Plader

Sonja LaBianca: About Room, Room to Be, Rooms

Sonja LaBianca skaber med About Room, Room to Be, Rooms et astralt og svævende lydunivers, der er fyldt med rumklang og drømme. Men det kræver noget af lytteren.

Året er 2008, Danmark bliver europamestre i herrehåndbold, det politiske parti Centrum-Demokraterne nedlægger sig selv og 25-øren tages ud af brug. I musikkens verden er det det danske band Choir of Young Belivers, der tager danskerne med storm. Bandet gør sig i den grad bemærket med albummet This is For the White in Your Eyes, fire år senere bliver “Hollow Talk” brugt som kendingsmelodi til tv-serien Broen. I denne forbindelse er der dele af gruppens historie, som har haft deltagelse af den danske saxofonist Sonja LaBianca. Hun er måske ikke, den første man tænker på, når tankerne falder på populærmusikken, men hun har ikke desto mindre ganske omfattende meritter. Selvhenter, Valby Vokalgruppe, Favelachic, samt medvirken på albums med Marching Church og Thulebasen. Det må siges at være et imponerende CV. Nu skriver vi 2017, og hun udgivet solopladen About Room, Room to Be, Rooms, hvor hun i den grad fortsætter sit eksperimenterende og kreative virke.

Lige det nålen rammer pladen, opstår der et art vibrerende koldhed og tomhed, der sætter en bestemt tone – en bestemt nerve om man vil – der kontinuerligt udforskes og udvikles på pladen. Saxofon og klaver danner kilden for den stemning af svævende ambientorienteret freejazz, som Sonja LaBianca introducerer for lytteren på About Room, Room to Be, Rooms. Hvis man under sig selv at anskaffe vinyludgivelsen, fremfor den digitale, ja så er helhedsindtrykket af musikken komplimenteret af selve udformningen af pladeomslaget. Et blankt hvidt cover, der er kreeret af Signe Lupnov, der kun rummer tekst med en font i guld, der er præget ned i pappet på coveret. Og musikken lyder som coveret ser ud. Svævende hvid og kosmisk, men med en kulde og rumklang, der kun en gang i mellem lader lidt varme skinne ind i musikken.

Titlen på udgivelsen, About Room, Room to Be, Rooms, giver også mening, når man hører musikken og hele stemningen på udgivelsen. Sonja LaBiancas kreative nysgerrighed er blevet kastet over den akustiske saxofons genklang og klangflader, når dens vibrationer møder objekter og rum. Det er der kommet en aldeles interessant og specielt lydende oplevelse ud af. Over ni numre bliver saxofonen genstand for en svævende og drømmende verden. Saxofonen, der på blandt andet numrene ”Gong” og ”The Late Aubade” bliver ledsaget i duet med henholdsvis percussion og cello, løfter en helt op under loftet, i et stort og køligt rum hvor tiden er gået i stå.

Den måde, hvorpå optagelserne er lavet, gør, at man ikke bare har optaget outputtet og tonerne fra instrumentet, men også de lyde og genklang, der skabes når fingrene flyttes rundt på toneklapperne på saxofonen. Dette kan sammenlignes lidt med de eksperimenter som den amerikanske saxofonist Colin Stetson har foretaget sig, hvilket han blandt andet fremviste på Roskilde Festival sidste år. De er bare slet ikke lige så aggressive og tunge. Hele dette giver et svævende element af genklang og rumklang, der i særdeleshed skaber en meditativ og svævende følelse med træblæserinstrument, og der afviges på ingen måde fra dette igennem pladen. Det giver derfor ingen mening at forstå pladen som enkeltstående numre, men mere som et kontinuerligt forløb og en helhedsoplevelse. Denne helhed og til tider lidt langsommelige suspense, lytteren hele tiden fastholdes, kan derfor få nogle til at miste tålmodigheden. For denne skribents vedkommende kræver denne udgivelse en særlig stemning og tidslighed, når den skal give fuld valuta for pengene. Den kræver total ro, aftenstemning og måske et par gode hørertelefoner.

Ved første lyt kan Sonja LaBiancas nye udgivelse måske virke lidt stillestående og vanskeligt tilgængelig. Men hvis man giver About Room, Room to Be, Rooms tid, hører den flere gange og prøver at skabe de rette rammer for koncentration – ja, så bliver man som lytter hevet op i et svævende og meditativt lydbillede. Grundtonen er melankolsk og kold, men når de dybere toner på træblæseren rammes, så kommer der en snert af varme ind i stilstanden. Pladen er et glimrende take på en mere ambient- og new age inspireret freejazz, som nok mest af alt vil henvende sig til lyttere med smag for astrale og fritsvævende lydeksperimenter.

★★★★½☆

Deltag i debat