Artikler Interview

KOKS: »Det skal være en legeplads, hvor vi kan løbe nøgne rundt i Sverige, drikke bajere og lave musik.«

Skrevet af Sabina Hvass

KOKS er et nyt dansk band, der i starten af september debuterede med EP’en Skyskraber. Undertoners Sabina Hvass har taget en snak med trioen om, hvordan projektet materialiserede sig, og om den spraglede debut, der med sine syv numre velsagtens kan kaldes et mini-album.

DCIM100GOPRO

KOKS er et nyt spændende dansk projekt bestående af Birk Nevel (trommer), Carl-Erik Riestra (sang, guitar) og Birk Abenth (bas).

Fredag den 2. september holdt bandet KOKS release på Rust i København for deres EP Skyskraber og tog dagen derpå turen til Randers, hvor de præsenterede deres materiale på Von Hatten for første gang efter udgivelsen. Jeg møder de tre medlemmer i et studie på Vesterbro med stor nysgerrighed på modtagelsen.

Birk N: »Vi er jo et forholdsvist nyt act, så det er ikke fordi, vi kører fulde huse fra starten. Så vi havde to andre bands med. Fredag var det et band, der hedder MindreEnd3, og et rockband der hedder Superloader. Dagen efter var det Nicotine Nerves og et band fra Randers, der hedder Juliet Knows, der var med som support, men også for at samle nogle mennesker. Det er en fed måde at gøre det på.«

Fordi KOKS netop er så nyt, bad jeg de tre unge herrer præsentere projektet. Birk N. og Carl kender hovedsageligt hinanden fra Shaka Loveless’ band, og det var i den sammenhæng, at de to begyndte, at tænke på at lave et nyt projekt sammen.

Carl: »Birk blev ved at sige: »Vi skal lave et band, Carl!«, og snakkede straks om Birk Abenth, som kunne være god at få ind over. Dels fordi han spiller helt vildt fedt, men også fordi han er en helt vild fed person. Og det kunne jeg jo kun sige, at jeg var klar på at prøve.«
Birk N: »Ja, så tog vi ud og hørte en blues-koncert med Mike Andersen ude i Amager Bio, som én af mine venner spiller med. Det var totalt optur!«
Birk A: »Der fik jeg indtrykket fra Birk N., at det vi lavede skulle være noget andet end det seriøse vi lavede – en legeplads, hvor vi kunne løbe nøgne rundt i Sverige, drikke bajere og lave musik.«
Birk N: »Vigtigst af alt så snakkede vi om, at vi skulle have nogle dragter! Vi syntes, vi skulle have nogle personaer vi kunne gemme os bag, så det ikke var os selv, eller rettere vores ansigter, det handlede om. Så vi gik i Fest og Farver på Nørrebrogade. Jeg fik en gorilladragt, bas-Birk fik en skydragt og Carl fik sådan en dragt, hvor man kunne se musklerne uden hud. Og så havde vi dem med til Sverige første gang vi skulle op og spille musik. Det var en sjov måde at gribe det an på med dragterne, som et eller andet visuelt udtryk, som måske også kunne komme til syne i musikken.«

Da jeg spørger ind til indspilningsprocessen bliver det klart at Birk, Birk og Carl hurtigt fandt en dynamik, der fungerede, og hvor det var ok at kritisere hinandens idéer.

Birk N: »Vi stillede trommer, bas og guitar op, jammede i mange, mange timer og drak os fulde. Dagen efter lyttede vi så alt igennem, og der var virkelig meget lort, men heldigvis også nogle ret fede ting. Så vi startede med at klippe tyve små bidder ud af vores fire timer lange jam, og det blev så klippet ned til de seks numre, vi endte med at indspille. Numre som tog udgangspunkt i måske ti sekunders musik, men uden vokal, tekst eller melodi. Så efter de seks produktioner var færdige, så væltede det ligesom ud af Carl den sidste dag inden vi skulle hjem!«
Carl: »Det var sygt stress, men også mega sjovt! Du skal forestille dig, at vi lavede de her numre på baggrund af næsten ingenting. Men min hjerne arbejder i melodier, og jeg hørte hele tiden ting i forhold til de små bidder. Og så havde vi måske tyve idéer, skar ti fra og fortsatte med at barbere det ned til koncentratet af det hele. Drengene var rigtig gode til at sige: ”Ej, det er fandme et dumt ord, det der!«, og vi var ofte meget enige. Det var ret effektivt, at vi alle tre arbejdede hen imod en mening med den musik vi havde skabt.«
Birk N: »Der skete nogle ret grineren ting, fordi du havde skrevet nogle tekster hjemmefra. Og nogle af dem læste du op, og så passede det fuldstændigt til punkt og prikke med det musik, vi havde lavet. Der var nogle ting, der ord for ord gav mening og af uransagelige årsager gik op i en højere enhed. Og det hele skete på de seks dage.«
Birk A: »Seks dage, seks numre til at starte med. Fire numre næste gang vi mødtes, hvor vi var afsted i fire dage. Og jeg synes jeg kan høre forskel på første og anden tur til Sverige – både fordi vi er bedre til at finde ind til, hvad det egentlig handler om, og hvad lyden af KOKS er. Men også fordi Carl og jeg lærte hinanden at kende. Jeg turde måske sige mere til Carl og omvendt kunne han sige noget til mig. For vi kendte slet ikke hinanden, før vi satte os derop i Sverige. Og nu kender vi hinanden ret godt!
Birk N: »Det er jo en rimelig nem dynamik at være tre – hvis to ikke synes, det er fedt, så er det ligesom det.«

Birk Nevel er fuldtids-musiker/trommeslager for nogle af DKs største bands, bl.a. WhoMadeWho og Shaka Loveless og musikproducer. Carl-Erik Riestra er også fuldtidsmusiker og spiller guitar og bas for bl.a. Marie Key og Shaka Loveless. Birk Abenth er tidligere medlem af orkestret A Key Is A Key.

Birk Nevel er trommeslager for nogle af DKs største bands, som bl.a. WhoMadeWho. Carl-Erik Riestra er fuldtidsmusiker og spiller blandt andre med Marie Key. Birk Abenth er tidligere medlem af orkestret A Key Is A Key.

De tre drenge stikker spøgefuldt til hinanden, mens jeg spørger om legepladsen består, efterhånden som projektet har udviklet sig.

Birk N: »Det er noget, vi er meget opmærksomme på – vi taler om KOKS-ånden, men jeg tror vi har forskellige definitioner af, hvad det er. Men man kunne f.eks. godt mærke, at der kom en voksen ind i rummet, da vi skulle udvælge numre til EP’en. Og så skulle vi tage nogle alvorlige og ikke særligt sjove beslutninger, hvor man tager en form for ’smagshat’ på. Og det var egentlig ikke særligt KOKS-agtigt, så der kunne jeg for første gang mærke, at det ikke var leg mere.«
Carl: »Ambition er jo en farlig ting. Det er som om, at det er noget, man skal holde lidt i ave i forhold til det her projekt, fordi vi gerne vil blive bedre og vil ud og spille koncerter. Men jeg tror ikke, vi vil det for enhver pris. Vi anerkender alle tre, at vi ikke vil gå på kompromis med vores venskab og det at have det sjovt sammen.«
Birk N: »Vi har snakket om, at næste gang vi skal lave noget sammen, så skal vi gøre det på samme måde som sidst. Vi skal ikke til at være et band, der går i øvelokalet sammen en gang om ugen og gøre det til et langstrakt forløb at skrive nye numre. Det skal helst opstå i den der korte, intense og komprimerede periode.«
Carl: »Ja, psykotisk stressede periode. Jeg regnede ud at vi, når vi er i Sverige, arbejder mellem 12-15 timer i døgnet. Det er sindssygt fedt, men også ret hardcore. Jeg synes personligt, at man vinder mere ved at være lidt presset, end man taber. Det fungerer bedre at skulle præstere inden for den ramme, end at have oceaner af tid.«

KOKS er tydeligt veltilpasse i deres treenighed her i studiet på Vesterbro, og derfor er jeg også nysgerrig på om deres tilgang og holdning til at udgive musik i dag, mon også stemmer godt overens.

Birk N: »Det er meget bevidst, i hvert fald for mig, at vi holder projektet meget mellem os og væk fra et pladeselskab, hvor fem mennesker har en holdning til det, vi laver. Og det er sjovt kun at være os tre, som skal forholde os til det, vi synes er fedt, og ikke hvad én eller anden A&R tror han kan få på P3. Men det gør jo så nok også, at vi ikke bliver spillet i radioen her i første omgang. Nu må vi se. Men det er i hvert fald ikke det, der er målet. For mit vedkommende er målet, at jeg får optur, når jeg sætter det på.«
Carl: »Man ved jo, at der pludseligt vil stå en masse mennesker, den dag vi bliver spillet i radioen og der bliver en eller anden form for efterspørgsel. Og det er helt fint. Det kender vi alt til. Vi har alle sammen været en del af projekter, hvor man skal gennem møllen og den trommerum. Og den leg kan vi også godt lege, men det er ikke det vigtige for os. Vi har siddet til møder med pladeselskaber, der også godt kan høre, at der er noget spændende i KOKS. Men vi leder jo efter et udtryk og skal finde ud af, hvad essensen af projektet er – og hvor det står mest rent.«
Birk N: »Det handler om at bevare den kunstneriske kontrol – det er det, man er bange for at miste og i stedet være en del af en større mølle, hvor du lige pludseligt ikke kan se dig selv i det. Fedt at du har fået airplay, men var det det, der gjorde dig glad?«
Carl: »Pladebranchen er jo en virksomhed med nogle strategier, hvor man nogle gange skaber en artist og drejer ham efter, hvad de unge vil have. Om det er holdbart, det vil tiden jo vise. Men vi er jo en mere dynamisk størrelse med tre mennesker, der skal være enige om nogle ting. Og det tager lang tid at lave musik, finde en retning og det, der er sjovt at lave. Og ofte synes pladeselskaber ikke, at det bands laver er fedt eller noget, de kan sælge. Så der er det dejligt, at vi tre er enige om at lave det, vi synes er fedt. Vi er også enige om, at vi kan blive bedre til det, men indtil videre er det vores strategi i forhold til det der branchespil. Vi kunne jo godt lægge en hurtig 808 hi-hat indover og gøre det helt vildt stramt og sejt, og måske begynder jeg pludseligt at synge lidt r’n’b-agtigt, du ved…«
Birk N: »Det lyder som et fedt track. Lad os gøre det, haha!«
Carl: »Men indtil videre er det ikke KOKS, vel? Det er en anden leg. Og vi ville jo godt vide, hvad vi skulle gøre, hvis vi skulle arbejde sammen med alle de mennesker, men indtil videre jagter vi det, der eksisterer mellem os tre.«

KOKS kunne afsløre, at de havde en snarlig sommerhustur i vente. Og her på Undertoner-redaktionen glæder vi os til at høre, hvad de følger deres debut op med. I mellemtiden kan du streame Skyskraber her.

Deltag i debat