Plader

Ærkenbrand: Earthen Head

Ærkenbrand er en duo fra Ebeltoft på Djursland der netop har udgivet deres nye plade Earthen Head. Med sin utroligt dystre og nærmest okkulte stemning, placerer den sig et andet og mere udefinerbart sted, end hvad der ellers rører sig på den danske musikscene.

Ærkenbrand er en duo fra Ebeltoft på Djursland, som udgøres af Antonius Lovmand og Sebastian Idun Mørch. De to unge herrer har med pladen Earthen Head begået deres første egentlige fuldlængdes LP, som nu er udkommet på det lille danske selskab Mastermind Records. Earthen Head er reelt set duoens fjerde udgivelse, hvoraf Mastermind Records har udgivet de tre af dem og selskabet Mythomania Collection en enkelt. På alle deres hidtidige udgivelser har de kredset om et utroligt dystert og mørkt udtryk, men på den netop udgivne plade er udtrykket mørkere end før.

Ærkenbrands nye album placerer sig et andet og mere udefinerbart sted, end hvad der ellers rører sig på den danske musikscene. De placerer sig hverken i strømmen af psykedeliske bands, der de seneste par år har gjort sig gældende på den danske scene, postpunken eller den mere melankolske, 80’er inspirerede popmusik, som Danmark også har vist sig leveringsdygtig i. Hvis der skal gøres et forsøg på at placere Ærkenbrand’s musikalske udtryk, så skal den stemning, de får opbygget på Earthen Head, fremhæves. Det, der først og fremmest springer i ørerne, er den utroligt dystre og nærmest okkulte stemning. En stemning, som på relativt dynamisk og melodisk vis skaber fundament for mystiske lyde og skift i forløbet. Du drages som lytter længere og længere ind i et mørkt og syret lydunivers.

Allerede fra åbningsnummeret “Earthen Head” sætter Antonius Lovmand og Sebastian Idun Mørch retning mod en dyster afart af psykedelisk folk, som med buldrende percussion og underliggende strygerinstrument sætter den paniske og dystre tone for resten af albummet. Men selvom stemningen på pladen er gennemgående, så formår gruppen at skabe forskellige dynamikker på hvert enkelt nummer. Mens grundessensen er den samme, har hvert enkelt nummer sin egen unikke opbygning.

Numre som titelnummeret, ”The Aliens Have Landed”, ”Grow Old Fear God” og ”Øjegift” har samme grundudtryk, der med et sammensurium af elektrisk og akustisk guitar akkompagneret af buldrende trommer og masser af bækken gør musikken dynamisk og energisk. Med nummeret ”Mirror” blandes der noget black metal i gryden. Nummeret åbner med et råt og koldt guitarriff, der sammen med trommerne kører energisk gennem pladens korteste nummer, på lige knap fire minutter. Vokalen bevæger sig frem og tilbage mellem at være dyb og messende til at være mere råbende og panisk. Det er på ingen måder skønsang, men det ejer en insisterende energi.

Bedst som man som lytter tror, at referencen til black metal vil dominere resten af albummet, kan man på numret ”Delusion (Untitled)” drage paralleller til industrial – navnligt det tidlige Einstürzende Neubauten. Den kolde og mere mekaniske lyd gør sig rigtig godt midtvejs på pladen, men forstyrres måske en anelse af de skiftende vokalforløb. Det skal dog tilføjes, at selvom vokalerne på pladen kan være en stor udfordring for lytteren, så er det med til at skabe den okkulte og paniske stemning pladen igennem.

Earthen Head indeholder også de to numre ”Dying in Constantinople” og ”The Æolian”, hvor tempoet sættes gevaldigt ned. Disse numre er mere droneorienterede og indeholder elementer af noise. Tempoet bliver skruet ned, men uhyggen bliver skruet op. Repeterende loops med underliggende effekter, der lyder som døre, der knirker, hviskende stemmer og undertrykte skrig, gør det til nogle af pladens mest ekstreme numre. De adskiller sig markant fra pladens øvrige skæringer ved at bryde med den febrilske instrumentering, men giver alligevel mening i pladens helhed. Ærkenbrand har begået en plade, der kredser om uhygge og vanvid, som med det in mente fremstår som en meget konsistent plade.

Earthen Head er bestemt ikke en plade, man sætter på, hvis man skal have behagelig og lettilgængelig musik. Det er derimod en plade, der skal fremhæves for sin originalitet og ret så unikke udtryk. For mig at se formår Ærkenbrand at afdække nogle afkroge af sindet, der på godt og ondt er en menneskelig realitet, nemlig angst og vandvid. I min optik er der ikke nogen andre danske bands, der lyder som eller formår at skabe et lige så unikt lydbillede som Ærkenbrand. Hvis jeg afslutningsvis skal prøve at drage nogle paralleller til bandet, så har den ene guitarist i bandet Spids Nøgenhat, Morten Aron, udgivet soloplader, der har samme dystre og okkulte æstetik. Derudover kan belgiske Sylvester Anfang nævnes, som har udgivet musik, de beskriver som »Funeral Folk«, hvilket synes at være en passende betegnelse at putte på Ærkenbrand.

Dybt inde i en skov på Djursland holdes der mystiske og okkulte ceremonier. Her indtager druideklædte mørkemænd hjemmebryggede eliksirer, som bringer dem i en trancetilstand på grænsen mellem nat og dag, mareridt og drøm. Det er sådan nogle billeder, der males for mig, når jeg lytter til Earthen Head, hvilket Ærkenbrand maler til topkarakter; at male lydbilleder og stemninger, der sætter den dystre side af fantasien fri. Så smut ind af den port, du ser på pladeomslaget, og lad dig opsluge af en dyster musikalsk verden.

★★★★★★

Deltag i debat