Plader

Eleanor Friedberger: New View

Skrevet af Lars Andreasen

Eleanor Friedberger er med New View flyttet ud fra byen og ind i et nyt fortælleunivers, hvor vi inviteres ind i mere intime omgivelser, end på det hun har lavet før.

Siden Eleanor Friedberger og broderen Matthew Friedberger lagde deres fælles projekt The Fiery Furnaces på hylden, har Eleanor nu udgivet tre soloplader, begyndende med Last Summer i 2011, dernæst Personal Record i 2013, og så den nyeste New View.

Titlen på denne seneste udgivelse er meget passende, for der er sket noget med Eleanor Friedberger, siden hun udsendte sin anden soloplade Personal Record – det siver ud fra teksterne og arrangementerne fra første nummer. Dels kan man ikke undgå at fornemme, at hun er blevet langt sikrere på sine motiver og hvordan hun fortæller dem, og dels er arrangementerne nu næsten helt løsrevet fra tiden i The Fiery Furnaces og blevet hendes egen stil. Og så er der sket en ting til: Eleanor er flyttet Upstate New York, væk fra New York City, Bensonhurst, Brooklyn, den rastløse puls fra den enorme by. Og det kan høres! Det er som om, der er kommet mere ro og form på Eleanor Friedbergers univers, også udover det faktum, at vi alle bliver ældre og med tiden mere indsigtsfulde (forhåbentlig da!).

Tekstuniverset er meget fokuseret omkring en person, der fremtræder navnløs, men som i flere omgange nok er en ekskæreste, andre gange venner der er gledet ud af fokus, som venner har det med at gøre. Det giver en intimitet, der klæder Eleanor Friedberger virkeligt godt, det rimer med hendes stemme og klangunivers, og man føler sig holdt godt i hånden, mens man får fortalt små historier fra hendes hverdag, langt fra byen og langt fra mange mennesker. Det slog mig nogle gange, at hun besidder en melankoli, som f.eks. Mark Kozelek fremviser på absolut mesterklassevis på albummet Benji eller en Elliott Smith på Figure 8, men hun forfalder ikke til selvmedlidenhed, og derfor fremstår teksterne med en inspirerende friskhed og nysgerrighed.

På nummeret “Open Season” synger hun »Is it freezing over there? I’m opening a tree museum, thats my new hobby«, som en metafor til transformationen fra at være en upbeat city girl, til at være en landligger i det smukke, skovrige nordlige New York State. Det er morsomt, men der ligger også erkendelser af at blive ældre, at skifte udsyn og fokus. I nummeret “Cathy With the Curly Hair” synger hun »We talked to get on Valentine’s day / But you stayed away, oh / Know that you were right / And I know that you were also was wrong behind those blue eyes«. En bittersød erindring om fyren der dumper hende, eller i det mindste ikke siger ja netop dér, og kender man den ikke selv? Den videreudviklede »Det er ikke dig, det er mig«-tale, der er rigtig, men fordi den er det, er den så pisseirriterende at få i hovedet.

Ud over de mere modne, selvstændige tekster som Eleanor Friedberger præsenterer så smukt, er New View også pakket ind i et backingband, der meget præcist rammer den lyd, hun søgte efter gennem såvel årene med brormand Matthew i The Fiery Furnaces som i sin solokarriere. Denne gang bare bedre end sidst, med en dejlig tyk og varm fill samt guitarsoli, der enten lægger sig omkring hendes sangstemme eller ligefrem kommenterer uudtalte sætninger. Der er lige tilpas med småknitrende støj og rumklang på leadguitaren til at tilfredsstille en gammel “Wall-of-Noise”-rocker, som undertegnede, og lydbilledet er virkeligt godt produceret. Det giver et samlet udtryk, der sagtens kunne være dit soundtrack på en solvarm sommerdag eller en farverig efterårsdag, med eftertanken sat i gear og de gode vibes, der lurer lige under overfladen.

Kun ganske få steder tænker man, i form af numrene “Sweetest Girl” og “Because I Asked You”, at der har hun endnu ikke helt sluppet taget i sin fortid i The Fiery Furnaces, men gør det egentlig noget? Jeg er selv stor tilhænger af netop The Fiery Furnaces (det meste af det, i hvert fald), og den småfunky, upbeat, meget tekstrige og snurrige stil, de var eksponenter for, er et hyggeligt bagtæppe at have med på Eleanor Friedbergers nye stier. Lad os håbe, at de fører hende forbi flere historier i hendes nye baghave, og at hun vil dele med os fremover.

★★★★½☆

Deltag i debat