Koncerter

Big Thief, 25.10.17, Jazzhouse, København

Det var en af de helt intense koncertoplevelser, der ventede publikum i et udsolgt Jazzhouse onsdag aften. Brooklyn-baserede Big Thief gav gåsehud fra start til slut i en fænomenal levering af deres melodiøse indierock.

Det var en ydmyg og næsten skrøbelig Adrianne Lenker, der stillede sig op til mikrofonen og bød publikum velkommen. Normalt er hun flankeret af tre bandmedlemmer, men denne aften var den amerikanske kvartet Big Thief reduceret til en trio.

Setuppet på scenen var lige så beskedent som bandet selv det mest opsigtsvækkende var trommeslager James Krivchenias mønstrede skjorte. Ingen blinkende lys, ingen farver. Men der var heller ikke brug for den slags distraktioner. For selvom individerne bag Big Thief ikke gør meget væsen af sig, så gør deres musik det. Derfor virkede det på ingen måde selvforherligende, da de i 2016 udgav debutalbummet med den beskedne titel Masterpiece.

Frontkvinde og sangskriver Adrianne Lenker formår at fortælle historier med indlevelse og perspektiv, og det kom nok bag på de fleste, at der knap skulle gå mere end et år, inden hun gjorde det igen på opfølgeren Capacity. En kraftpræstation af et album, hvor Lenker udforsker traumer og bliver mere dyster og ekspressiv – en slags stille styrke, som også blev kanaliseret til et respektfuldt publikum i Jazzhouse.

Der var musestille, da de første toner af fingerspillet til “Pretty Things” flød ud fra højtalerne og gav salen gåsehud. Nummeret, der også åbner debutpladen, er en knusende affære, der kredser om en stærk og feminin karakter i en usund relation til en mand. Et nummer, som er tungt, men alligevel levende i kraft af Lenkers utrolige indlevelse, som viste sig at vare ved koncerten igennem.

Lenkers vokal var også helt uforlignelig. Ren og klar, skrøbelig men stærk og fuld af følelse, hvilket stod særlig klart på de mere vokaludfordrende numre “Real Love” og “Mythological Beauty”. Da en guitar skulle tunes efter sidstnævnte nummer, var der en følelse af, at hele Jazzhouse holdt vejret – der blev ikke sagt en lyd. Publikum koncentrerede sig helt og aldeles om Big Thief og Lenkers fortællinger.

Heldigvis var der også plads til lidt afvigelser i en koncert, som hurtigt kunne have lydt 1:1 med de to plader og dermed frarøvet publikum live-oplevelsen. Der var flere improviserede guitarsoloer, blandt andet i “Great White Shark”, og underskønne “Paul” fik den forlængelse, man sagtens kunne have ondet den på pladen. Desuden fik vi to uudgivede numre, der varslede mindre dystre tider i Big Thiefs katalog.

Et af aftenens absolutte højdepunkter var den følelsesladede “Mary”, hvor Lenker fremstod helt fin og sårbar. Nummeret sluttede hun af med et dansk »tak«. Et tak, fordi hun tidligere havde frygtet at rejse og være på turné »… but I am no longer afraid«.

Publikum kunne løsrive sig fra Big Thiefs fængslende melodier efter 15 numre. En god blanding fra Masterpiece og Capacity og nogle endnu nyere. Koncerten var på alle måder en intens og intim helhedsoplevelse, der sad i kroppen længe efter, den var slut.

★★★★★★

 Fotos: Mathias Laurvig

1 kommentar

Leave a Reply