Plader

Nota Bene & Davey: Dag for dag

Skrevet af Maja Hirani

Dag for dag er rapperen Nota Bene på krigsstien over fantastiske, ekstremt livlige produktioner fra Davey. Albummet er et kompromisløst, markant bekendtskab, men det betyder ikke, at det er en ubetinget medrivende oplevelse.

Nota Bene stod bag et af 2013’s absolutte højdepunkter indenfor dansk rap med makkeren Chewbacca i duoen Dialekten. Der er derfor gode grunde til at være opmærksom, når Nota Bene endelig er aktuel igen. Ved sin side har han denne omgang den forunderlige beatsmed Davey, der med sin let genkendelige, frembrusende, melodiske lyd, har prydet pladeselskabet Echo Outs udgivelser de seneste mange år. Deres fælles projekt på Dag for dag virker ligetil: Det skal uddeles lussinger til branchens falske stjerner, der skal sværges højt og helligt til ægte hiphop, og det skal bange og brage imens. Lyder det fedt? Så vil du i sandhed elske Dag for dag. Lyder det anstrengende? Så bare glem det…

Nota Bene er konstant på spil med linjer som: »Klipper trådene på Pinocchio-nikkedukkerappere / Slip sminken, spasser, og sig det som det er / Du er ikke hiphop, du’ pop-rap og en forvirret lille mær«. Linjerne er en blandet fornøjelse. Måske bunder det i, at det egentlig bare er uinspirerede linjer – pludselig kan det også gå op for én, hvor lidt hiphop man egentlig er i selskab med Dag for dag. Når Nota Benes ganske snævre tekstunivers møder Daveys dundrende lydbillede, er det med et nærmest stereotypisk hiphopideal om anti-kommerciel realness. Det er sådan set sympatisk nok, men jeg ved ikke altid hvad jeg skal bruge det til.

Nota Bene bruger mange kræfter på at understrege, at han er »100 % sjollerfri« – et emne, jeg i løbet af Dag for dag bemærker, at jeg ikke kan engagere mig særlig meget i. Heldigvis viser Nota Bene også andre sider af sig selv – om end jeg ikke føler, at vi når helt i dybden med dem. Efter en lang anti-pop-rap svada på intronummeret ”Støv”, skruer han pludselig tempoet ned og rapper: »Yo, det den ene side / Den anden er noget andet / Og alle skal nok blive indviede / Men ting tog tid / Og ingen kunne vide solen i mit hoved ville brænde ud og svide.«

Den selvsamme vrede, der gennemsyrer albummets aggressive anti-kapitalistiske dagsorden, går rigtig nok over i mere fortvivlende sårbarhed på numre som ”Pernille”, ”Den sidste” og ”Dagen før”. En mere eftertænksom stil, hvor Nota Bene som bekendt også er åbenlys kompetent. »Jeg ved det / jeg burde hidse mig ned / det spild af tid / intet vindes ved ligegyldig bitterhed« lyder det bl.a. på ”Dagen før”, der lukker pladen. Men Dag for dag forbliver dog alt, alt for tro mod det selvproklamerede, punchlines-orienterede hiphopideal til for alvor at lukke lytteren indenfor. Tværtimod, der er noget distanceret over Dag for dag, der sommetider grænser til det ekskluderende. Indholdssiden ender som lidt flad fornemmelse, hvor også tekstkvaliteten er svingende.

Ikke desto mindre har albummet flere gode ting kørende, og det skyldes bl.a., at Nota Bene er en vaskeægte dygtig rapper, der flower forrygende og leverer sine tekster med en indlevelse i absolut verdensklasse. Det er muligt, lytteren ikke altid selv er med på præmissen, men man er aldrig et sekund i tvivl om, at Nota Bene selv er 100 procent overbevist. Han har en tårnhøj autoritet og fremstår decideret kompromisløs. Det er svært ikke at anerkende den intense energi, han lægger i hvert nummer – og det gøres gudskelov over en lang række hovedrystende, eksploderende produktioner fra Daveys hånd.

Lydsiden er som en tikkende bombe, der konstant balancerer mellem nærmest vulgære, voluminøse, buldrende udtryk og skrøbelige, perfekt afstemte, organiske kompositioner. Resultatet er ret voldsomt, men ret godt. Ret voldsomt godt. Lyt eksempelvis til ”En”, ”Død luft”, ”Karusellen”, ”Frem”, ”Til det ender” eller ”Den sidste”. Produktionerne er ekstremt tilstedeværende, og de er det på en sjov måde, hvor jeg aldrig helt kan finde ud om det er rart, om det svinger, om det er uudholdeligt eller det hele på samme tid.

Men efter nogle sekunder finder man fodfæste i lydbilledet, og man kan nyde de mange nuancer til fulde inden man atter smides rundt, når Davey vender det hele på hovedet på ny kreativ vis. Faktisk er der flere numre, hvor jeg glemmer rappen og bare drukner lykkeligt og ignorant i lydsiden – ”Under masken” er et grelt tilfælde på netop dette. Det er selvfølgelig ikke helt optimalt, men det siger til gengæld også meget om Daveys uendelige detaljerigdom.

Det er et svært album at give karakter. Lad os ende det med beskedne fire U’er. For rent håndværksmæssigt og lydligt er niveauet højt, også selvom jeg ikke for alvor rives med hele vejen. Er du på markedet efter original kvalitetsrap på dansk, kan det trygt anbefales, at du tjekker op for Nota Bene og Davey. Det er en gennemarbejdet plade, hvor Nota Bene og Davey sikrer en vis kvalitet med en beundringsværdig kompromisløshed i både lyd og lyrik. Måske det taler til noget i dig.

★★★★☆☆

Deltag i debat