Koncerter

M.I.L.K., 29.04.16, Voxhall, Spot Festival, Aarhus

På en aprilaften med regnvådt overtøj og grå himmel spredte M.I.L.K. lækre sommervibes med sin soulpop og skabte forventninger til det kommende debutalbum.

M.I.L.K. er et navn, man skal holde øje med. Det er vist efterhånden slået fast af den ganske internationale blogosfære, efter flere store musikmedier som NME og Spin ikke har kunne få armene ned over Emil Wilks’ funky projekt. Forventninger var altså store til koncerten på Voxhall, og jeg stod absolut ikke alene med mine forventninger. Voxhall var næsten fyldt, og alle havde trodset silende regn for at få lidt musikalske sommervibes ind under regnfrakkerne.

M.I.L.K. bestod denne aften af frontmand Emil Wilks og hans velsmurte firemandsband, som inkluderede en saxofonist, der leverede sprøde soloer og hele vejen igennem skabte den soul-funkede lyd, som M.I.L.K. leger med. Bandet har desværre kun to numre på SoundCloud, men det blev under koncerten annonceret, at debutalbummet er lige på trapperne.

Størstedelen af de syv numre, som koncerten bestod af, var aldrig blevet spillet live før, og det kunne man godt fornemme på Wilks, som virkede en smule usikker på, hvordan han skulle agere på scenen. Men med stort, krøllet hår og et charmerende smil blev usikkerheden oversat til en tilbagelænethed, som stod godt til musikstilen.

Aftenens højdepunkter var klart de to udgivne numre ”If We Want To” og ”Everything You Know”, som begge indkapsler M.I.L.K.s lyd som poolside-rosé-musik med et strejf af tropicana. Man kunne næsten dufte havet og mærke sandet mellem tæerne, og for en stund glemte man, at man stod våd og dampende i et efterårsagtigt vejr i Aarhus. Men aftenens femte nummer, som jeg ikke kender titlen på, rev mig ud af den tropiske drøm og tilbage til Voxhall. Det var en electropop-affære med drumpad og synth, som ikke rigtig passede til resten af sættet.

Koncertens musikalske punktum var også et af de nye numre. Tempoet var sat en smule ned, basgangen var funky, og Wilks fik introduceret nummeret som et stykke musik »der handler om at skride, når vejret er dårligt.« Men ingen i publikum havde på det tidspunkt lyst til at skride andre steder hen end Voxhall. Alt godt har dog en ende, men da Wilks åbnede den sidste øl, forlod han publikum forventningsfulde til debutalbummet.

★★★★★☆

Fotos: Morten Lau-Nielsen

Om skribenten

Sofie Guldager Rafn

Redaktør for danske plader
sofie@undertoner.dk

Biografi:
Min far ynder at fortælle mig om dengang, jeg var lige ved at falde ud af trip-trap stolen, med havregrøden spruttende ud af munden, fordi jeg rokkede og grinte ustyrligt til tonerne af Nevermind. En lille anekdote, der i virkeligheden er mit musikalske udgangspunkt. Nu er CD'erne skiftet ud med streaming og vinyler, men glæden ved musikken er forblevet.

I dag har jeg har en forkærlighed for folk og indie-rock, men mit musikalske bibliotek rummer også alt fra hiphop til country.

Fem favoritalbums:
En liste, der nærmest er umulig at udarbejde, og som evigt er under forandring. Men albums jeg altid finder mig selv vende tilbage til er:
Bob Dylan: The Times They Are A-Changing
Joni Mitchell: Blue
The Radio Dept.: Clinging to a Scheme
Jens Lekman: When I Said I Wanted to Be Your Dog
Mew: Frengers

Skriv et svar