Nyheder

Roskilde Festival: Cancer, Gooms, Croatian Amor, Marching Church og mange flere er klar på ny scene

Mayhem og Escho står bag en helt ny scene på Roskilde Festival. Her kan man opleve punk, avantgarde, støj og eksperimentalmusik, erfarer Undertoner.

cancer

Kristian Finne (Chorus Grant) og Nikolaj Vonsild (When Saints Go Machine) spiller på Mayhem/Escho-scenen.

Normalt er det Roskilde Festivals egne bookere, der bestemmer, hvem der får lov til at spille på festivalen. Men det ændrer det københavnske spillested Mayhem og pladeselskabet Escho på, når de inviterer en lang række musikere, digtere og performere til at optræde på en lille scene i området til venstre for Orange Scene.

Her vil man blandt andet kunne høre Iceage-frontmanden Elias Rønnenfelt optræde med Marching Church, sidste års Rising-navn Gooms, Loke Rahbeks Croatian Amor, Cancer, Selvhenter-medlemmerne Jaleh Negari og Frøken Jacobsen, free-jazz-digteren T.S. Høeg og støjmusikeren Puce Mary. Det fremgår af Roskilde Festivals hjemmeside.

Mayhem og Escho har i en årrække været vigtige aktører på den eksperimenterende københavnske undergrundsscene, og tilsammen står de bag artister som Liss, Iceage, Communions og Lower. »Digtoplæsninger, performance, koncerter, lydkunst udgør rygsøjlen i hvad der forhåbentlig bliver en smuk sonisk sommerkjole. Selvom vi, Escho og Mayhem er to forskellige entiteter med hver vores krop og historie, har vi fulgtes ad hele vejen og deler en intention om at dyrke det, vi finder interessant og energifyldt, uanset hvordan den energi så finder udtryk. Vores scene komme til afspejle den sensibilitet. Det bliver smukt, hårdt, spraglet og klart som vandet i den fineste kilde,« siger Mayhem og Escho.

Der vil være fuldt program på scenen mens festivalpladsen har åbent, men hvem der spiller hvornår, kan man først se, når scenen åbner.

Følgende artister spiller på den nye Mayhem/Escho-scene:

Age Coin
Anden Enhed
Anders Jørgen Mogensen
Andreas Führer
Assembler
Cancer
Caribisk
Christian Stadsgaard
Caast
Croatian Amor
Dan Kjær Nielsen
Easy Rider
El Hombre Invisible
Family Underground
Frøken Jacobsen
Gooms
Grøn
Haraam
Jakob Tvilling Pless
Jaleh Negari
Jens Kæmpe
Johannes Lund
Jonas Okholm Jensen
Jonas Olesen
Kenneth Jensen
Marching Church
Maria Diekmann
Marie Eline
Mayhem Kommune Band
Naja Vucina Pedersen
Nikolas
P.O. Jørgens
Puce Mary
Rasmus Graff
Sandra Boss
Shakespeare Pigerne
Small White Man
Smerz
Smitstof
Sonja Labianca
Sune T.B. Nielsen
To|To
Tomoko Sauvage
T.R. Kirstein
T.S. Høeg
Værket
Yen Towers
Ymers Pizza

Om skribenten

Perry MacLeod Jensen

Biografi: Jeg har været popmusiker, tonemester, booker, bartender, sågar lysmand en enkelt aften på Templet og journalist. Jeg har skrevet om musik siden jeg ville øve mig til danskeksamen i 2. hf. Det var i 2011. Nu studerer journalistik og performance design på RUC. Har siddet et år som kulturjournalist og international reporter på Politiken, jeg har også lavet radiodokumentar for P1, og jeg har nyset Jarl Friis Mikkelsen ind i øret, da han fortalte om dengang, han skrev 'Re-Sepp-Ten'.
Fem favoritalbums:
David Bowie: Low
My Bloody Valentine: Loveless
PJ Harvey: Let England Shake
Spleen United: School of Euphoria
Yo La Tengo: And Then Nothing Turned Itself Inside-Out

Skriv et svar

boeger