Plader

Unknown Mortal Orchestra: Sex & Food

Skrevet af Morten Madsen

Ruban Nielsons Unknown Mortal Orchestra dribler sikkert rundt om genrerne i bandets fjerde album Sex & Food, men den psykedeliske jukeboks formår aldrig at blæse taget helt af.

Da jeg i januar hørte førstesinglen “American Guilt” for første gang, var jeg både forundret og spændt på, hvad Sex & Food ellers indeholdt, for det var godt nok lidt noget andet, end jeg tidligere har hørt fra Ruban Nielsons Unknown Mortal Orchestra, der senest havde stor succes med Multi-Love. Fuld smadder fra ende til anden i bedste Queens of the Stone Age-stil, og scenen var sat til noget af en kæberasler.

Frem mod udgivelsen af Sex & Food i april udgav bandet ligeledes singlerne “Not in Love We’re Just High” og “Everybody Acts Crazy Nowadays”, hvorefter det stod klart, at der igen var lagt i kakkelovnen til en plade, hvor der både var plads til alt fra R&B, heavy- og psykedelisk rock til mere poppede og radiovenlige numre.

Ruban Nielson har fra begyndelsen været kendt for at have en lidt særpræget tilgang til musikken med ambitionen om at »udklække en ny musikalsk dimension«. At han så sandeligt også har en særpræget tilgang til kærligheden, kom til udtryk på titelnummeret fra det seneste album Multi-Love. Som titlen antyder, så har Nielson og hans kone igennem en længere periode også dannet par med et tredje hjul: En yngre japansk kvinde fra Tokyo. Det polyamorøse forhold smuldrede dog, da hendes visa udløb.

Sex & Food er der ligeledes gjort plads til kærligheden. Denne gang med fokus på Ruban Nielsons datter, som ses på pladens mest oplagte radiohit “Hunnybee”, der også er datterens mellemnavn. En nummer, der bevæger sig et sted i grænselandet mellem disco-genren og R&B.

»Age of paranoia / Don’t be such a modern stranger / Hunnybee, Huunybee / There’s no such thing / As sweeter a sting«.

Med Sex & Food fortsætter den sælsomme tilgang til musikken. Teksterne og musikken er nemlig ikke skrevet ud fra noget decideret tema, men snarere »inspireret ud fra pladens smukke cover,« som Ruban Nielson siger i et interview med NME.

Hvordan lyder en astronaut iført tangatrusser, lyserøde rengøringshandsker og sorte latexbukser så, spørger du? Det har Nielson – som vanligt med sit store virvar af musikalske genrer – flere bud på. Pladen indledes med den korte intro “A God Called Hubris”, hvorefter “Major League Chemicals” sætter tryk på kedlerne med et nummer, der giver associationer til 70’er rock i bedste Led Zeppelin-stil. Dog med et par touch fra det nye årtusinde.

»She wanted to find a way / To be someone else for a day / Major league chemicals make her grave / Miracles in a bathroom stall«.

Så er pladen ellers skudt i gang, men vi skal ikke længere hen i pladen end til næste nummer, “Ministry of Alienation”, før der igen kommer et stilskifte i musikken, hvor guitaren bliver kørt i garagen. Selvom det kan virke besynderligt med det store sammenkog af genrer, som går igen gennem pladen, så formår Ruban Nielson at binde det ganske godt sammen med sin karakteristiske vokal og den gennemgående psykedeliske lyd, der flyder kontinuerligt gennem hele Sex & Food.

Halvvejs i den tolv numre lange plade er vi tilbage der, hvor det hele startede i januar. Den effektfulde førstesingle ‘American Guilt’ er placeret som en passende mavepuster i pladens midtpunkt. Lige i solar plexus. I selvsamme interivew med NME slår Ruban Nielson fast, at nummeret er en kritik af sig selv. Men musik og lyrik kan man heldigvis tolke, som man vil, og i mine øjne ligner det i højere grad en lige højre til det overvågningssamfund, som vi alle efterhånden er en del af.

»Tape over the camera / No more utopian video / Eyes painted on eyelids / Viva la Mexico. (…) Oh no here it comes the American guilt«.

Overordnet har Unknown Mortal Orchestra begået en ganske sprød skive, som er en solid tilføjelse til Ruban Nielsons katalog. Men med tanke på den store succes, som bandet oplevede med Multi-Love, havde man næsten håbet på endnu mere fra det New Zealandske band, der i disse år ynder at opholde sig i Oregon på den amerikanske vestkyst. Pladen mangler ganske enkelt de helt store numre, der kan løfte resten af pladen.

Multi-Love-pladen satte for alvor gang i Unknown Mortal Orchestras vej mod toppen. Men hvis jeg skal blive ved Led Zeppelin-referencen fra tidligere, så tager Ruban Nielson og Unknown Mortal Orchestra med Sex & Food kun få trin yderligere op ad trappen på vejen mod himlen.

★★★★☆☆

Skriv et svar