Koncerter

Sleaford Mods, 06.05.17, Den Grå Hal, København

Foto: Simon Parfrement/PR
Skrevet af Daniel Niebuhr

»Sold out, but never sell outs.« De nottinghamske samfundskritikere i Sleaford Mods fyldte og begejstrede Den Grå Hal. Havde man forventet mere end en stort set 1:1-leverance af englændernes bagkatalog, måtte man dog nok gå skuffet hjem.

Først var det Loppen, og nu var det altså Den Grå Hal, Jason Williamson og Andrew Fearn alias Sleaford Mods havde udsolgt. Før de to Nottingham natives endelig indtog scenen på Christiania på en lørdag aften i maj, havde jeg haft overordentligt svært ved egentlig at acceptere, at vi var nået til så stor en scene. Havde nogen prøvet at forklare mig dette scenarie under duoens optræden på Roskilde Festival i fjor, havde jeg i hvert fald næppe troet dem – men nu var vi her altså. »Sold out, but never sell outs« var unægtelig det taktiske oplæg forud for koncerten.

For de uindviede er Sleaford Mods – godt hjulpet på vej af seneste udgivelse, English Tapas – ikke som arbejderklassebands er flest, hvilket bestemt har skubbet til interessen fra det københavnske musikmiljø. Hvis man synes, at det skrabede musikalske udtryk til tider bliver for minimalistisk, mens det allermest lyder som om, at Andrew Fearn trykker play på sin bærbare, og Jason Williamson rabler løs om dagligdagen underneden den engelske middelklasse, kan det lige så godt være sagt: En koncert med Sleaford Mods er præcis sådan.

Mangel på variation var i hvert fald nøgleordet denne aften, og det er helt bestemt en smagssag, om man finder monotonien charmerende eller irriterende. For mit vedkommende var det klart førstnævnte, hvor Williamson i rundt regnet en time fik frit løb på mikrofonen og dermed lejlighed til at sende svinere ud til højre og venstre. »You fat bastard!« gentog han flere gange unisont med publikum på ”Carlton Touts”, »Condemn me please, you fucking wanker«, anmodede han på ”Snout”, mens titlen på det tætteste, de kommer på et regulært hit, ”Tied Up in Nottz”, selvfølgelig blev efterfulgt af »With a Z, you cunt!«

Williamson var bedre, jo mere han fik lov at komme ud på et overdrev, hvor hans nærmest OCD-lignende armbevægelser fra nakken og hen over issen blev mere og mere hyppige. Nærmest parallelt steg dansevilligheden på gulvet også, jo mere kaotisk lydsiden blev, og det var tilmed et københavnsk koncertpublikum, der viste sig fra sin stort set mest eksemplariske side denne lørdag.

I modsætning til min holdning til English Tapas var jeg samtidig langt mere begejstret over for, hvordan numrene herfra tog sig ud live. Jeg er stadig ikke stor fan af ”Army Nights” og ”Time Sands”, men både ”Drayton Manored”, førnævnte ”Carlton Touts” og ”Dull” fungerede glimrende ind i den rå, brutale punk-techno-stemning, Sleaford Mods øjensynligt forsøgte at skabe. Der var ikke så meget pis mellem numrene; kun få, udvalgte ord fra aftenens aggressive toastmaster her og dér, og så lod de ellers musikken og Williamsons ustoppelige ordstrøm drøne derudaf. Heraf stod ”Tied Up in Nottz”, ”Carlton Touts”, duoens seneste mesterværk ”B.H.S.” og den afsluttende ”Tweet Tweet Tweet” for højdepunkterne, hvilke der heldigvis var flere af end det modsatte.

Personligt var jeg dog større fan af Roskilde-koncerten sidste år, og jeg er bestemt ikke tilhænger af at opleve et navn som Sleaford Mods i så store omgivelser (heller ikke selvom Avalon-scenen er blandt Roskilde Festivals mindste scener). Deres musik fortjener simpelthen mere intime rammer – og det er sagt uden på nogen måde at negligere bedriften i at få solgt samtlige billetter i store Den Grå Hal.

Forhåbentlig fortsætter den gode stemningen videre på turnéen. Søndag undslap traditionsklubben fra hjembyen Nottingham Forest nemlig med nød og næppe en nedrykning til den tredjebedste engelske fodboldrække – det skulle i hvert fald nok have givet Sleaford Mods yderligere materiale til fremtiden.

★★★★☆☆

Deltag i debat