Koncerter

Wilco, 18.06.16, NorthSide Festival, Aarhus

Foto: Peter Kirkegaard/NorthSide
Skrevet af Peter Krogh

Alternativ country fra amerikanske Wilco lørdag på NorthSide – måske lidt magelig, men stadig med plads til eksperimenter.

Foto: Peter Kirkegaard/NorthSide

Foto: Peter Kirkegaard/NorthSide

Der er langt fra de støvede highways og den knastørre alt-country til det lettere sommerblæsende Åbyhøj – og en festivalplads der sidst på eftermiddagen er begyndt at vise en mindre mathed oven på et døgns intens festen igennem. Det var dog ikke fortrinsvis det yngre publikum, der havde fundet vej til Grøn Scene som skulle huse amerikanske Wilco en lille times tid. “Det grå guld”, som segmentet selv ynder at kalde sig, eller blot os med grå stænk i garnet, var i hvert tilfælde rigt repræsenteret, da Jeff Tweedy og Wilco entrerede.

Tweedy selv synes også ramt af tidens tand. Maven er blevet lidt mere magelig, og under den obligatoriske cowboyhat er de halvlange lokker også begyndt at miste farven. Magelig eller ej, der var ikke for alvor en finger at sætte på den præstation, som Wilco leverede foran et voksende, men stadig afmålt publikum.

Med sine numre, der nok er funderet i country, men også bærer det eksperimenterende og indierocken i sig, lykkedes det faktisk Wilco at levere en glimrende og vedkommende koncert. Centreret om det seneste, fine album Star Wars, men også med afstikkere tilbage i en efterhånden lang karriere. Wilco fremstod som en tight og velspillende enhed, hvor hver især fik lov til at fylde og samtidig være en del af den velsmurte sangmaskine.

Udover Tweedy, der er det naturlige midtpunkt – omend relativt tilbagelænet, var det en sand nydelse og fornøjelse at lytte til den eminente guitarist Nels Cline. Til tider klingende klar i mælet og andre gange forvrænget i feedback, men altid som et grundlæggende omdrejningspunkt for det katalog af sange, vi blev præsenteret for. Der var faktisk et arsenal af guitarer, som specielt Cline og Tweedy skulle igennem i løbet af koncerten. De to guitarroadier havde et fast job i scenens venstre side, hvilket betød, at der ikke skulle bruges unødvendig tid på at stemme eller trykke på pedaler mellem numrene, det var der styr på.

Det er muligt, at koncerten med Wilco kunne mønstre festivalens højeste alderssnit blandt tilhørerne, men der var ikke noget tegn på rust eller aldersbetingede svagheder fra Wilco. De leverede en nydelig og homogen koncert uden alt for mange svinkeærinder. De spillede på det sikre, men tog samtidig chancer med den eksperimenterende side, der er blevet en voksende del af foretagendet – og gør, at Wilco ikke er som alle de andre. Introen var en båndet udgave af det syrede og larmende åbningsnummer, ”EKG” fra Star Wars. Og selvom der kom flere numre fra dette album, så tog Wilco også en tur i bagkataloget. Specielt ”I Am Trying to Break Your Heart” fra det klassiske album Yankee Hotel Foxtrot var en intens og nærmest hjerteskærende oplevelse.

Som eksempel på, at Wilco ikke er som de andre, leverede de nummeret ”Via Chicago”. Et nummer, hvor Jeff Tweedy fremfører den smukke og inderlige sang, uagtet at trommeslager Glenn Kotche afbryder sangen en to-tre gange med trommesoloer, der ville få Animal til at ryste voldsomt på hovedet i respekt!

Wilco leverede en glimrende oplevelse og fremstod, ganske vist tilbagelænede, som om, at intet kunne ”rocke” ved deres form. Spilleglæde leveret af voksne mænd og med plads til leg og eksperimenter. Wilco var, sagt mere præcist, en fin, fin oplevelse.

★★★★☆☆

Deltag i debat