Sant er en aarhusiansk sekstet bestående af Sara Flindt, Thorbjørn Kaas, Andreas Pilgaard, Nikolai Fuglsang, Bjarke Amdrup-Simonsen og Anna Rebekka Ross.
Sant har potentiale til at ramme de stjerner, de sigter mod, på den spacede EP Ting og sager. I et på en gang drømmende og meget jordnært lydbillede skaber forsangeren Sara Flindts vokal en melankolsk og flydende fornemmelse, mens instrumenter som cello, guitar, klaver og synthesizer er med til at hive lydbilledet i en mere distinkt retning.
Sant har lavet en EP, der på besynderlig vis blander en countrylyd skabt af twanget guitar med noget spacet fra blandt andet synthesizer. Samtidig ligger celloen og vokalen som to mærkværdige dyr, der er sprunget ud ad en portal fra et andet univers og skaber en nærmest mytisk fornemmelse.
Sant er ikke det eneste band, der har taget en svingom med det danske sprog. På mange måder minder Ting og sager EP’en om ældre bands som Under Byen og Navneløs. Det er næsten som om, Sant har lånt vokalen fra Under Byen, men skiftet bandet ud. Der er nemlig det samme fabulerende tekstunivers, hvor der bliver leget med ordene, som når Sara Flindt synger »Hvem betræder mit gulv med lukkede øjne, hvem begår sig med lukkede øjne« på nummeret “Private sager”.
Men hvor et band som Navneløs er meget mere postrocket i sin instrumentering, lader Sant de enkelte elementer stå meget skarpere, så guitarriff, klavermotiv eller cellostykker træder frem på linje med vokalen eller får lov at spille hovedrollen. Eller også ledsager elementerne hinanden som på nummeret ”Pirat”, hvor klavermotivet indleder nummeret og fortsætter som en markant makker til vokalen i den første del af nummeret.
Sara Flindts vokal minder meget om Katinka Bjerregaards fra bandet Katinka. De har den samme twangede vokallyd, hvor E, A, Æ og Ø bliver udtalt nasalt. Der er også en klar tekstlige forbindelse, der blandt andet kommer til udtryk på nummeret “Gemmetid”, hvor Sara Flindt synger: »Nu er det gemmetid, du skal lege, klæde dig ud, ikke tøve, bare lege – som de andre«.
Sant tør strække sig ud på numrene, der varer op imod fem minutter, og på slutnumret “Karrusel” når de helt op over ni minutter. Numrene opleves dog ikke så lange, da man nærmest forsvinder ind i de gentagne riff, klaverfigurer og den vuggende vokal. På det sidste nummer er det som om, bandet har smeltet flere numre sammen til et, da det skifter markant mere end én gang undervejs.
Sants EP Ting og sager gør dog ikke nogen fortræd med dens rolige stemning, fabulerende tekstunivers og blide styggere, og dermed skræmmer den nok også nogen væk med sin sukkersødme. Til dem, der kan klare at lade sig dykke ned i et bassin af skumkugler, danner Ting og sager en behagelig omsluttende følelse. Desværre rammer Sant aldrig helt stjernerne, men de sigter mod dem og rammer et sted i universet.
