Koncerter

Digitalism, 17.06.16, NorthSide Festival, Aarhus

Foto: Hjördís Jónsdóttir/NorthSide
Skrevet af Peter Krogh

Tyske Digitalism skabte en lille tidslomme af smittende livsglæde med deres melodiske electronica i et kort, men heftigt, livesæt på P6 Beat-scenen fredag på NorthSide.

Foto: Hjördís Jónsdóttir/NorthSide

Foto: Hjördís Jónsdóttir/NorthSide

Less is more – den parole passede fortrinligt til tyske Digitalism og deres korte, men heftige, livesæt på P6 Beat-scenen fredag aften på NorthSide. På nøjagtig samme tid gik Danmarks største eksporthåb siden Aqua, Lukas Graham, på scenen et andet sted på festivalen. Jeg tror ikke, at læseren behøver frygtelig mange gæt for at finde ud af, hvor den største folkemængde, efterhånden godt ristede efter en anseelig mængde fyraftensøl, befandt sig på det givne tidspunkt.

Nuvel, Graham kan opleves få steder denne sommer, og al ære og respekt for hans store succes, men mange snød sig sig selv for en glimrende og musikalsk hårdtpumpet oplevelse med Digitalism. De to herrer Jens “Jence” Moelle og İsmail “Isi” Tüfekçi indtog den lille, hyggelige og intime scene, som P6 Beat efterhånden har fået opbygget som et gedigent og velfungerende hjørne af festivalen. Tæt ved indgangen og langt fra de to hovedscener – men de optrædende navne fejler ikke noget. Og som allerede antydet, så var Digitalism et besøg og et selskab på knap 45 minutter værd.

De gjorde ikke så meget væsen af sig, Jens Moelle og Ismail Tüfekçi. De eneste ting på scenen var et stålbord med lige nøjagtig plads til dem begge bag samt en samling elektronisk isenkram, der udgjorde lyden – ikke et analogt instrument i sigte! Foran bordet, et transparent stykke stof fra loft til gulv. En gennemsigtig barriere mellem Digitalism og publikum, men ikke en barriere der skabte afstand eller fungerede som en stopklods. Vi kunne se duoen bag klædet, og vi kunne i den grad høre, hvad de havde på hjerte.

De, som havde vejet Graham for let og fundet vej til Digitalism, fik en oplevelse, der gik i ørerne såvel som i fødderne. Hovedvægten lå på numre fra det seneste album, Mirage, men også med små afstikkere til de to foregående album, og sættet blev fremført uden en eneste pause, men som én lang konstant bevægelse. Dette skabte aldrig ro eller tid til eftertanke, men til gengæld en voksende, dansende, rus blandt publikum, der for hvert minut overgav sig mere og mere til Digitalism og deres smittende koncert. Fra åbningsnummeret ”Pogo” til det hele endte med ”Go Time”.

Det var efter sigende første gang, at den Hamburg-baserede duo optrådte med deres liveshow i Danmark. De har tidligere besøgt både Aarhus og København, men med deres DJ-sæt som omdrejningspunkt. At Digitalism har remixet for navne som Depeche Mode og Daft Punk siger en del om deres musikalske kvaliteter. Et er at remixe andres værker, noget andet er at skabe sine egne – Digitalism beviste, at de også evner det sidstnævnte denne aften.

Der er reminiscenser af 80’ernes poppede elektroniske klange i Digitalism, specielt når Jens Moelle griber en mikrofon og med papirstynd, men alligevel vægtig, stemme tilsætter kompositionerne lige nøjagtig det element af uskyld og coolness på en og samme gang, der udgør den lyd, 80’erne også var garant for. Blandingen af de instrumentale passager, der som oftest var hårdtpumpede uden at være gumpetunge, og numrene med vokal skabte en fin og smittende balance i de heftige tre kvarter, som bare fløj afsted!

Digitalism skabte i den grad en fest under dugen i gryden på NorthSide. Det var ikke blot en forret til festivalens største elektroniske navn, The Chemical Brothers, der gik på scenen små tre timer efter og foran en større folkemængde. Digitalism var en hovedret i sig selv og et inciterende indslag, der både gav musikalske mindelser om en svunden tid, men også pegede frem og var electropop, når det er allerbedst!

Når man lægger ører til 120-130 bpm kan det blive monotont, hvis ikke variationen og evnen til at kreere fine popmusikalske øjeblikke er der. Det var den i den grad hos Digitalism, der stemningsmæssigt skabte en lille lomme af smittende glæde og som, hvis man skal måle på publikums entusiasme, udbyggede fanbasen med en del østjyder denne fredag. En velfortjent tysk udesejr, hvor hovedparten af os, hvis ikke alle, måtte overgive sig til oplevelsen og indsatsen. Da de sidste elektroniske lyde stille og roligt knitrede af bag det gennemsigtige lærred, trådte Jens Moelle og Ismail Tüfekçi ud bag pulten og modtog folks fortjente hyldest.

De forevigede, i tidens ånd, selv øjeblikket med et snapshot af publikum til Instagram. De så faktisk oprigtigt glade ud for indsatsen – og det kunne de også roligt være!

★★★★★☆

Deltag i debat