Koncerter

The Kills, 10.06.17, NorthSide Festival, Aarhus

Foto: Magnus Hyltoft/NorthSide
Skrevet af Frederik Voss

Der er fuld knald på den engelsk-amerikanske rockduo fra start til slut på NorthSide. Og selvom 15 års jubilarernes koncept er lidt enstrenget, så fungerer det bare fandens godt live.

I kølvandet på The White Stripes’ stramme konceptuelle rock-revival indfandt i løbet af 00’erne sig andre bands, der forsøgte sig med et helt stramt koncept. Et af dem var duoen The Kills, bestående af den engelske guitarist Jamie Hince og amerikanske Alison Mossheart, der tilsammen har leveret rå bluesguitar kombineret med en fremragende vokal, simple trommerytmer og melodihooks konsistent i 15 år nu – især kendt for deres liveoptrædender.

Fra første sekund, duoen træder på scenen, er det tydeligt, at de er der for at underholde. Det er satans energisk og smittende. På NorthSide har de to rock’n’roll-karakterer medbragt et lige så konceptuelt klædt band i form af en trommeslager og en keyboardspiller/guitarist, der fint leverer baggrundstæppe til duoens energiudladning. Allerede fra koncertens anden sang, ”U.R.A Fever”, er jeg fanget. Hince og Mossheart komplimenterer hinanden fremragende, og der er aldrig mangel på et fokuspunkt på scenen.

I disse tider, hvor der ofte diskuteres kønskvoter på musikfestivaler, vil jeg gerne foreslå, at det gøres lovpligtigt for alle forældre at hænge en plakat af Alison Mossheart ind på børneværelserne, så vi kan få en generation af piger, der vokser op med hendes vildskab som ledestjerne. Hun er en glimrende rocksanger og en dragende performer, der udgyder karismatisk cool-faktor, når hun drejer rundt med sin guitar og lader håret svinge helt ude på scenekanten. Jeg keder mig på intet tidspunkt i hendes selskab på den solbeskinnede festivalplads denne lørdag. Flere af hendes slags på scenerne, tak!

Duoen kommer fint omkring i hele deres bagkatalog, som er så stringent anlagt, at alle sange fungerer sammen med hinanden. På den sydstatsbefængte ”Kissy Kissy” fra 2003’s Keep on Your Mean Side deler duoen vokalforpligtigelser i større grad, og selvom Hince på ingen måde er en lige så spændende vokalist som Mossheart, er hans røgede, hæse stemme passende for konceptet, og sangen bliver et personligt højdepunkt. Den største applaus fra publikum kommer dog til 2016-singlen ”Doing It to Death”. »Listen up / it’s picking up /
Put your hands up / and do your kicksy and lipsy« synges der, og publikum kaster velvilligt hænderne op i vejret på Mosshearts kommando.

Jeg kommer undervejs til at tænke på, hvilken diametral modsætning, den her koncert er til gårsdagens Frank Ocean-oplevelse, som vel nok er det mest omdiskuterede emne her på pladsen. Hvor Frank Ocean leverede et ekstremt introvert show med nogle fantastiske sange, der delte vandende fuldstændig, ligger denne The Kills-koncert på den modsatte ende af intovert/ekstrovert-skalaen. Mere end på fantastiske sange overlever konceptet på energisk levering, og det er The Kills i den grad garant for. Det er en solid koncert uden at være fantastisk, og jeg vil være meget overrasket, hvis den deler nogen som helst vande.

The Kills er et one-trick pony-band, og det var endnu en gang tydeligt på deres seneste udspil, at de er fanget i deres egen koncepthule. Det bliver derfor også en smule monotont, og bandet overrasker mig på intet tidspunkt i løbet af koncerten. Derfor hæver koncerten sig heller aldrig til de højeste niveauer. For min skyld må The Kills dog gerne blive i koncepthulen lidt endnu, for deres koncept er fortsat glimrende på en scene, så længe de medbringer energien.

★★★★½☆

Deltag i debat