Årets bedste plader Artikler

Årets bedste danske plader 2016

Bisses Højlandet røg ind på en sikker førsteplads i Undertoners danske top 10.

Vi har lyttet, vi har argumenteret, vi har givet point og lyttet igen. Endelig er Undertoners lister over 2016’s bedste plader klar! Vi starter med en top 10 over årets bedste danske udgivelser.

Musikåret 2016 er afrundet, og traditionen tro er juleferien hos Undertoners skribenter og redaktører gået med at nørde danske og udenlandske 2016-plader for fuld smadder. De individuelle årslister er indhentet, stemmerne talt sammen, og et resultat ligger klar. Vi starter med den danske. Her var vinderen stensikker, og Undertoners skribenter er tydeligvis nogle værre bissebasser.

Nogle af dem, der længe var med i opløbet, men som trods flotte musikalske indsatser i 2016, lige præcis ikke nåede med i den danske top 10, var Western Skies Motel, Værket, Liss, Loke Deph, Palace Winter, First Hate, Den Fjerde Væg og Søren Juul. De 10 plader, som til gengæld kunne gå hele vejen, er:

1. Bisse: Højlandet
»Bisse er en af de musikere, jeg har savnet i det danske musikmiljø, helt uden at vide det,« skrev Undertoners Camilla Zuleger efter en koncert med Bisse i marts. Sådan er der vist flere, der har haft det, for mens Bisse gav »seks hjerter til livet«, gav Undertoners anmelder Frederik Voss seks U’er til Bisse – og Højlandet gik ind som årets suveræne etter blandt Undertoner-skribenterne med en gevaldig overhaling af alle andre i feltet. Hvor vi sidste år stod lidt alene med at sætte Bisse højt på Årets bedste-listerne, finder man i slutningen af 2016 Bisse i talrige danske mediers kåringer. 2016 har i den grad været Bisses år, som både bød på det brede gennembrud og på, hvad mange vil kalde hans kunstneriske højdepunkt indtil videre med Højlandet.

2. Yung: A Youthful Dream
– Det aarhusianske orkester giver deres ovenud vellykkede bud på en skramlet opdatering af grungen til 2016. Med melodier og ungdommelig energi, som kan hamle op med Psyched Up Janis anno 1996.

3. Choir of Young Believers: Grasque
– Primus motor Jannis Noya Makrigiannis var kørt fast med Choir of Young Believers og satte bandet på pause, indtil inspirationen heldigvis vendte tilbage, bl.a. takket være en ny besætning og sparring med producer Aske Zidore. Det kom der et af Choir of Young Believers’ flotteste album ud af.

4. Marching Church: Telling It Like It Is
– På andet album med Marching Church har Iceage-frontmanden Elias Bender Rønnenfelt allieret sig med en velspillende band, der skaber et facetteret lydbillede og sikrer, at kurven fortsat går opad siden 2015’s This World Is Not Enough. Der er lidt mindre »vrælende, skizofrent bæst« over det og lidt mere pianobar med Nick Cave og en flaske whiskey for 30 år siden.

5. Irah: Into Dimensions
– Irahs debut er ifølge Undertoners anmelder Sofie Guldager Rafn en »synth-sfærisk udladning, der udforsker store temaer som kærlighed og vores plads i universet.« Med minialbummet Into Dimensions har trioen begået en storslået debut, som forener Stine Grøns drømme-startende vokal og tekster, Oliver Laumanns organiske trommespil og Adi Zukanović beroligende synths.

6. Narcosatanicos: Body Cults
– Med dette »tæppebombardement af bestialsk intensitet«, som Undertoners Martin Minka Jensen kaldte det, positionerer gruppen med det vidunderlige navn Narcosatanicos sig på sit andet album med amok-saxofon og aggressiv støjrock.

7. Katrine Stochholm: Danser til radio
– Den tidligere Under Byen- og Islets of Dust-kvinde begav sig i slutningen af 2016 omsider ud i et soloalbum, og gudskelov for det. Poetiske vers, der gør én nysgerrig, og charmerende, boblende popmelodier, som placerer et smil på læberne, som på “De danser til radio”. Albummet favner også en melankolsk skønhed, som tager arven fra Under Byen smukt videre, som på “Hver gang han blir ny”.

8. CTM: Suite for a Young Girl
– Efterhånden har Cæcilie Trier betrådt mange musikalske stier og kastet sig ud i mange spændende samarbejder, lige fra Choir of Young Believers til Chimes and Bells og til sit soloprojekt CTM, hvor hun fortsætter det kunstneriske høje niveau fra EP’en Variations (2012) med en sammensmeltning af bl.a. elektroniske elementer og sælsom, dekonstrueret barokpop.

9. Bisse: Happy Meal
Sidste år dominerede Bisse årslisten med sin såkaldte blodtrilogi og hele tre pladser på Undertoners top 10. Denne gang har han “kun” sat sig på to. På Happy Meal vender Thorbjørn Radisch Bredkjær vrangen ud på sig selv med “Lidt mere og jeg brækker mig” og tager forskud på årets senere bedrift med “Højlandsbrevet” og erklærer sig »for pæn til undergrunden / For grim til overklassen.«

10. Lust for Youth: Compassion
– Store 80’er-bands som Depeche Mode, New Order og Pet Shop Boys har ikke spillet deres keyboardakkorder forgæves, og hos trioen Lust for Youth lever den romantiske 80’er-synthpop. Malthe Fischers (ex-Oh No Ono) og co. har med Compassion finjusteret deres lyd, så forbillederne kan høres, men lader Lust for Youth eksistere i egen ret.

Årets bedste plader 2016 er sammensat af følgende Undertoner-skribenter: Simon Freiesleben, Perry MacLeod Jensen, Niklas Kiær, Steen Fabrin Michelsen, Alex Nørregaard, Sofie Rafn, Søren Jakobsen, Daniel Niebuhr, Maja Hirani, Troels Sørensen, Camilla Grausen og Bitten Kjærgaard.

Leave a Reply