Koncerter

Roskilde Festival 2016: Khun Narin’s Electric Phin Band, 29.06.16, Gloria

Foto: Malthe Ivarsson

På trods af musikkens høje tempo og energiniveau og de fem musikeres smittende spilleglæde, var Khun Narin’s Electric Phin Bands koncert på Roskilde Festival imidlertid helt frygteligt ensformig.

Foto: Malthe Ivarsson

Foto: Malthe Ivarsson

Fem thailandske mænd i orange sikkerhedsveste træder ind på scenen, bukker synkront og slår de første toner an til den forestående koncert. Allerede fra den aparte indgang står det klart, at Khun Narin’s Electric Phin Band spiller musik med rødder i en anden kultur. Alligevel har bandet formået at tiltrække sig en del opmærksomhed, siden de udgav deres debutalbum i 2014. Med en blanding af traditionel thai musik og pysch-rock har Khun Narin’s Electric Phin Band fundet sig en plads i tidens populære pysch-rock revival. På bandets indspillede materiale er de thailandske elementer dog langt mere udtalte, end de var til koncerten på Gloria, og i mine ører, er det dem, der fungerer bedst. Men selvom de energiske trommer, slapbasen og distortede phin-soli (phin er det thailandske strenginstrument, som bandet er opkaldt efter) dominerede lydbilledet, klingede de skæve improvisationsløb på den spinkle phin alligevel så asiatisk, at bandets ophav aldrig var til at tage fejl af.

På trods af koncertens høje tempo og energiniveau og de fem musikeres smittende spilleglæde (især den ovenud engagerede trommeslager var anledning til flere begejstrede bifald), var koncerten imidlertid helt frygteligt ensformig. Det evindelige solospil blev kun lejlighedsvist afbrudt af korte breakdowns, og musikken blev simpelthen for jammet og uvarieret til at kunne være interessant i en time. Dette resulterede også i et markant frafald i publikum, og de fleste af os der blev, mistede gradvist mere interesse i musikken altimens de to ekstranumre tilsyneladende ingen ende ville tage.

Eftersom at store dele af den oprindelige psykedeliske 60’er-rock var inspireret af østens musik og filosofi, er det interessant at høre en asiatisk band, der har taget den tradition til sig og formet den på deres præmisser – en slags globaliseringens feedbackmekanisme. Men i en koncertsituation har bandet for få virkemidler at byde på og ville bestemt have gavn af at arbejde mere variation ind i deres set.

★★½☆☆☆

Deltag i debat