Koncerter

Brian Wilson, 04.06.16, Primavera Sound, Barcelona

Skrevet af Daniel Niebuhr

På Barcelonas havnefront diskede 73-årige Brian Wilson og hans velspillende band op med en nostalgisk tour de force centreret omkring en af verdens bedste popplader i form af den nu 50 år gamle Pet Sounds.

Hey, kan I huske, hvordan jeg i går beklagede mig over det frygteligt lave lydniveau på Primavera Sounds to største scener – især i forbindelse med Radioheads optræden? Nå, men det var i hvert fald ikke blevet bedre på festivalens sidstedag, og stakkels Brian Wilson, Beach Boys-ikonet, der i år turnerer kloden tynd i anledningen af 50-året for gruppens banebrydende Pet Sounds-udgivelse.

Flankeret af nogle af de mest habile musikere, som spænder over flere generationer – heriblandt de tidligere Beach Boys Blondie Chaplin og Al Jardine samt sidstnævntes søn Matt – blev 73-årige Wilson ikke nødvendigvis udstillet som en aldrende mand, men i kraft af lydniveauet skulle han i hvert fald kæmpe mere end højst nødvendigt bag sit klaver for at nå ud til den fremmødte menneskemængde.

Når det så er sagt, formåede Wilson med band at gøre lørdagens jubilæumskoncert til præcis den hyggelige og nostalgiske tour de force, som man kunne have håbet på. Første del var selvfølgelig en fuldkommen gennemgang af hovedværket Pet Sounds, som stadig stod lige så skarpt på Barcelonas havnefront, som da den udkom for mere end et halvt århundrede siden. “Wouldn’t It Be Nice”, “God Only Knows” og “Sloop John B” er isoleret set allerede formidable popperler, men samlet i den store helhed er de kun yderligere med til at underbygge albummets status som et tidløst unikum, hvis musikalske og kompositoriske kvaliteter kun få gange er blevet udfordret sidenhen.

Anden del bestod – heller ikke særligt overraskende – af de mest ikoniske og folkekære Beach Boys-kompositioner startende med “Good Vibrations”, der som bekendt ikke kom med på Pet Sounds, men i stedet blev udgivet som en separat single samme år. “Surfer Girl”, “California Girls”, “I Get Around” og “Surfin’ USA” fik vi selvfølgelig også til alles store begejstring, mens Bobby Picketts “Monster Mash” fra 1962 allermest fungerede som et humoristisk indslag.

Brian Wilson og hans medsammensvorne har uden tvivl ikke glemt, hvordan de klassiske kompositioner skal skæres, men det ville nu have været rart at have oplevet hele setuppet i mere kontrollerede rammer. For nostalgikere var det uden tvivl alle pengene værd, og det kommer det bestemt også til at være på Værket i Randers til september, hvor Pet Sounds-karavanen kommer forbi. Som en spansk kvinde (måske noget overdrevet) forklarede det, mens hun var i færd med at twiste sig gennem “Surfin USA”: »Han kan jo dø når som helst. Selvfølgelig skal man se ham.«

★★★★½☆

Deltag i debat