Plader

Lowly: Heba

I et musikalsk stilleben maler Lowly smukke, forgængelige opsatser af sprogblomster og synthesizer-motiver.

Lowlys debutalbum Heba er en spacet popplade. De kommer bredt rundt musikalsk fra synthesizere og samples til klarinet og en operasangerinde.

Aarhus-kvintetten, der allerede for halvandet år siden imponerede på Roskilde Festival, beskriver selv deres musik som støjpop. Hvis de med støj refererer til de uforudsigelige og formskiftende kvaliteter, de skaber gennem en laptop og en guitar, må de med popdelen skæve til Nanna Schannongs til tider hæse stemme, der ligger oven på al ’støjen’ som en popkatalysator, sammen med den anden vokalist Soffie Viemose. Alt sammen brilliant komponeret af bandet og co-produceren Anders Boll – Efterklangs mangeårige livelydmand.

Det er ikke uden grund at åbningsnummeret “Still Life” har fået sit navn. I en sælsom blanding af klassiske instrumenter og moderne elementer fremmaler de en opsats af enkeltdele, der som i et klassisk stillebensmaleri spiller op mod hinanden – som et kranie midt i frugtskålen. Elementerne træder blandt andet frem, fordi man har fået gæsteoptrædener på nummeret af Jacob Danielsen på tenorsaxofon og basklarinet samt operasangerinden Anna Maria Wierød. De skaber en meget klassisk og flydende lyd, samtidig med at synthesizer og et sample skaber et mere abrupt lydbillede. Nærmest som DSB-kvindens højtalerstemme prædikes der hen over nummeret: »Do I frustrate you? She said / I really don’t mean to / We’re merely lucky collections of particles and some stick together more than others«.

”Still Life” kan også forstås helt bogstaveligt. Sangen giver en følelse af hverdagens stilstand. Vi lulles ind i stemningen med lange flydetoner i introen. De brydes dog, og der bliver skabt en mere håbefuld musikalsk kontekst med mange skift. I et hverdagsagtig drømmeunivers lyder det: »Guidance to this still life / Embrace it as you lose the threat«

To karakteristiske toner er gennemgående og holder os i følelsen af gentagelse, mens der synges: »For centuries we been running late / Over and over again«.

Pladen er navngivet efter en syrisk ven, der flyttede til Danmark for at bo sammen med sin mand og for at være i sikkerhed fra krigen. Lowly er ikke et specielt politisk band, der kaster om sig med slagord, men de blev alligevel influeret af de begivenheder, der skete rundt om dem. Mens de indspillede albummet flygtede tusinder af mennesker, og mange blev dræbt. Bandets frustration over Europa og deres eget lands modvilje mod at hjælpe disse flygtninge påvirkede dem. På den måde er der både historier om dette i sangene, mens Heba samtidig er et symbol på den almindelige kærlighed i mange af sangene.

Med dådyrøjne stirrer vi på Lowly, der blænder os med deres strålende originalitet. Der er et utroligt klarsyn over at kunne præstere en så velkomponeret debutplade, der lyder som intet andet end Lowly. De bløde trommemiks, den omfavnende synthesizer og Nanna Schannongs og Soffie Viemoses hæse, unisone vokal driller os. De spiller bold op ad klassiske elementer og tager os med på en himmelflugt til et spacet univers. Sangen “Deer Eyes” er en ægte popgenialitet, og de andre numre holder sig i en perfekt balance mellem pop og noget, vi ikke helt kan definere, fordi det ikke lyder som noget, vi kender.

★★★★★½

Deltag i debat