Koncerter

Roskilde Festival 2017: Hun Solo

Foto: Malthe Ivarsson
Skrevet af Morten Madsen

Der var ikke meget Harrison Ford at komme efter, da det feminine kunstnerprojekt Hun Solo fremførte deres koncept på Avalon torsdag eftermiddag. Der var dog stadigvæk glimt af stjerneuniverset at spore i lydbilledet, da et gennemgående drømmende pop-tema i momenter sendte publikum ud mod mælkevejen.

Torsdag eftermiddag var der budt ind til noget, der kunne minde om en fernisering af en kunstudstilling på Avalon, hvor fem kvindelige kunstnere gav hver sin minikoncert.

Hun Solo er navnet på et koncept, hvor kvindelige kunstnere går sammen om musikken og »fejrer kvinder i musikken,« som eftermiddagens konferencier sagde det. Herefter gik Kirstine Stubbe Teglbjærg på scenen som første kunstner i rækken og skød showet i gang med drømmende pop med sin smukke stemme og pastelgrønne Fender Stratocaster.

Med en indøvet koreografi fik vi under koncertens andet nummer et lille sceneshow, hvor hele bandet bag Hun Solo sammen med Kirstine Teglbjærg udførte en synkron, nærmest hellig ceremoni med sammenslåede hænder, mens Teglbjærg sendte svævende vibes ud i teltet.

Herefter var det allerede blevet tid til Kirstine Stubbe Teglbjærg sidste nummer, hvorefter hun meget ydmygt siger »tak, fordi I kom,« mens næste kunstner i rækken, Nana Jacobi, overtog scenen. Og den fremgangsmåde fik lidt filmen til at knække for mig, for det var som om, at Hun Solos fem kunstnere aldrig rigtigt nåede at få lov til at folde sig ud. Det blev ved de fire første artister til en pirrende oplevelse, hvor man bare så gerne vil lytte til lidt mere af, hvad de har at byde på.

Hvor Nana Jacobi tilføjede lidt mere flydende electropop-sound til lydbilledet, kom man helt ned på jorden igen med en omgang himmelflyvende nordatlantisk indiemusik, da den islandske kunstner JFDR overtog som eftermiddagens tredje kunstner. Her tryllebandt hun publikum med lethåndet fingerspil på guitaren, mens hun sang så englene synger og violinen langsomt gled ind i lydbilledet. Det ville have været fantastisk at høre mere JFDR, men konceptet tillod det desværre ikke.

Som fjerde kunstner i rækken kom svenske Mariam the Believer, hvor tempoet kom lidt op igen og popbeatsne blev fundet frem efter JFDR eventyrlige, men korte optræden

Den sidste kunstner i rækken var danske Fallulah, og den danske sangerinde brugte ikke mange sekunder på at pirre sit publikum, men tog den derimod fra 0 til 100 på et splitsekund. I sig selv som solokoncert var det meget fedt at se energien fra den danske popbombe, men som koncept virkede det nærmest lidt for overvældende, at den velkendte danske popsanger bare kom og sparkede døren ind.

Eftermiddagens sidste nummer var Fallulahs megahit ”Out of It” fra albummet The Black Cat Neighbourhood. Og mens Fallulah fyrede den af, kom eftermiddagens øvrige kunstnere ind og tilsluttede sig Fallulahs fest til konfetti og et brag af en afslutning. Som helhed var der ikke helt sammenhæng fra ende til anden i Hun Solos fem koncerter, da konceptet kvalte festen, før den begyndte.

★★★☆☆☆

Deltag i debat