Konkurrencer

Vind billetter til Roskilde Festival 2016

Skrevet af Sabina Hvass

Vis os, hvordan du forbereder dig til sommerens Roskilde Festival og bliv en af de heldige vindere af en partoutbillet til festivalen.

Skal du stå her til sommer? Foto: Roskilde Festival PR

Skal du stå her til sommer? Foto: Roskilde Festival PR

Optakten til årets Roskilde Festival er i den grad i gang her på redaktionen! Her sidder vi i forårssolen og drømmer os væk til en uges musikeufori på Dyrskuepladsen. Spændingen forstærker vi ved at afsøge de små krinkelkroge af programmet, og med musikken i ørerne føles ventetiden ikke så forfærdelig lang.

Du er måske også allerede begyndt at tage på opdagelsesrejse i musikprogrammet. Måske er du begyndt at lægge en slagplan for, hvordan du og din lejr får sikret det ideelle campingspot. Måske er du ved at hærde din lever, øve dig på dine luftguitarskills eller noget helt tredje. Vi er i hvert fald meget interesserede i, hvordan du er begyndt at forberede dig på Roskilde 2016, og derfor udlodder vi 2 x 1 billetter til to personer, der kan strikke en 15 sekunders video sammen, som skal vise, hvordan man bedst forbereder sig på sommerens Roskilde Festival.

Jo flere ting, der kan formidle din tiltagende orange feeling, jo bedre! Men to ting skal videoen indeholde: den orange farve og et soundtrack med musik fra årets musikprogram.

Du kan både deltage via Instagram, hvor du tagger videoen @undertoner og bruger #undertonerRF16, eller du kan poste din video på Undertoners Facebook-væg. Deadline er tirsdag den 24. maj kl. 12.

Vinderne er fundet!

Leave a Reply