Koncerter

Roskilde Festival 2016: Action Bronson, 29.06.16, Avalon

Foto: Alexander Richter
Skrevet af Sabina Hvass

Action Bronson får taget en smal revanche fra sidst han stod på Roskildes Cosmopol-scene i 2013. Hitparaden fra det seneste udspil, Mr. Wonderful, faldt i det talstærke publikums smag, men det stramme sæt var afviklet for hurtigt og uden et stabil energiniveau.

 

Foto: Alexander Richter

Foto: Alexander Richter

Den amerikanske rappper Action Bronson har allerede tilbragt en rum tid i Danmark, inden han går på scenen onsdag aften på Roskilde Festival. Sammen med VICEs Munchies-kanal har han brugt tid på at lave flere afsnit af “Fuck, That’s Delicious” til det gourmetelskende hiphop-segment. Det sidste besøg på Roskilde i 2013 var Bronson efter forlydende ikke i sin bedste form, og måtte stoppe og starte sine numre af flere omgange, indtil tågen fra en tung ryger, lettede og teksterne kom tilbage til ham. Med Mr. Wonderful, det seneste udspil fra Bronson, i bagagen skulle han tage revanche på festivalens Avalon-scene. Selv fulgte jeg folkevandringen fra Damon Albarn og syrerne på Orange, og fortsatte ind i det tætpakkede telt, som begynder at koge nærmest øjeblikkeligt.

De retro beats, som Bronson mesterligt spytter sine skæve rim over, kommer ubesværet fra start på “Brand New Car”, men det er som om noget mangler. Mere entusiasme måske? Bronson får nemlig hurtigt liret endnu tre numre af uden fikumdik, eller den store interaktion med publikum. Og jo, man er da underholdt af teksterne om damer, mad, sjældne biler og livet på landevejen. Og et stabilt flow og en ukuelig charme kommer han langt med, men når sjælefrænden Meyhem Lauren udkonkurrerer Bronson på scenen, er det ganske uacceptabelt. Gengivelsen af “Terry” ser ud som en enorm kraftanstrengelse, og senere gør Bronson også opmærksom på, at han har mistet pusten:  »That’s a lot of rapping,« siger han – og ja, det kan vel ikke komme bag på ham?

Uanset den spegede indsats fra Bronson, så er publikum mødt op for at synge med. De heldige, der nåede ind under teltdugen, får den bedste lyd, men udenfor er det en anden historie. Der er derfor rigelig aktivitet uden for teltdugen for denne anmelders smag, og turen må derfor igen gå ind, hvor et fuldt udsigte må vige for en prioritet af lyd. Lyden af “Baby Blue”, hvor de vuggende Mark Ronson-produktioner får en hver tilhørende til at trække på smilebåndet. Lyden af “Easy Rider”, der afslutter et kompakt sæt som nærmest blev for kort.

★★★½☆☆

Deltag i debat