Plader

Kaput: Sputnik

Skrevet af Maja Hirani

Sputnik har de tre Undertoner-darlings i Kaput, Loke Deph, Esben og Boone, sin egen stemme, samtidig med de er i konstant dialog. Med finesse, timing og vældig god smag tilbyder de rap til 6 U’er.

»Alle ved det ikke er virkelighed / Det kommer fra et godt sted / Mælkehvid samvittighed«.

Kaputs medlemmer, rapperne Loke Deph, Esben og producer/rapper Boone, har de sidste par år konsekvent forkælet kongeriget med dansksproget rap af tåbelig høj kvalitet. Efter bl.a. Esben & Loke Dephs Weekendmixtapes, rækken af Esben & Boones ep’er og ikke mindst Loke Dephs umenneskelige debutalbum, Malstrøm/Beluga, har sulten efter et Kaput-album efterladt danske rapentusiaster med nærmest fysiske mén. Albummet Sputnik kvitterer endeligt med et tilsvarende uudsletteligt helhedsindtryk.

Sputnik byder på ren fryd fra start til slut, med ligeså mange overraskelser, grin, kuldegysninger og alvorsord som man kunne håbe på. Det er et komprimeret, skarptskåret album på 10 numre, der alle vrider sig rundt som transformerende skabninger i lytterens bevidsthed længe efter hver afspilning. Mange af de ting, jeg tidligere har skrevet om Weekendmixtapes-serien og Malstrøm/Beluga, kunne gentages, når snakken nu falder på Kaput. Men Sputnik føles i virkeligheden som et møde mellem den mere stringente, polerede form på Malstrøm/Beluga og den urokkelige legesyge på de fire Weekendmixtapes. Med Kaput samledes trådene.

Alle tre mand i Kaput har sin egen stemme, og på Sputnik er de i konstant dialog. Ikke direkte – der er så godt som ingen udtalt sparring imellem dem – men alene gennem deres rim, lyd og karakterer. Esben står for et sandt eventyrland udi rimstrukturer, fantaserende battlerap og vrissende punchlines. Bl.a. på ”Tion”, hvor det lyder: »Primater på podier, idioter på begynderstadiet / De gik synder i dynger og synger om taber / Synker hvad de får i gabet / Har klynget sig til håbet og gynger sig i rebet« og fornemt binder knude på verset, når han slutter med: »Aber på piedestaler / Til helvede og tilbage inden hanerne galer / Lad dem spille til de taber / Og den rette kommer ind og går i blinde lige bag mig.« Han udfører konsekvent disse umiddelbare hiphoptraditioner på så utraditionel facon som muligt. Det skal han have hjertelig tak for. Makkeren Loke Deph er mere alsidig på Sputnik. Hans mange abstrakte hverdagsglimt er konstant opvejet med blændende, simple linjer som »Ik’ glad, ik’ vred / Men har det godt nok for det meste / Må leve med det ik’ er godt nok for de fleste« eller »Ro på, O.K, homie tag dit tøj og gå / Svært ved at stole på folk, der er ovenpå« (hhv. ”Ultra” og ”Vandpyt”) – og uforudsigelig gnavenhed, der udmunder i herlige linjer som:

»Totalt i traumer over den lokale fauna / Sveder giften ud og er socialt i sauna / Efter lukketid, kig på dem / Sæt skik på dem med noget fra bestikskuffen,« som det lyder på ”Skik”.

Det er helt klart, at Loke Dephs tekster på solodebuten Malstrøm/Beluga generelt var mere fokuserede. Til gengæld er der en mere fri, utæmmet energi over Sputnik, jeg i høj grad kan værdsætte lige så højt. Og så tilføjes der bare ofte en ekstra dimension (som om det ikke var nok!), når han rapper side og side med Esben. Men det stopper jo ikke her. For tilsæt nu produceren Boone, der bidrager med nogle af de mest elegante produktioner, man har hørt i lang tid. Den klaverdrevne ”Ultra” lyder som sendt fra himlen. De hovedrystende ”Fuck”, ”Formaldehyd” og ”Kildevand” svinger på et helt uhørt plan. ”Vandpyt”, ”Kosmonaut” og ”Tion” lader sig end ikke indfange med deres konstante, diskrete dynamik, der langsomt og nærmest umærkeligt slæber sig frem i verden, mens både ”Strategi”, ”Stik” og ”Mario” er støvede vidundere, der sender saglige vibrationer ud igennem hele kroppen. Vigtigt af alt er alle lydsidens detaljer fuldstændig integrerede i samtlige vers og omkvæd. Esben og Loke Dephs eminente levering føles som svejset fast til Boones produktioner, og det må være det, der gør, at vi står med 10 helstøbte Kaput-numre. Bemærk endelig også, at Boone selv bidrager med tre befriende vers. I forhold til Esben og Loke Deph er Boones stil mere snøvlende og uprøvet, men hans mere ligefremme tekstskrivning virker til gengæld altid uhyre personlig. Hans vers er garant for en ubehagelig snert af alvor, han med stor autoritet trænger igennem det til tider vildtvoksende digterunivers med. F.eks. på pladens måske stærkeste nummer, ”Vandpyt”, hvor Boone starter fra første sekund:

»Vågen ser solen komme / Og endnu et sekund jeg ville have gjort om / Holder sandhed i min skjortelomme / Ingen strøm – går stik imod dårlig stand / Og jeg holder hovedet tomt«.

Sputnik er et åbent, udforskende univers, hvor meningsdannelsen i høj grad må foregå hos enkelte lytter. Der er fuldstændig flydende grænser mellem indhold og udtryk. Selvom indholdet bestemt ikke altid vækker genklang ved første lyt, sætter rim og lyd gang i stemningsmættede associationsrækker. Selv ved linjer, der er meget åbenlyse og battle-orienterede, formår de at fremkalde overbevisende billeder. Hør f.eks. hvordan Loke Deph på “Fuck” udnytter ordlydene i følgende rim, som altid efterlader mig med trekantet stråhat på et rooftop i en kinesisk storby:

»Vil du noget kan du kom, kom, kom / Bangkok-regler, London-ånd / Jeg er klar, slår gongongen / De har lang vej hjem, nu de long-long gone«.

Hele nummeret er på mange måder et pragteksemplar. Det handler i al sin enkelhed handler om, at Loke Deph er den bedste med en mikrofon, men det er tætpakket med associationer. Loke Deph starter med et flabet grimeflow, der fremstår både dybt ironisk og ekstremt overlegent på samme tid. Han sætter sig i skarp kontrast til resten af det danske rapfelt ved imitationens kunst. Det er ganske brutalt. I omkvædet og andet vers lyder det så: »Jeg har hørt hvad de siger på hjørnerne / De vil alle sammen tale til børnene,« og fra første sekund jeg hørte flowstykket og linjen, blev jeg henkastet fra urban storhed til DR Ramasjangs temasang fra 2009 med børnerapperen Honik. Ja, ingen ved, hvordan Sputnik virker. Men det virker – og dette er blot få eksempler på, hvordan teksterne lever deres helt eget liv og skaber deres egne fortællinger i de konstante bølger af specifikke og abstrakte stilbilleder.

Der er ikke mange rappere, der mestrer Esben og Loke Dephs skrivestil. På den ene side er faren stor for at sende den virkelighedssøgende lytter ned i et gabende tomrum. På den anden side er faren også stor for at forcere og overspille rimenes betydning. Det kræver med andre ord både finesse, timing og vældig god smag at tilbyde rap, som vi får serveret på Sputnik.

Det kunne også siges kort: Sputnik svinger helt vildt, og efter utallige afspilninger har jeg stadig en masse til gode. Som altid prøver jeg at finde en rigtig god grund til at hive karakteren ned… men det er bare ikke lykkedes i dag.

★★★★★★

Albummet blev udgivet nytårsaftensdag på Youtube, men er ved anmeldelsens udgivelse endnu ikke udkommet på diverse streamingtjenester eller fysisk format.

Deltag i debat