Interview

Trailerpark Festival 2016: Laid Back: »Vi er jo Laid Back, så det skal også virke sådan.«

Tim Stahl og John Guldberg udgør duoen med det utrolig velvalgte navn Laid Back. På trods af verdenssucces med megahittet “Sunshine Reggae” var de to musikere afslappede og uhøjtidelige, da Undertoner mødte dem efter deres koncert på Trailerpark Festival.

Laid Back

Tilbage i 1979 sad Tim Stahl og John Guldberg i et studie på Vesterbro og legede med trommemaskiner, synthesizere og datidens båndoptagere. Det gør de stadig, om end håret er blevet mere gråligt, maskinerne er mere moderne, og der er blevet produceret nogle kæmpehits i mellemtiden – heraf er det største klart solskinshymnen ”Sunshine Reggae”, der foruden at være en af dansk musiks største eksportsucceser indkapsler bandets essens med linjer som »Don’t worry, don’t hurry, take it easy«.

Således kan jeg ikke lade være med at tænke, at Laid Back må være et af verdens mest passende bandnavne, da jeg møder Tim Stahl og John Guldberg efter deres koncert på årets Trailerpark. Deres musik er som designet til en dag på stranden, hvor man kan ligge helt laid back med en drink i hånden. Bare lade »the good vibes get a lot stronger«. Stahl og Guldberg må være de mest afslappede og uhøjtidelige eksportsucceser, jeg nogensinde har mødt. Måske er det også derfor, at mine venner ikke lige vidste, hvem Laid Back er, da jeg fortalte, jeg skulle interviewe dem, selvom de sagtens kender ”Sunshine Reggae”.

Laid Back spiller Trailerpark-koncerten på hver sin stol, hvor de sidder og synger, mens publikummet, der kunne være på alder med deres børn, danser til de maserende rytmer. John Guldberg fyrer nogle lækre blueslicks af på sin guitar, Tim Stahl supplerer med nogle synthtoner fra sin iPad, og resten sørger et backing track for at levere. Det hele er utrolig afslappet, og sådan skal det også være, hvis man spørger duoen.

»Vi er jo Laid Back, så det skal også virke sådan,« siger Tim Stahl efter koncerten, selvom det ifølge John Guldberg ikke altid er helt let at være afslappet omkring musikken:

»Der er noget teknik, der kan gøre, at man er lidt anspændt. I dag ville jeg f.eks. gerne have haft mere bund i mine øresnegle. Selvom man laver lydprøve, er det alligevel ikke det samme, når der kommer publikum, og hvis det ikke lyder rigtigt, bliver man lidt anspændt. Men når sangen starter, skal man bare være der, selvom det daglige groove kan være ret forskelligt, på trods af, at vi spiller til de samme backing tracks.«

Tidligere spillede Laid Back koncerter som et syvmandsband, men med tiden blev besætningen reduceret, og nu er alle livemedlemmerne skåret fra. Med det er muligheden for at spille for et yngre publikum også opstået. Faktisk spiller Laid Back i dag primært koncerter på festivaler som Trailerpark.

»Med det nye setup passer vi ind nogle andre steder, end hvor vi før har spillet. Derfor har vi også tit mødt et meget ungt publikum ligesom på Trailerpark. Det er sådan noget som, vi slet ikke havde forestillet os, da vi var unge. Vi tænkte, at når man blev over 30, ville man sikkert lave noget fornuftigt, så det er lidt overvældende for os to gamle drenge, at vores musik stadig lever, og at I unge mennesker kan lide det. Stort set hver gang vi spiller, er det en optur for os at mærke, at folk er på og bevæger sig til musikken,« siger John Guldberg, efter jeg har fortalt, hvor meget jeg nød koncerten. Det er, selvom jeg først blev født otte år efter verdenshittet ”Sunshine Reggae” udkom, syv år efter ”White Horse” indtog dansegulvene i New York, og et år efter Lars von Trier lavede den legendariske skydivevideo til ”Bakerman”.

»Jeg elsker stadigvæk vores gamle numre, så det er en gave, at kunne spille det, vi altid har gjort, for unge mennesker, der virkelig digger det,« siger Tim Stahl.

»Musikken bliver tidsløs«

Selvom Laid Back er glade for, at deres musik stadig er relevant, er det nu ikke fordi, de prøver at tilpasse den alle de nye festivaler, der har åbnet sig for dem. Faktisk virker det overhovedet ikke til, at de bruger mange kræfter på at tænke over, hvordan deres musik bliver modtaget. Derfor svarer de også høfligt, at det ved de ikke, når jeg spørger dem, hvorfor folk på min alder kan lide deres musik.

Alligevel er det som om, der er en tydelig rød tråd i Laid Backs musik fra de helt tidlige sange til nyere sange som ”Beautiful Day” og ”Cocaine Cool”. De gamle sange lyder stadig friske i mine unge ører, hvor at de nye numre blander sig ubesværet med klassikerne.

»Man kan sige, at tiden har stået stille i alle de år, vi har været oppe i studiet. Når folk møder os, siger de, at vi er der, hvor vi altid har været. Vi designer ikke vores musik til, at den skal fungere på en festival eller store scener, men vi laver de ting, vi godt kan lide at lave. Så er det meget naturligt, at musikken bliver tidsløs.« siger Tim Stahl.

»Hvis du er fagmand, vil du sige, at ”White Horse” og ”Sunshine Reggae” bevæger sig i to helt forskellige genrer, men for os er det bare helt naturligt at vandre fra det ene til det andet. Til koncerterne kan vi dog se på publikum, at det virker, når det bliver i den samme tråd som ”White Horse” og ”Bakerman”. Det er dét, der er vores roots, og selvom vi prøver at løbe fra det, har vi lært, at det er sådan vi lyder,« siger John Guldberg.

Vil det sige, at når I skal finde ud af, hvilket show I skal lave. Så tager I udgangspunkt i, at I skal starte med ”Bakerman”, slutte med ”Sunshine Reggae” og finde ud af, hvad der skal ind i mellem?

»Det kan du godt sige. Når vi spiller på den måde, som vi gør nu, er vi nødt til at planlægge de 45 minutter, vi spiller. Man står ikke lige on the spot og siger, »nu tager vi den her sang«, som vi kunne, da vi spillede med liveband,« svarer John Guldberg.

Tænker I over, at jeres sange skal passe ind på de her festivaler, når I skriver nye sange?

»Det har vi sådan set aldrig gjort,« svarer Tim Stahl.

Deltag i debat