Konkurrencer

Konkurrence: Kom til koncert med The Shins

James Mercer i front for The Shins. Pressefoto.
Skrevet af Camilla Grausen

Det amerikanske indiepopband med James Mercer i front gæster Store Vega den 13. august. Nu kan du vinde adgang til dig og en ven.

Siden slutningen af 90’erne har The Shins med James Mercer i front leveret anmelderrost indiepop og -rock på udgivelser som Wincing the Night Away og Chutes Too Narrow. James Mercer er i den grad primus motor, og undervejs er de øvrige bandmedlemmer blevet udskiftet.

Dette forår udgav Mercer og co. albummet Heartworms, som de fulgte op med en turné i USA og Europa. Den fører dem også til Danmark, nærmere betegnet Store Vega i København søndag den 13. august 2017 kl. 20, og den koncert kan du vinde to billetter til.

Da The Shins gæstede Roskilde Festival i 2012, lød det bl.a. sådan her fra Undertoners anmelder Signe Palsøe: »Mercer fremstod stærkt fokuseret med en overmåde sympatisk koncentrationsrynke, der igen og igen poppede op mellem hans øjenbryn, når han trådte til mikrofonen – og resultatet var en professionel levering, hvor numrene lige præcis blev trukket og bøjet så meget, at de fremstod friske i publikums ører.«

Vind en tur i Vega for at høre The Shins, hvis du kan besvare dette spørgsmål:

Hvor mange U’er scorede The Shins, da de spillede på Roskilde Festival i 2012?

Konkurrencen er slut, og vinderne er fundet.

Leave a Reply