Interview

Oh Wonder – Hinandens spejl og alligevel helt forskellige

Den elektroniske popduo Oh Wonder har slået stort igennem på internettet og har nu sendt deres debutalbum på gaden. Undertoner fik chancen for at møde dem forud for deres koncert i sidste uge på Lille Vega. Vi fik en snak om, hvad de vil med musikken, og hvordan det er gået til, at de på så kort tid har fået så stort et publikum.

Oh Wonder

Den engelske elektropop-duo Oh Wonder, som består af Josephine Vander Gucht og Anthony West, er blevet lidt af et internetfænomen. De lagde deres første nummer “Body Gold” på Soundcloud for ca. et år siden og fik straks stor opmærksomhed. Siden gav de sig selv den udfordring at skrive en sang om måneden og derefter lægge den ud på Soundcloud. Det har i den grad skaffet dem et stort publikum. Så stort, at de nu, hvor de har samlet deres numre og udgivet det selvbetitlede debutalbum, ofte spiller for fulde huse på deres igangværende turné. I sidste uge var Lille Vega i København således også udsolgt, og et begejstret publikum oplevede en veloplagt koncert med bandet. Inden koncerten fik Undertoner mulighed for at få 10 minutters interview med de meget sympatiske englændere, hvis musik kan betegnes som en blanding af helstøbt, iørefaldende sangskrivning kombineret med nøje afmålt elektroniske elementer. Man kan kalde det en poppet udgave af The xx.

Kan I fortælle lidt om hver jeres musikalske baggrund. Hvordan startede I med at lave musik?

Josephine:  »Jeg startede med at spille klassisk klaver, da jeg var fem år gammel, hvor mine forældre sendte mig til undervisning. Det var en rigtig god idé, for jeg elskede det. I mine tidlige teenageår startede jeg med at skrive sange, da jeg opdagede sangerinder som Norah Jones, Vanessa Carlton og især Joni Mitchell; disse fantastiske kvinder som synger, spiller et instrument og skiver sange. Da jeg var femten år,begyndte jeg at optræde.«

Anthony: »Jeg startede med at spille guitar, da jeg var 10 år fordi min onkel var bluegrass-musiker fra Kansas. Han kom til Europa hvert år, underviste mig i guitar og opmuntrede mig til at fortsætte med at spille. Han lærte mig også en masse om sangskrivning: Hvordan man strukturerer en sang og så videre. Jeg skrev min første sang, da jeg var 12 år og lærte sidenhen også at producere.«

Hvordan mødtes I?

Josephine:  »Vi mødtes igennem en fælles ven. Jeg skrev på mit solomateriale på det tidspunkt og Luke, som min ven hedder, sagde, at jeg skulle møde denne fyr, han kendte. Han hed Anthony, var en fantastisk producer og ville elske min musik. En aften, hvor vi havde aftalt at mødes, kom Anthony ned på en bar, hvor jeg spillede et job og hørte mig. Han elskede min musik, og derefter startede vi med at spille musik sammen.«

Hvor stammer navnet Oh Wonder fra?

Josephine: »Vi elsker ordet “wonder” og alt, hvad det repræsenterer. Derfor ville vi have det ord med i vores navn uanset hvad. “To wonder” (at undre, red.) handler om at være nysgerrig på livet og at stille spørgsmål. Til dig selv og andre – altså at udfordre livet. Og det er jo det kunstnere gør, altså undrer sig og genskaber livet med kunst.«

Hvordan foregår jeres sangskrivningsproces?

Anthony:  »Vi skriver sangene sammen. Vi sidder ved klaveret i vores hjemmestudie, og det er her, vi finder på både tekst og melodi. Det er faktisk en meget hurtig proces. Ofte tager det kun ti minutter. Vores første sang “Body Gold” skrev vi på ti minutter. For os er det meget vigtigt, at vi kan spille den på klaveret, og kun hvis vi kan det, tager vi den med i studiet, hvor vi så arbejder med at finde de rigtige lyde.«

Det lyder som en nem proces. Er det det?  

Anthony:  »For mig er det, men for Josephine er det lidt sværere. Du dømmer dig selv, men hvis du har en at arbejde sammen med, er det som om et sikkerhedsnet bliver spændt ud under dig. Hvis du altså stoler på vedkommende (kigger på Josephine og smiler, red.).«

Josephine:  »Anthony er som et spejl for mig i sangskrivningsprocessen, men samtidig er vi også helt forskellige. Hver for sig kommer vi ofte op med meget forskellige idéer. Han laver melodier og tekster, jeg aldrig ville bruge og ikke kan lide. Men så putter han det ind i en sang, og pludselig lyder det fantastisk. Vi lægger arm presser hinanden til det yderste og resultatet bliver fantastisk.«

Jeres sange handler meget om hverdagen og er ofte meget følsomme og intime. Hvordan kan det være?

Anthony: » I London er vi omgivet af mennesker hele tiden. Det er jo en travlt by, som du ved. Vi ser mennesker, der skændes, har det fantastisk sammen og måske et par på deres første date. Alt muligt. Det bruger vi i vores sangskrivning.«

Josephine: »Vi fandt ud af, at det var en god idé at lave albummet på en meget observerende måde. Vi ville ikke lave et personligt album om os selv, men observere livet. Prøve at forstå, hvad det vil sige at være menneske ved at sætte os selv ind i de forskellige scenarier. Det kan fx være at vi forestiller os, at vi er spillenarkomaner og er i et kasino, hvor vi taber en masse penge. På den måde bygger vi en verden og placerer os selv i den.«

Hvad vil I gerne fortælle med jeres sange?

Josephine:  »Dette album handler om forholdet mellem mennesker og om vigtigheden af at være der for hinanden. Som Anthony sagde, er London som enhver anden storby – jeg er sikker på, at det er på samme måde i København, selvom I i Skandinavien er bedre til at passe på hinanden – virkelig et sted, hvor der er store forskelle. Der er de ektremt rige, som bor I toppen af bygningerne, og der er mennesker, der bor på gaden og ikke har råd til at købe mad. Der er mennesker, der er kommet til London med store ambitioner og halvdelen af disse mennesker har ikke været i stand til at få dem indfriet. Vi vil gerne prøve at forstå disse forskelle, men også sende et budskab om, at det der er vigtigt, at vi, på trods af disse forskelle, tager os af hinanden følelsesmæssigt. Om det er den rigeste eller den fattigste person.«

Anthony:  »Det er blandt andet det sangen “Heart Hope” handler om. Den indrammer det meget godt.«

I offentliggjorde et nummer på Soundcloud om måneden. Det skaffede jer et stor publikum. Hvorfor gjorde I det på den måde?

Anthony: »Ja, jeg tænker på det som en skør idé nu, men det virkede jo i den grad. Nogle mennesker har ligefrem kaldet det en smart marketingsidé, men det var altså faktisk for at udfordre os selv, at vi gjorde det. Som musikere har man ikke ret meget struktur i hverdagen. Vi har ikke på samme måde deadlines. Det ville vi gerne have og den 30. i hver måned aftalte vi derfor, at der skulle være en sang klar til at blive lagt på Soundcloud.«

Josephine: »En anden grund er også, at vi er store fans af album-formatet, som vi ikke synes værdsættes på samme måde i dag som for ti år siden. Da vi var børn købte vi en CD og elskede alle sangene. Vi vil gerne gøre vores for at tage det tilbage og sige, at vi altså har skrevet 15 sange, og at alle sangene betyder noget og er vigtige. Det er ikke tre killers og tolv fillers. Det er femten sange, som vi alle elsker og er stolte af.«

Men sangene var altså ikke klar i forvejen?

Anthony:  »Nej, hver måned startede vi simpelthen fra scratch med at skrive en ny sang, indspille den, og til sidst blev den så mixet og masteret. I Danmark faktisk. Så vi sendte sangen frem og tilbage mellem Danmark og London og udsendte den til sidst.«

Hvordan føltes det, da brugerne på Soundcloud startede med at lytte til sangene og tingene begyndte at ske?

Anthony: »Den første dag, hvor vi netop havde udsendt “Body Gold” sad vi på en café I London, og da den fik 200 plays, var vi fuldstændige vilde af begejstring. Siden har 40 millioner jo hørt sangene, og vi fatter jo stadig ikke, hvor de kom fra. Vi ved simpelthen ikke, hvordan vi har gjort.«

Josephine:  »Ja, vi er stadig fuldstændig overraskede. Billetterne til vores USA-turné er netop blevet sat til salg og alle billetterne er blevet solgt på få timer. Ingen af os, ikke engang vores managers, havde regnet med det. De sagde til os, at de formentlig ville blive udsolgt i løbet af et par måneder, og at der ville være masser af tid til at promote dem.«

Oh Wonder er på tour indtil september næste år.

Leave a Reply