Koncerter

Roskilde Festival 2017: Dør Nr. 13

Foto: PR
Skrevet af Morten Madsen

Dør Nr. 13, der er opkaldt efter en nu lukket vogntogsforlystelse i Tivoli, gav tirsdag aften en rutsjebanetur foran Rising, der startede blødt ud, men fik det til at kilde lidt i maven til sidst.

Det københavnske lo-fi-rockband Dør Nr. 13 bød tirsdag aften på samfundskritisk poprock i tusmørket, mens halvmånen stille og roligt overtog tirsdagssolens ellers så dominerende, varme skær.

Første del af turen i Dør Nr. 13’s forlystelse var paradoksalt nok som at kæmpe med en kriger uden våben, som også er titlen på bandets aktuelle EP. Det var som om, sidste års vinder af Karriere Kanonen skulle have slebet sablerne, før de for alvor turde krydse klinger med publikum og byde op til dans tirsdag aften.

»I morgen er der en ny dag, men jeg har en drøm, jeg skal have brændt af,« lød det fra Lasse Storms læber, mens bandet stadigvæk tog antrit til en fest foran Rising.

Og vi skulle lige igennem lidt af bagkataloget og heriblandt også et af bandets større hits ”Kollision”, der i momenter lød som noget, der er yderst inspireret af Coldplays ”Politik” – bare i en lidt lysere udgave. Man må jo godt lade sig inspirere – selvom det syntes at være gennemgående for det meste af Dør nr. 13’s musik.

For det er svært at komme udenom, at der langt hen ad vejen kan drages paralleller til The Minds of 99. En sammenligning, der for mig at se er uundgåelig. Især fordi den karismatiske forsanger Niels Brandt har hjulpet til med produktionen af Dør nr. 13’s seneste udgivelse. 

Om Dør Nr. 13 har hentet lige lovlig meget inspiration andre steder fra eller ej, så skal det ikke tage det fra dem, at de formåede at sætte svung i deres lille rutsjebane i takt med at dag blev til nat. Og efter en lang sitrende, let kildende tur i deres rutsjebane gik det for alvor for sig, da bandet som et af aftenens sidste numre fyrede op for deres store hit “E45”. Og mens bandet kørte på crouscontrol med sømmet i bund ud af den jyske motorvej, ender koncerten op i en folkefest med moshpit og dans foran scenen ved Rising.

»Og manden i banken siger som altid før, desværre kid løbet er kørt / Din krop er på vrangen, dit hoved er for langt / Mens stemmerne i væggen skriger fuld gas frem ud af E45«.

Når det så er sagt, var det en koncert, hvor Dør Nr. 13 brugte lang tid på at finde artilleriet frem og byde publikum op til dans. Det ville klæde drengene at ruste sig til et større slag, end det halvsløve arsenal de havde fundet frem tirsdag aften. Det tog ganske enkelt for lang tid, før det susede om ørene i kvintettens lille forlystelse, selvom de sidste par numre gav anledning til lidt fest i skumringen.

★★★½☆☆

Om skribenten

Morten Madsen

Skribent hos Undertoner

Biografi:
Musik har altid fyldt meget i mit liv. Da jeg var lille, gik jeg altid rundt med min båndoptager, der vist nok gik under navnet »bånde«. Musiksmagen var dog noget monoton, da jeg altid havde et kassettebånd med Kim Larsen i båndoptageren. I mine spæde teenageår begyndte jeg at spille guitar, og omkring samme tid begyndte jeg også at udforske det store musikunivers’ spændende, mærkværdige afkroge. Grunge fik i første omgang min opmærksomhed, men jeg har i dag en større hang til alternativ og indie rock, hvor jeg har en særlig forkærlighed for The National.

Fem favoritalbums:
The National - Boxer (2007)
Kashmir - Zitilites (2003)
Radiohead - OK Computer (1997)
The War On Drugs - A Deeper Understanding (2017)
Slowdive - s.t. (2017)

Skriv et svar

boeger