Plader

Klimaforandringer: Ånder

Klimaforandringerne er en realitet – også kulturelt. Ånder er et bud på deres positive konsekvenser.

Vi har en tendens til at ville kategorisere ting. Ordne vores verden i veldefinerede rammer. Det hjælper os til at overskue verden, der omgiver os, men resulterer også i at mange nuancer går tabt. Helt sat på spidsen kan det blive til fordomme som ”Østeuropa er en tilbagestående region fuld af bilradiotyve og prostituerede”. Eller ”svenskerne er altid så pokkers politiske korrekte, og deres øl er dyrt og svært at komme i nærheden af”.

De nationale grænser, der har fungeret som rammer omkring vores forståelse, er dog under større og større pres. I Storbritannien, Spanien og Belgien truer politiske fragmenteringer vores traditionelle forståelse af landene. Hvordan forestiller man sig for eksempel Spanien uden Barcelona? Grænser kollapser og konsekvenserne kan føles på alt fra politik til kultur herhjemme; fra polemikken om flygtningestrømme til Orange Scenes kommende åbningskoncert med Damon Albarn og the Syrian National Orchestra for Arabic Music. Globaliseringens konsekvenser – økonomisk, politisk, miljømæssigt og kulturelt – er på godt og ondt tydeligere end nogensinde, og de gør vores vante kategoriseringer usikre.

Det er også noget, der kan mærkes hos rigide genreryttere i anmelderkorpset. Vi klamrer os til vores kategoriseringer for – på den positive side – at kunne give læseren de rigtige associationer eller – på den negative – som et skjold, der kan beskytte os mod at skulle tage stilling til musikkens egentlige kvaliteter.

Klimaforandringerne smitter og inspirer også vores egne hjemmegroede musikere og medvirker til at udfordre fortærskede kategoriseringer. Lars Bech Pilgaard, der har travlt i alskens projekter fra Undertoners årslistedarling Bisse til meningsmandavantgardisterne i Svin og sit eget Slowburn-projekt, har samlet endnu et hold musikere til at hylde klimaforandringernes positive side: Mødet mellem kulturer. På debuten Ånder udgør afrikansk cyklisk rytmik, krautguitar og naivistisk sang blot nogle af ingredienserne.

Klimaforandringer spiller efter eget udsagn ”støjende afro-rock iblandet snesevis af andre elementer fra syrerock, blues, kraut og improv” – her er genrenedsmeltningen tydelig. Skulle man have lyst til at sætte bandet i bås, kan man måske sætte dem i boksen mærket ”øvrige” sammen med Frisk Frugt, Travelling Tribes og Girls in Airports. Alle bands der begiver sig ud over Schengen og faste genrerammer, og på den ene eller anden måde udfolder et bredere verdensudsyn.

Den rå energi skinner tydeligt igennem hos Klimaforandringer, og især bandets to trommeslagere samt Pilgaards altid legende guitar sørger for konstant at fastholde et musikalsk tag i nakken på bandet, uanset hvilken subgenre bandet befinder sig i. For der bliver eksperimenteret undervejs, og eksperimenterne tegner sig både for pladens mest og mindst vellykkede side. Hvor de hyperrytmiske passager med afsæt i et afrikansk bagland fungerer upåklageligt i sig selv, er det perioderne med autotunesolo, tunge droner og de store synthflader, der sætter musikken på spidsen.

Til tider virker det forrygende som på ”Masker”, hvor trommerne danser smittende med en guitar der klinger af ørkenblues fra Mali, og Pilgaards volapykvokal udgør det ekstra krydderi, der fastholder opmærksomheden. Mindre heldigt virker den lyriske side. Man kan godt blive træt af meget hvide musikere, der synger om spiritualitet og at vende tilbage til naturen: »vilde træer og knogler i skoven« og »leger med hjul som vi altid har gjort«. Den påtagne spiritualitet kammer over og virker desværre som spil for galleriet. Skyggen af en orientalistisk karikatur viser sig her midt i vellyden. Den otte minutter lange afslutter ”Onsdagsbarn” gør med sin sakrale stemning heller ikke resten af pladen ære og man skulle have overvejet at give plads til den fantastiske ”Maroc” i stedet.

Klimaforandringerne er en realitet – også kulturelt. Ånder er et bud på konsekvenserne herved, og ros er på sin plads for de modige og altid eksperimenterende sammensmeltninger. For det meste er det medrivende og interessant, men Klimaforandringer skal være påpasselig med at fastholde autenticiteten og ikke lade legesygen udvande de kunstneriske resultater. Det været sagt, kan man kun glæde sig til Klimaforandringers fremtidige kulturmøder.

★★★★☆☆

Deltag i debat