Plader

Slår Skår: Fra der hvor jeg sidder kan jeg bukke bakkerne omkring mig

Skrevet af Søren Søndberg

Kristian Saarups soloprojekt debuterer med et syretrip af en EP på Vellness Plader, der blander soul, psych og lydkunst på en måde, der bare ikke ligner noget andet.

Et flimrende hav af mystiske bølger slår ind imod mig, og en maskine uden navn fabrikerer en anden virkelighed, der får landskabet omkring mig til at bølge. De tre dimensioner ophører med at give mening, og jeg befinder mig i et mystisk limbo. Er det en drøm eller er det virkelighed? Eksisterer jeg nu, eller har jeg nogensinde gjort det?

Et medlem af musikkollektivet Vellness Plader hedder Kristian Saarup, og han har her gang i et énmandsprojekt, der er båret af sære keyboardmelodier, tunge beats og en soulet vokal, som synger poetiske og mystiske tekster. Slår Skår er nok mere en gåde, end det er et soloprojekt, og som lytter bliver jeg overrasket, fascineret og lidt forvirret.

Musikken er nærmest umulig at sætte i bås, for på den ene side er det et syret og avantgardistisk lydlandskab, på den anden side en poppet og soulet vokal. I mangel af bedre kan man sammenligne det med Frank Ocean’s skæve soul eller måske Tame Impala’s psykedeliske pop. Uanset sammenligninger, er det nærmest umuligt at sætte genre og stilart på denne musik. Især set med danske briller, hvor det er meget svært at pege på kunstnere, der bare minder om Slår Skår.

EP’en fungerer som et langt og sammenhængende nummer, der er kædet sammen af nogle korte interludes. Der er ikke et centralt nummer, der skiller sig særligt ud, men “Efter år” er med sin soulede vokal og sit skarpe rytmiske flow nok den sang, der sætter dagsordenen.

EP’en er desværre ikke uden begyndervanskeligheder. Der er ikke gjort så meget ud af mixet, og det giver ridser i lakken. Vokalen er alt for højt mixet, og trommerne overstyrer og skramler derudaf. Den blæste og lidt tilfældige produktion er måske med til at bidrage til den drømmeagtige stil, men jeg har svært ved at greje al den soniske ubalance: Noget af tiden er produktionen original og sprælsk, men andre steder er det bare larm.

Kan Slår Skår præstere en bedre produktion næste gang, vil vi lyttere måske trancendere ind i en endnu mere surrealistisk og flippet verden, end den vi kortvarigt oplever her. Jeg vil i hvert fald holde øje med Kristian Saarup, der utvivlsomt har gang i et progressivt og originalt projekt med Slår Skår.

Hør EP’en her.

★★★★☆☆

Leave a Reply