Koncerter

Roskilde Festival 2017: Emil Stabil

Foto: Anders Skovshoved
Skrevet af Daniel Niebuhr

Publikum var flokket til Arena for at opleve Emil Stabil. Hvad, de i stedet fik, var en overproppet feature-forestilling, hvor gæsterne stjal for meget af spilletiden, så størstedelen af publikum måtte gå skuffede hjem.

Altså er Emil Stabil overhovedet Undertoner-materiale? I forhold til vores undergrundssigte kan man nok godt argumentere for, at rapperen, der kun for få år siden lå og boblede på bunden af den danske hiphop-undergrund, stadig har en vis berettigelse. I mellemtiden er han dog blevet allemandseje blandt ungdommen, og var der én koncert, der på årets Roskilde Festival kunne samle den yngre generation med al dens rastløse fandenivoldskhed og udprægede party-gen, kunne man næppe være i tvivl om hvilken, hvis man endte i umiddelbar nærhed af Arena lørdag klokken 14.

Som en moderne demagog klædt i blå Kappa lod han sig præsentere af sit gennembrudshit “Er det en fugl?” fremført af et hvidklædt ungpigekor. Lyden drillede momentant, men folk var ligeglade – også selvom Stabil og Lil’ Producer bag tasterne måtte starte forfra på første nummer. »Jeg vil ha’ det hele,« konstaterede Emil. Hvis man ikke vidste bedre, ville man godt kunne tro, at han allerede havde det. Og man vidste, han talte sandt, da han kort efter proklamerede: »Fuck jeg har det fedt!« Og så kom første udslag på richterskalaen; den knap så børnevenlige “Swimmingpool”. Responsen var uovertruffen anarki, og så var vi lissom i gang.
Men; som man måske kunne have frygtet var Emil Stabil ene mand ikke nok til at løfte koncertoplevelsen. Første forsøg på at fylde spilletider ud var den gale, estiske kollega Tommy Ca$h, hvis input ikke rykkede alverden ved status quo, selvom psyko-gabber-lydtapetet næppe er set lignende på Arena.

Så blev det tid til næste indslag, hvor Danmarks måske bedst/værste rapper, Pattesutter, fik folk til at skråle med på “Madonna” og kæmpe(anti)hittet “Det ka’ du ikk'”. Billund-rimsmeden, der akkurat som Emil Stabil har oplevet en kometkarriere på Lil’ Label, er et sandt unikum i dansk hiphop, og selvom hit-appellen bestemt er intakt, føltes hans fordrukne visit ikke som et velafrundet koncertelement, men mere en komisk gimmick. Og bedst som man stod og spekulerede på, hvornår dagens hovedperson ville vise sit fjæs igen, vendte han retur fra backstage med “+1” og debutnummeret “Ren straffeattest” – sidstnævnte akkompagneret af label-boss Young Bong.
Så blev det da ellers også tid til at returnere til “Er det en fugl?” som røg af sted i sin originalversion til publikums store jubel.

Det skulle blive sidste næstsidste gang, vi fik Aarhus-rapperen at se igen, for efter endnu to so/so-gæstebidrag fra først de fremadstormende, norske Sushi x Kobe og den hollandske sensation Lil’ Kleine – med sit bøvede megahit “Drank & Drugs” – var tiden gået. »Jeg elsker Roskilde Festival, men de siger, at jeg ikke må spille mere, selvom jeg gerne ville have spillet “Overalt” og “Allerede is”,« beklagede Emil Stabil. Og så haglede buh-råbene ellers ned over scenen.

Jeg har aldrig oplevet et så forarget koncertpublikum, men deres utilfredshed skulle næppe rettes mod konferencieren, der gentog den noget opsigtsvækkende nyhed. For når den unge rapper får tildelt fem kvarters koncert for herefter at vælge at fylde det ud med ind- og udenlandsk fjol – hvilket det ret beset var – har man med en kunstner at gøre, som er blevet for stor til sig selv. Publikum var kommet for at høre Emil Stabil, og ikke engang det kunne han som udgangspunkt præstere. Megalomanien blev for stor for rapperen, og selvom koncerten unægteligt kommer til at dele vandende mellem dem, der forguder den, og så dem, der forlod Arena i vrede, var det til syvende og sidst en pinlig planlægningsfadæse.

»Jeg vil ha’ det hele,« konstaterede Emil Stabil som sagt indledningsvis. Han kan få en tredjedel – mere gjorde han sig vitterligt ikke fortjent til.

★★☆☆☆☆

Deltag i debat