Nyheder

Maj-koncerter I: Kevin nyder ungdommelige korarrangementer til kinesisk festival

Kevin Morby sidder lige og nyder udsigten over Aarhus by en forårsaften. Foto: Dusdin Condren

De bedste bud på koncertoplevelser til første del af maj måned med både et stort dansk band på landsdækkende turné og to koncerter med Kevin Morby, som det er værd at holde øje med.

Efter en weekend med Spot Festival og et tiltrængt solskinsvejr på 1. maj kan man efterhånden fornemme sommerens summende festivaler. NorthSide, Smukfest, Tinderbox og selvfølgelig Roskilde Festival.

På Spot var der flere aktuelle navne, som også er at finde på de nævnte festivaler. Den danske electropoptrio Chinah har en tætpakket sommer med festivaljobs, men allerede den 13. maj kan de opleves på Tivolis Offspring Festival. Her præsenterer Tivoli også bl.a. Blaue Blume, John Alcabean, The Oceans og Soleima. Undertoners Simon Freiesleben var til stede, da Chinah spillede til Vegas Udvalgte tilbage i januar, hvor der blev kvitteret med 4,5 U’er. Chinah har også fået pæn opmærksomhed fra udlandet og har allerede koncertdebuteret i England.

Kevin Morby sidder lige og nyder udsigten over Aarhus by en forårsaften. Foto: Dusdin Condren

Kevin Morby sidder lige og nyder udsigten over Aarhus på en forårsaften. Foto: Dusdin Condren

Et andet dansk Roskilde-aktuelt navn er Choir of Young Believers, som må siges at være et noget mere garvet musiknavn end de nye navne på Offspring. Orkesteret spiller Danmark tykt og tyndt i maj måned, bl.a. på Absalon i København den 4. maj, Kulturmaskinen i Odense 5. maj, Stars i Vordingborg den 7. maj og så videre. Du kan se alle majs koncertdatoer med Choir of Young Believers i Undertoners koncertkalender. Med Jannis Noya Makrigiannis i front har det store indieorkester lavet flere gode plader, hvoraf det nyeste i rækken, Grasque fra februar i år, scorede fem flotte U’er. Varm op til bandets forårsturné med vores interview med frontmanden om bandkrise og det nye albums tilblivelse.

Den interessante amerikanske indiemusiker Kevin Morby besøger Danmark i maj måned, hvor han spiller på Jazzhouse i København den 10. maj, og tre dage efter tager han til fastlandet og spiller på Radar i Aarhus. Kevin Morby har i april udgivet sit tredje album, Singing Saw, som har fået stor opmærksomhed i udlandet og flere gode anmeldelser fra platforme som Pitchfork og NME. Morbys pladeselskab er i øvrigt Dead Oceans, som også har navne som Dirty Projectors og The Tallest Man on Earth under vingerne.

Vi anbefaler dig flere koncerter landet over i vores koncertkalender, som opdateres løbende.

Deltag i debat