Koncerter

Roskilde Festival 2016: Young Thug, 01.02.07, Apollo

Skrevet af Simon Freiesleben

Den amerikanske rapper Young Thug var desværre en kolossal skuffelse på Apollo. Han tager åbenbart hverken sin egen musik eller sine fans seriøst. Her er de tre største fejltrin, han lavede.

Young Thug

Young Thug er en kunstner, som jeg på den ene side har glædet mig enormt meget til at opleve på årets Roskilde Festival. Han kan bedst beskrives som en på alle måder ukonventionel rapper fra det trap-dominerede hiphopmiljø i Atlanta, hvor han er med til at nedbryde grænserne for, hvad der kan og ikke kan være hiphop. Hans klædeskab består efter eget udsagn primært af tøj designet til kvinder, han vil ikke af- eller bekræfte sin seksuelle orientering og på sine plader vrider og krænger han de mest mærkværdige skrig og dyrelyde ud af sin vokal, der på den måde bliver endnu et musikalsk instrument at trække på.

På den anden side, så har jeg også frygtet at blive forfærdeligt skuffet over Young Thug. Den 24-årige rapper udgiver musikalske projekter ud som skidt fra en spædekalv, og for hvert innovativt og uforudsigeligt nummer, så er der mindst to klichefyldte fyldsange. På trods af at en officiel albumdebut endnu har lange udsigter, så har Thugger allerede et enormt omfangsrigt bagkatalog af mixtapes. Derfor kunne man nemt frygte, at han ville forfalde til en af de værste faldgruber ved hiphopkoncerter: ufokuserede medleys, hvor alt for mange sange og gæstevers bliver klemt ind i halve, uforløste udgaver.

Det skulle imidlertid vise sig, at Young Thug ikke blot forfalder til de værste hiphop-klicheer, men tager dem til et helt nyt lavpunkt af meningsløshed. Jeg kunne bruge lang tid på at beskrive, hvor det gik galt, men lad os starte med de tre største fejl, Young Thug begik.

Fejltrin nummer et: En knap 10 minutter lang hype-session med en DJ, der spillede et potent mix af nyere hiphophits og konstant spurgte publikum, om de var klar til Young Thug. Man kunne spørge sig selv, hvorfor der ellers skulle være dukket så mange mennesker op på en regnvåd græsmark foran Apollo, hvis det ikke var for at se verdensstjernen optræde. Det var i hvert fald ikke for at opleve DJ’en spille et gudsjammerligt dårligt DJ-set, hvor hver sang blev afbrudt med små 20 sekunders mellemrum, for at publikum kunne råbe teksten tilbage til scenen. Dette var dog blot en smagsprøve på, hvordan resten af koncerten ville forløbe.

Fejltrin nummer to: En fuldstændig skamløs brug af backingtrack, der faktisk ofte lød som om, at det var skruet højere op end Young Thugs mikrofon. Men det var måske bevidst, for der var adskillige a cappella-rap-seancer, hvor Young Thugs forpustede og snøvlende vokal faldt fuldstændig til jorden. Hvor hans vokal på pladerne er smidig som en ål, og et af de største trækplastre, så var det decideret pinligt at høre på til denne koncert. Hvorvidt det er ren studiemagi, at han kan lyde så godt på pladen og så ringe live, det skal jeg ikke kunne sige. Han kan have haft en off-dag (eller have røget for meget pot, hvad ved jeg?), men jeg tvivler faktisk.

Fejltrin nummer tre: Et uforklarligt behov for at lege musikalsk stopdans. Den rædselsfulde tendens til at afbryde sangene i tide og utide (mest i utide, faktisk) stoppede desværre ikke sammen med DJ-settet. Hittet “Digits” fra det nye mixtape Slime Season 3 blev komplet skamferet af afbrydelserne, og det samme gælder desværre den forrygende sang “Drippin'” fra samme skive. Jeg nåede at have optur i cirka 25 sekunder, da jeg virkelig have håbet på at høre “Drippin'” med den fuldstændigt vanvittige vokalbrug fremført live, men den blev smadret til ukendelighed af DJ’en, og i øvrigt spillet i hvad der føltes som kvart længde. Selv megahittet “Check” fra det spændende mixtape Barter 6 faldt totalt til jorden under denne mishandling.

I ærlighedens navn kommer jeg med en ganske ukarakteristisk indrømmelse. Efter at være udsat for en halv times bizar hiphop-stoledans, så jeg mig ganske enkelt nødsaget til at tage i baren i håb om der at kunne finde en form for stimulans, der kunne hjælpe mig gennem denne koncert. Men hvis Young Thug ikke tager sin egen musik og sine fans seriøst, så ser jeg ikke, hvorfor jeg som publikum skal forholde mig seriøst til hans musik. Jeg tror aldrig, at jeg har oplevet et større musikalsk selvmål.

Ret skal være ret. Publikummet oppe foran holdt fanen højt igennem både regn og maltrakterede hits, og det lignede grangiveligt, at de havde en kæmpe fest oppe foran. På den anden side, så begyndte festen allerede, da DJ’en kom ud og spillede en blandet landhandel af hiphophits – der opstod gudhjælpemig et moshpit, før Thugger overhovedet gad sætte sine fødder på scenen. Ekstranumrene bestod også af lidt DJ-lir, mens Young Thug og hans crew hoppede lidt rundt på scenen.

Publikum havde været bedre tjent, hvis der var blevet sat en Young Thug-playliste i gang på Apollos anlæg. Det feststemte publikum fortjente langt bedre end den sørgelige undskyldning for en performance, som Young Thug diskede op med.

★☆☆☆☆☆

Deltag i debat