Plader

Shy Shy Shy: Make Up

Skrevet af Ulrik Høgh

Den danske synthpopduo Shy Shy Shy har begået en velproduceret og catchy debutplade, som desværre også er lidt for poleret og kedelig.

Den københavnske duo Shy Shy Shy udgav i 2015 EP’en Love Songs, som indeholdt fem iørefaldende popsange på en bund af syntheziser og trommemaskine, toppet med unisone vokaler. På debutalbummet Make Up har Astrid Cordes og Simon Kjeldgaard ikke ændret grundlæggende på hverken de primære virkemidler eller ambitionen om at skrive rendyrkede pophits.

Albummet lægger stærkt fra land med førstesinglen ”Beautiful Boys & Girls”, der med sin stramme produktion og sødmefyldte vokaler går direkte i øret, hvor det bliver hængende resten af dagen. Nummeret kulminerer i en instrumental electropop-passage, hvor forbeholdene smides over bord, og der må danses med armene over hovedet. Shy Shy Shy har på Make Up inkluderet flere instrumenter end på Love Songs, men på den strygerbårne ”Someone Else” trækkes tempoet ned til det søvndyssende, og duoen synes pludselig langt fra deres musikalske hjemmebane. Først på sjette skæring formår pladen igen at præsentere sig som andet end behagelig, men forglemmelig baggrundsmusik. ”Lucky Luke” skaber med udgangspunkt i en fremragende basgang en overbevisende stemning af at ride mod solnedgangen. Det dansable afslutningsnummer ”Never Gonna Sleep” skal også fremhæves for at bidrage med variation i sangopbygningen, som man ellers må spejde langt efter på Make Up.

Teksterne på Make Up komplimenterer fint pladens melankolske lyd. Det gennemgående tema er længsel, hvor skyggesiderne af det moderne liv betragtes udefra. Tingene siges uden for meget omsvøb, men den ligefremme stil resulterer desværre i nogle klodsede linjer. I ”Making a Fool” får vi efterrationaliseringen på et mislykket første indtryk: »I’m not gonna stay and watch you with your friends / Don’t wanna hear them laughing when they see you imitating me«. Det er et tekstunivers, som er nemt at relatere til, men jeg mangler simpelthen flere lag at kradse ned i end det øverste. Et andet eksempel er omkvædet på sangen ”Summer” om en blegnende sommerforelskelse: »We’re running out of sunshine / Our love is fading like a tan line / We’re running out of reasons / And we are changing with the seasons«.

Vokalmæssigt fungerer Astrid Cordes og Simon Kjeldgaards unisone lyd stadig rigtig godt, og dens fremtrædende placering i mikset gør det til en afgørende brik i Shy Shy Shys lydbillede. Der forsøges undervejs på pladen at skille de to vokaler ad, hvor Cordes stemme eksempelvis er alene på ”Haunted House”. Det klæder dog ingen af de to at være på egen hånd, hvor det hurtigt står klart, at stemmerne ikke i sig selv er blandt duoens stærkeste kort.

Make Up satser alt på den skarpe og velproducerede popsang, men til trods for åbenlyse melodiske kvaliteter, kan det ikke bære albummet helt i mål. Et kalorielet og klichefyldt tekstunivers kombineret med kompositioner blottet for overraskelser betyder, at pladen ikke for alvor har mere at byde på end det charmerende førstehåndsindtryk.

★★★☆☆☆

Om skribenten

Ulrik Høgh

Biografi:
Min storebror sørgede for, at jeg i en relativt ung alder blev introduceret til rockmusikkens glæder. Efter skoletid stod den på PC-gaming og grunge på anlægget i kælderen under rækkehuset i Sorgenfri. En skelsættende begivenhed var at få Radioheads OK Computer i konfirmationsgave, da den plade blev indgangen til den alternative rocks verden. De seneste par år har jeg især lyttet til psychrock og indiepop.

Fem favoritalbums:
Radiohead: OK Computer
Interpol: Turn on the Bright Lights
Modest Mouse: Good News for People Who Love Bad News
PJ Harvey: Let England Shake
Arcade Fire: Reflektor

Skriv et svar