Koncerter

Peter Sommer og Tiggerne, 09.06.17, NorthSide Festival, Aarhus

Foto: Jonas Svendsen/NorthSide
Skrevet af Peter Boier

I et regnfuldt Ådalen lagde Peter Sommer med band ud med en rå og rocket, skøn start. Men koncertens mange genfortolkninger af Sommers sange endte med at føles som skønne, spildte kræfter.

Efter et kort gruppekram og dertilhørende kampråb lagde Peter Sommer ud med et brag og et af de mest rå-rockende numre på dansk i nyere tid, titelnummeret fra Til rotterne, til kragerne, til hundene. Hans vrængende stemme messede i den silende regn mellem vrissende guitarer fra de to guitarister i hans band, Tiggerne. Kort efter brøler Peter Sommer: »SÅ DET KRAFTEDEME FREDAG!« Fedt.

Herfra rockede det seks mand store band over i “Hærværk”, før den smukke, smukke “Tigger” blev fremført i en ny udgave justeret til det store liveband. Og netop det skulle vise sig at være det store “men” i koncerten. Store dele af Peter Sommers bagkatalog er ikke typiske rockband-sange, men bandet, Tiggerne, er et rockband. Derfor havde Peter Sommer og bandet videreudviklet og genfortolket sangene i et forsøg på at tilpasse dem til et rockband på en festivalturné. Problemet var blot, at det mere var reglen end undtagelsen, at originalerne – albumversionerne – fungerede bedre.

Pladsen foran Red Stage var ellers proppet op til koncerten, hvor NorthSides formodentligt højeste koncentration af skæg og gråt hår var mødt op, klappende, syngende og sludrende, for at se den jyske trubadur spille i små 50 minutter. Peter Sommer er ikke nogen stor sanger, og på flere numre, som “Man hamrer løs på en åben dør”, lød han anstrengt – men hans umiddelbarhed og fremragende tekster har altid overskygget det faktum. Det var heller ikke noget, publikum lod sig synderligt påvirke af. De skrålede med, hujede og klappede og grinte med ham, da han glemte store dele af teksten til førnævnte sang.

Herefter fulgte “Skønne, spildte kræfter” fra den nye plade, bandet arbejder på, som er en forrygende klaverballade, der udvikler sig til en episk rocksang. »Kald tiggerorkestret ind / Og la’ dem spille langsomt / Kald tiggerorkestret ind / Og la’ dem spille voldsomt,« sang han meget sigende, mens publikum desværre trængte til at snakke.

På papiret burde koncerten have været et sandt overflødighedshorn herfra med “Valby bakke”, “Hvorfor løb vi?”, den fantastisk mørke “Pænt goddag, pænt farvel” og ikke mindst egnshymnen “8660”. Men alle disse led under at skulle genfortolkes af et rockband. “Valby bakke” var kedelig. Den rockede indpakning fremhævede, i hvor høj grad originalen lever på sin umiddelbarhed og nærhed. “Hvorfor løb vi?” blev på samme måde skåret ned til en diskobas og en stortromme uden det catchy korstykke, der fungerer så forrygende på singlen, mens Peter Sommer selv satte hovedet på sømmet under “8660”, der blev spillet i den tunge, Nephew-inspirerede version. Her fortalte han under outroen, at Simon Kvamm havde lært ham vigtigheden af »synge-med-oplevelser«, før han dirigerede publikum til at synge »åh-uh-ååh«.

Og det er satans ærgerligt. Når det var godt, var det hammergodt. Peter Sommer har et bagkatalog, mange ville dræbe for. Der er skrøbelig og intelligent singer/songwriting, rå rock og elektronisk, dyster pop. “Rødt kort” fungerede forrygende i en udgave tro mod originalen fuld af energi, og den rev publikum med. Starten på koncerten var fantastisk rå, rocket og bastant. Men de mange genfortolkninger føltes som skønne, spildte kræfter.

★★★½☆☆

Deltag i debat