Konkurrencer

Konkurrence: Kom til koncert med The Besnard Lakes + Jacob Faurholt

The Besnard Lakes.

Deltag i konkurrencen om 2 x 2 billetter til dobbeltkoncert med det albumaktuelle canadiske drømmerockband The Besnard Lakes og danske Jacob Faurholt med band på Beta den 12. april.

The Besnard Lakes.

Canadiske The Besnard Lakes er på forårsturné og rammer Danmark den 12. april.

Den canadiske indierockkvintet The Besnard Lakes vender tilbage til Danmark og gæster det københavnske spillested Beta tirsdag den 12. april. Bandet blev dannet i 2003 af ægteparret Jace Lasek og Olga Goreas, og sammen med de øvrige bandmedlemmer har de efterhånden udgivet fem album på det anerkendte amerikanske indiepladeselskab Jagjaguwar.

Netop nu er Montreal-bandet aktuelle med albummet A Coliseum Complex Museum, som indeholder en ny portion velkomponeret, drømmende rock, og som scorede 4,5 U hos Undertoners anmelder Lars Andreasen. En forsmag på stilen og stemningen på canadiernes nye album fås på nummeret “Necronomicon” med tilhørende, splinternye video:

Når The Besnard Lakes indtager Beta er det med fornem dansk support i form af Jacob Faurholt med band. Faurholt har været yderst produktiv igennem årene, lige fra tiden med Sweetie Pie Wilbur og på sin række af lo-fi-rockede soloplader, som ofte har fået ros fra Undertoner – bl.a. Dark Hours fra 2011. Han har også udfoldet sig musikalsk som Crystal Shipsss, bl.a. på sidste års I Will See No Moon No Sky, og nu er Faurholt igen pladeaktuel med Super Glue.

Du kan nu vinde adgang for dig og en ven til dobbeltkoncerten med The Besnard Lakes og Jacob Faurholt den 12. april 2016 kl. 21 på Beta, når vi udlodder 2 x 2 billetter. For at deltage i lodtrækningen om billetterne skal du blot svare rigtigt på spørgsmålet:

Hvad eller hvem er The Besnard Lakes opkaldt efter?

Der er hjælp at finde til besvarelsen lige her. Send dit svar til camilla(snabel-a)undertoner.dk senest fredag den 8. april 2016. Husk at skrive dit fulde navn. Vinderne trækkes og får besked den 9. april.

Leave a Reply