Plader

The Fall: New Facts Emerge

Skrevet af Søren Søndberg

Altid anderledes, altid de samme – Det ustoppelige band The Fall fortsætter ufortrødent med at prøve grænser af på deres 32. album. Som altid er det skævt, larmende og anarkistisk.

Sidste år kunne The Fall holde 40 års jubilæum, og det er i sandhed et band, der bare nægter at dø. Nu er The Fall strengt taget mere et soloprojekt med backingmusikere end et band, for det eneste originale medlem hedder Mark E. Smith og er ubetinget gruppens frontfigur. Med sin vanvittige, tonedøve vokal og sine surrealistiske tekster, har Smith i den grad rykket ved grænserne for, hvordan sangskrivning i rockmusik kan se ud. Resten af bandet har med sine mange udskift altid været en spraglet størrelse, men The Falls lyd og stil har i det store hele altid været den samme: Rå og upoleret post-punk bygget op om simple, gentagende riffs.

Er du førstegangslytter til The Fall, skal du være forberedt på en masse grimhed, skrabet produktion og en helt igennem kompromisløs stil, man ikke ser så mange andre steder. De fleste har svært ved den rå lyd, men dem som er forberedt på det, kan få en original oplevelse.

Så hvordan lyder New Facts Emerge? Hvis du kender The Fall, er svaret: De lyder, som de plejer! Det nye album er klassisk The Fall. Rå garage rock, primitive riffs og fokus på tunge og enkle rytmer. Mark E. Smith er blevet en gammel mand, og hans stemme lyder endnu værre end i de unge år. Efterhånden er hans udtale blevet mere og mere uforståelig, og på dette album er verbaliseringen helt sort. Det ville være umuligt at lytte til, hvis det ikke også var sjovt og unikt. Når jeg siger “unikt,” mener jeg “mmnnnnnnnnll,” som Mark E. Smith ville udtale det.

Bag det smagløse cover finder vi punksange som “Brillo De Facto”, der er båret af trommer og primitiv, men velfungerende bas. The Fall forsøger sig med en lang collage-sang på “Couples Vs. Jobless Mid 30s”, der minder lidt om Can eller Fausts syrede eksperimenter fra 70’erne. Helt blæst bliver det på “Nine Out of Ten”, der byder på grim guitar, grim lyd, og grim vokal. Naturligvis, for The Fall lever stadig i en verden langt væk fra pop og mainstream.

The Fall har hovedværker nok i bagagen: Det kaotiske art rock-album Hex Enduction Hour fra 1982, eller den mere ordinære This Nation’s Saving Grace fra 1985. I nyere tid har vi The Unutterable fra 2000, der er enestående eksempel på, hvordan elektronisk produktion og Mark E. Smiths spoken word kan fungere sammen.

New Facts Emerge er langt fra et hovedværk. Det er nok nærmere en omgang “det sædvanlige”. Albummet lever ikke op til det fremragende album Sub-Lingual Tablet fra 2015. Her fik The Fall en nutidig lyd, der friskede op i de gamle punk-rynker. Nye lyttere kan begynde med New Facts Emerge, mens de gamle kan sige »og hvad så?«. Eller citere Mark E. Smith: »We’ve repetition in the music and we’re never going to lose it!«.

★★★☆☆☆

Leave a Reply