra undergrunden, og her bruger han sin position som bibliotekar aktivt. For to år siden tog han initiativ til opsamlingen Dokument #1, med bands fra scenen omkring spillestedet Mayhem.
»Da vi udgav opsamlingen, kendte folk nærmest kun Iceage ude fra Mayhem-scenen. Det var en lukket verden, som fik en masse opmærksomhed i udlandet, men som få kendte herhjemme. Når jeg var til koncert derude, var det altid de samme, der stod der. Derfor hev vi dem ud fra betonen i Nordvest og herind på biblioteket i Indre By, så vi kunne præsenterer dem for et større publikum. Den dag pladen udkom, skrev Politiken otte sider om Mayhem-bandene, så pladen fik en anden slags omtale, end de bands ellers får, fordi biblioteket var afsender.«
På samme måde var det ren kærlighed til Thorbjørn Radisch’ Bisse-projekt, der gjorde, at han arrangerede en releasekoncert med ham tidligere i år. »”Shotgun For Dig” må være årets nummer,« siger han og uddyber: »Det nummer er jo ikke blevet spillet i radioen, men det fortjener at blive vist frem.«
Musikbibliotekaren mener, at de kan tilbyde noget, som undergrundsspillestederne ikke kan. »Der kommer tit børn til koncerterne. Det gør der ikke sent om aften ude på Mayhem, hvor folk vælter rundt og er fulde,« siger han. »Ved at arrangere sådan nogle ting, inviterer vi også forskellige folk ind på biblioteket, hvilket har en værdi i sig selv. Det er derfor, vi er her, for vi skal ikke bare være en hengemt bogsamling.«
Fra børne- til musikbibliotekar
I dag er Lars glad for sit job, men i mange år sad han som børnebibliotekar på Øbro Jagtvej Bibliotek i København. Det interesserede ham overhovedet ikke. Derfor begyndte han hurtigt at tilluske sig forskellige musikopgaver, hvor han for eksempel arrangerede den eneste danske koncert nogensinde med det tyske krautrockbands bassist, Holger Czukay, i bibliotekets mødelokale på 3. sal. »Det var en virkelig nørdet aften. Han er en totalt skør mand,« fortæller Lars mens, han griner.
Da Lars valgte at blive bibliotekar, skete det fordi, han syntes, at biblioteksverdenen er en god verden. »For mig er biblioteket byens åbne, kulturelle dagligstue, hvor man bare kan træde ind og rage ting ned fra hylderne, der gør en klog og dannet. Det ville jeg gerne en del af. Jeg brugte selv biblioteket meget som barn, så jeg vil gerne give de oplevelser, jeg selv havde haft, videre.« Det var dog særligt musikken, der trak i ham mod bibliotekaruddannelsen.
»Jeg gik i fire år som børnebibliotekar og ventede på en musikstilling, og jeg var sågar villig til at tage til Odense for at få den stilling. Al min tid på bibliotekaruddannelsen var rettet mod, at jeg skulle arbejde med musik, når jeg var færdig. Alle de opgaver, jeg skrev, og de valgfag, jeg tog, handlede om musik eller film. Derfor har jeg i dag mit drømmejob, hvor jeg kun laver ting, jeg selv kan stå inde for. Det betyder, at jeg gør mig umage med og forædler de ting, jeg laver. Jeg er bare en bonderøv fra Falster, der er taknemmelig over, at jeg oplever de her ting, og hvis jeg ikke arbejdede her, ville jeg arrangerer koncerterne alligevel,« afslutter Lars inden, jeg slukker båndoptageren, og vi fortsætter uden for citat med at nørde musik indtil langt ud på formiddagen.