Koncerter

Roskilde Festival 2016: Have You Ever Seen the Jane Fonda Aerobic VHS?, 28.06.16, Rising

Foto: Heidi Kero

Have You Ever Seen the Jane Fonda Aerobic VHS? spillede en klichéfyldt, punket tweepopkoncert, men ikke desto mindre ramte de rent med opfordringen: »Dance you mother fucker.«

Foto: Heidi Kero

Foto: Heidi Kero

Finske Have You Ever Seen the Jane Fonda Aerobic VHS? (HYESTJFAV) har velsagtens Roskilde Festivals absolut mest kringlede bandnavn. Til gengæld kompenserer deres musik for navnets kompleksitet ved at være bundnaiv. Tre musikere havde alle stillet sig helt op til scenekanten. Casio-orgel, trommer, bas og vokal. Og en, to, tre – så gik deres catchy, punkklingende, garage tweepop i gang.

Som en maratonløber holdt HYESTJFAV det samme højenergiske tempo hele vejen igennem – trommeslager Janne Petteri løb vitterligt et maraton, som han tæskede rundt på tønderne. Deres sange er brygget efter den præcis samme opskrift: de højenergiske trommer, cheesy orgelmelodier, den pumpende bas og Susanna Pilli Sihvolas skramlende vokal spiller i samme tempo uden skyggen af variationer i løbet af koncerten. Og ja, så står man altså og lytter til den samme sang i den halve times tid HYESTJFAV spillede. Visuelt var der heller ikke meget, der kunne bryde den strigente kontinuitet. Fast placeret bag deres instrumenter havde organist Ekku Lintunen og Susanna Pilli Sihvola tilmed valgt at gemme sig bag et sæt solbriller.

Så var resten altså overladt til publikum, der skulle redde HYESTJFAV fra at falde fuldstændigt igennem på Rising-scenen. Langsomt begyndte folks hoveder at nikke og føder at bevæge sig. Folk dansede så og sige, og et kvarter inde i koncerten opstod der en herlig bastard mellem et mosh-pit og en hoppende gruppedans.

HYESTJFAV fik altså folk til at gøre noget: danse. Det blev dermed en musik, der havde et formål at udfylde, og det gjorde den til perfektion. »Dance you mother fucker« sang Susanna Pilli Sihvola, og det gjorde folk sørme også. Det finske band blev nærmest som et husband til en fest i et forsamlingshus i 1960’ernes provins. Et af de bands, der spillede de samme sange og lød som alle provinsens andre bands. For sangene var så banale og klichéfyldte, at det ligeså godt kunne have et hvilket som helst andet band, der leverede musikken til danseballet. HYESTJFAV lød nemlig som noget, man har hørt tusind gange før, siden Phil Spector skrev og producerede sine geniale popsange for 1960’ernes pigegrupper.

Men lad os skide hul i de musikalske kvaliteter for et øjeblik og tage opfordringen om at fucking danse til os. Det er nemlig, på de præmisser man skal opleve HYESTJFAV, og på de præmisser var koncerten med det finske powerpop band altså en vellykket optræden.

★★★★☆☆

Deltag i debat