Artikler Interview

Roskilde Festival 2016: Shy Shy Shy – »Umiddelbar, cool og energisk.«

Foto Aleksandar Kovacevic
Skrevet af Sabina Hvass

Undertoner møder Shy Shy Shy på solrige Nørrebro til en kort snak om Roskilde Festival og deres debut på Rising.

Shy Shy Shy spiller på Roskilde Rising mandag den 27. juni kl. 15.30. Foto Aleksandar Kovacevic

Shy Shy Shy spiller på Roskilde Rising mandag den 27. juni kl. 15.30. Foto Aleksandar Kovacevic

Som musikskribenter har vi svært ved at få armene ned, når festivalsæsonen er i fuld sving. I år er bestemt ingen undtagelse! Festivaltoget er indtil videre kørt fra SPOT Festival i Aarhus over Primavera i Barcelona, Heartland på Fyn og til weekendens strabadser på Northside Festival i Ådalen. Næste station: Roskilde.

Shy Shy Shy består af Simon Kjeldgaard og Astrid Cordes, der mødte hinanden på Skive Musikskole for en del år siden. Forleden kunne de præsentere en livesession af nummeret ”Making a Fool”, der teaser for den kommende plade, som bandet arbejder på netop nu. Undertoner møder Shy Shy Shy på solrige Nørrebro til en kort snak om Roskilde Festival og deres debut på Rising.

Hvad er jeres forhold til Roskilde Festival?

Astrid: »Jeg har været afsted omkring ti gange. Første gang i 2003, og jeg har altid synes at det var det sejeste i hele verden! Jeg er fra Skive, så jeg har været til Skive Beach Party nogle gange, men synes ikke det var helt lige så fedt.«
Simon: »Roskilde har noget helt specielt over sig, og det, tror jeg, mange synes. Men jeg tror især folk, der spiller musik har et særligt forhold til festivalen, fordi det er den største, og fordi den har alle de ting, som jeg i hvert fald forbinder med de ting, der hører til en musikfestival.«
Astrid: »Ja, det er festivalen. Da jeg var yngre, og var med til at stå i kø og til at vælte hegnet, der synes jeg også det var rart, at der var nogle forskellige ting, man kunne opleve udover koncerterne. Det er ikke altid, man er super oplagt til at stå og headbange en formiddag, men så er der jo masse andre bud på, hvad man kan tage sig til. Det er sjovt med Roskilde, fordi det både er noget man aktivt går ind og oplever, men også noget man oplever passivt, fordi det er en festival med mange indtryk hele tiden. Det er et helt andet univers på en eller anden måde.«

Hvad er hver især jeres mest mindeværdige oplevelse på RF?

Simon: »Jeg snød mig foran i pitten til Paul McCartney sidste år. Det var kæmpe stort for mig, at høre de sange som jeg har hørt en milliard gange«
Astrid: »Det er garanteret også noget af det første du lærte at spille på guitar.«
Simon: »Jo, det er det selvfølgelig. Så det var noget af det største vil jeg sige.«
Astrid: »Men det er svært. Jeg får lyst til at sige Prince alt taget i betragtning, og fordi jeg ærgrer mig over, at han ikke er her mere.«

Hvordan sætter man en RF-sætliste sammen? Hvilke overvejelser gør I jer?

Simon: »Vi har ret mange overvejelser, og faktisk er den ikke helt på plads endnu. Men det er noget særligt for os, så vi bruger megt tid på at overveje, hvordan vi gør det bedst.«
Astrid: »Ja, vi er ved at finde frem til den. Man prøver på en eller anden måde at bygge et sæt op, så det trækker folk til, og holder deres opmærksomhed. Sådan at man f.eks. ikke kommer til at ligge alle balladerne oven i hinanden, men gør det interessant at lytte til. Også i forhold til, hvad vi gør i de forskellige numre. Og vi er måske mere fokuserede på detaljerne, men det er ikke fordi vi laver et dårlige sæt andre steder. Vi har nok bare fluekneppet det lidt ekstra og er stadig i gang med det.«

Beskriv jeres lyd med tre ord!

Astrid: »Jeg har lyst til at sige umiddelbar. Hvad er det mere? Cool? Må man sige det om sin egen musik?«
Simon: »Jo, det må man godt! Men det er også lidt forskelligt fra sang til sang.«
Astrid: »Energisk vil jeg også sige.«

Hvad inspirerer jer?

Astrid: »Mange af vores sange bliver inspireret af lyden, der kommer fra en Juno 60-synth. Den analoge synthesizer-lyd er noget vi kredser meget om.«
Simon: »Ja, det har meget at sige i forhold til hvordan sangene ender med at lyde. Også selv om det måske ikke kommer med på optagelserne. Sangene skriver vi sammen, og de begynder som regel at forme sig på et keyboard og en gammel trommemaskine. Så laver vi en demo, hvor de to ting blander sig med vokalerne.«
Astrid: »Det, der kan inspirere kan både være noget tekst, en melodi eller én eller anden akkord progression, men vi skriver det altid færdigt sammen. Det bliver bedre end, hvis vi skrev hver for sig, og bliver vores fælles udtryk.«
Simon: »Jeg tror inspirationen ligger meget underbevidst. Når vi begynder på at skrive, er det aldrig sådan, at jeg tænker, jeg vil lave noget, der lyder som en anden kunstner. Men jeg bliver jo klart påvirket, af de ting jeg hører og oplever. Jeg kunne sikkert godt tjekke vores numre ud og lytte efter inspirationerne, men det er aldrig intentionen at stræbe efter hvad andre har gjort.«
Astrid: »Sådan, synes jeg også, det bør være. I sangteksterne skriver vi om de ting, vi oplever, eller det nogen vi kender oplever, og bliver en formidling af det. Og på samme måde bliver musikken også en formidling af det, vi lytter til og bliver et samlet billede af, hvor vi er, og hvad vi oplever i vores liv lige nu.«

Hvad glæder I jer mest til i forbindelse med årets RF?

Simon: »Blood Orange og Tame Impala
Astrid: »Ja, de to er vi ret enige om.«
Simon: »Jeg synes, det er noget af det bedste musik, der bliver lavet lige nu.«
Astrid: »Jeg så ikke Tampe Impala i Falconer Salen for nylig, men prøvede ellers at få en billet med alle mine snydetricks. Jeg skrev til alle som jeg havde mødt bare en halv gang i byen, men det lykkedes ikke. Begge kunstnere laver musik, som vi lytter rigtig meget til og synes, er spændende. Tame Impala fordi han (Kevin Parker, red.) eksperimenterer så meget og er sit eget udtryk i så høj grad. Alt er spillet og produceret af ham selv på Currents og har et helt fantastisk udtryk. Og Blood Orange fordi han bare er så fucking sej. Han er indbegrebet af coolness! Og så leger han meget med køn, som Simon og jeg også kommer til, hvad enten vi vil det eller ej, fordi vi har den unisone klang. Så han er helt klart også en inspiration på det punkt, fordi han skubber grænserne for hvad der er det ene og det andet. Han laver også nogle sindssyge produktioner. Både på sit eget, men også med Solange og Florence and the Machine
Simon: »Og så skal jeg helt sikkert op og se Neil Young! Jeg nåede det ikke, sidst han var der.«
Astrid: »Ja, er du vimmer! Så skal jeg op og tude til Harvest Moon, og håbe på der ikke er nogen, der ser mig stå og brøle med tårene trillende ned af kinderne.«

Kan I give tre anbefalinger fra årets opvarmningsprogram?

Astrid: »Så vil vi starte med at sige Virgin Suicide, der spiller efter os på Rising.«
Simon: »Og så vil jeg gerne sige GENTS
Astrid: »Synes klart også folk skal tjekke Masasolo ud.«

Shy Shy Shy spiller på Roskilde Rising mandag den 27. juni kl. 15.30, og har derudover annonceret koncerter i Hamburg og Randers i sensommeren. Og er du i københavnsområdet, kan du allerede opleve dem denne fredag, den 24. juni, til Ofelia Live.

Deltag i debat