Plader

Spain: Carolina

Skrevet af Peter Krogh

Joshua Haden har efter nogle famlende år atter fundet et musikalsk ståsted med Spain i en nyere inkarnation. Carolina er det første album, som Joshua Haden udgiver efter sin fader og mentors død og det er, selvsagt, med denne hændelse i bagagen, at tonerne farves albummet igennem.

Der løber en særdeles rig musikalsk åre i familien Haden. Charlie Haden kender de fleste, der har en smule grå stænk i siderne, og som holder af jazz. Hvis man ikke er til den del af det musikalske verdensbibliotek, men mere er til den lo-fi orienterede indie-kasse, så kender man måske sønnen Joshua Haden. Han har med sit orkester Spain og skiftende medlemmer, gennem de sidste 20 år, næsten altid, været garant for albums af høj klasse. I særdeleshed bandets debut The Blue Moods of Spain fra 1995, der i sin titel og i sine lavmælte kompositioner, låner fra faderens genre. Charlie Haden forlod denne verden i sommeren 2014, og Joshua Haden har efter nogle famlende år atter fundet et musikalsk ståsted med Spain i en nyere inkarnation. Carolina er det første album som Joshua Haden udgiver efter sin fader og mentors død og det er, selvsagt, med denne hændelse i bagagen, at tonerne farves albummet igennem. Ikke som en tung og sørgmodig sag, men som et album, der både indeholder livets mørke og lyse sider.

Sidst Spain, for alvor, varslede nye vinde musikalsk, var med den smukke single ”I’m Still Free” tilbage i 2010. Et nummer de finansierede via deres fans og som med sit dominerende hammondorgel pegede tilbage til The Doors samtidig med, at det trods alt lød umiskendeligt som Spain. Senere fulgte et par albums af mere svingende kaliber – det var som om, at Hayden havde svært ved, for alvor at finde sit musikalske fodfæste uden at træde alt for meget vande?

Det er ikke længere de indieorienterede toner, der fylder i Spains, til stadighed, smukke univers med udgivelsen af deres nye album Carolina – men mere et strejf af såvel ”new” som ”old” country. Bevares, det er stadigvæk Spain, som vi kender dem – næsten. Joshua Hadens sløve stemme lader sig ikke fornægte, men der er kommet andre toner og stilistiske greb på bordet siden Spains første, lavmælte, men vitale begyndelse. Nu er ”blå” jo en tone som både har fine kår i såvel lo-fi som i countrymusikken, så det at Hayden og Spain i højere grad dykker ned i sidstnævnte genre, er måske ikke verdens største chok? Det er, med andre ord, et mindre stilskifte, der ikke sparker benene væk hos lytteren, men som finder sin helt egen musikalske tråd i det stadigt voksende katalog af smukke kompositioner fra Spain.

Ordene og fortællingen har i højere grad fundet plads på Carolina. Haden kigger tilbage på sin egen ungdom på den særdeles fine ”Station 2”, hvor opvæksten i Malibu er omdrejningspunktet. ”Battle of Saragota” er hallucinerende tanker fra en heroinfyldt musiker, der er sneet inde på sit hotelværelse i New York midt i 60’erne. Netop dette nummer er albummets højdepunkt, og musikalsk ledsages fortællingen af Joshua Hadens søster, Petra Hadens klagende violin, der understreger de syner, der opleves, når en snestorm kombineres med heroin! ”Apologies” og ”Starry Night” er yderligere to, tyste, højdepunkter. Det kan virke en kende sært at påpege, men det er som om, at faderens død har givet liv til sønnens såvel musikalske som tekstmæssige åre. Barndommen og ungdommens minder har i hvert tilfælde givet Haden vægtige ord og inspiration til atter at finde ind til det som gør Spain unikke. Og vigtigst, at finde modet til, at tilføje Spain kataloget nyt liv uden at smide det gamle helt over bord.

På alle de foregående albums fra Spain, har omslagene været prydet af smukke kvinder. Silhuetter af skønhed, der ledsagede toner af slowcore. Denne gang er Joshua Haden selv på omslaget, stirrende på os fra et portræt malet i blå nuancer. Et omslag, der, som musikken, indikerer at denne gang er det personligt. Carolina er netop det. Et personligt vidnesbyrd fra en mand, der har mistet. Historier med afsæt i livet – det, der var, det, der er, og det, der kommer. Spain, og i særdeleshed Joshua Haden, har med Carolina atter fundet ind til nerven og det er, i sandhed, skønt at lægge ører til.

★★★★★☆

Deltag i debat