Konkurrencer

Lynkonkurrence: Vind billetter til Local Natives i Store Vega

Foto: PR
Skrevet af Bitten Kjærgaard

Koncerten i Store Vega i København den 22. november er den sidste i en lang række af koncerter, Local Natives har spillet over hele verden de sidste tre måneder. Og det er også et punktum på deres album-triologi-rejse.

Som det nok ikke er gået nogens næse forbi, har der været præsidentvalg i USA med et (desværre) meget orange resultat. I forbindelse med valget, gjorde indierockerne fra Los Angeles et forsøg på at trække folk til stemmeurnerne. Bandet gav nemlig sangen “Fountain of Youth” væk til dem, der stemte. Den nye sang kunne hentes, hvis man mødte op på valgstederne. Guitarist, Kelsey Ayer, har endda også tapet »make America afraid again« på sin guitar (og ja, bange kan vi vist roligt være).

Bandets seneste plade, Sunlit Youth, som altså er den tredje i en triologi, handler om at udfordre sig selv og ikke tænke så meget på konsekvenserne, der ellers kan holde en tilbage. De har ladet sig inspirere af alt fra Jon Hopkins til Kendrick Lamar og Vince Staples og har endda forsøgt at lave en D’Angelo sang. Og de er også gået så langt i deres udfordring af sig selv, at de har lavet deres eget cover for første gang. Albummet er i øvrigt også stykket sammen af lydbidder indspillet i hele verden (Malaysia, Nicaragua, Ojai, Hawaii) og er indspillet bl.a. på iPhones på hotelværelser og med laptop i skødet på fly.

Bandets album-trilogi fortæller tre historier: Fortællingen om at blive voksen (1. album), fortællingen om at miste (2. album – Kelsey Ayer mistede sin mor, og bassist på daværende tidspunkt, Andy Hamm, forlod bandet), og fortællingen om at komme tilbage til livet (3. album).

Du kan vinde to billetter til denne hel specielle aften!

Du skal svare på:

Hvad er titlerne på de tre album i trilogien?

Konkurrencen er slut, vinderen har fået besked!

Leave a Reply